UC SYD, idrætsforeninger og Esbjerg Kommune samarbejder om idrætstilbud
7.9.2021 12:16:36 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Når UC SYD den 9. og 10. september 2021 holder Professionsfestival på Campus Esbjerg, byder Esbjergs idrætsforeninger som en del af programmet de studerende op til bevægelse, sport og leg. Her kan man både få rørt sig i et hyggeligt fællesskab og blive klogere på det arbejde, som foregår i foreningerne, for måske at blive medlem eller frivillig.
Bag tilbuddet om at prøve idræt står idrætsforeningerne i Esbjerg, UC SYD, Talentidrætsrådet, Idrætsrådet og Esbjerg Kommune. Gennem et nyt samarbejde ønsker de i fællesskab både at få flere til at være fysisk aktive, styrke foreningslivet og ikke mindst styrke fællesskab og netværk blandt de unge studerende, så de trives under deres uddannelse og på sigt får lyst til at slå sig ned i kommunen.
Fysisk aktivitet, sjov og bevægelse
Fredag den 10. september kan de studerende prøve blandt andet disc golf, fodbold, amerikansk fodbold, dans, rospinning, sup boards og volleyball. Mens fysisk aktivitet, sjov og bevægelse selvfølgelig er i fokus, vil det også være muligt at få en snak med foreningerne og stille spørgsmål.
- Det er vigtigt, at vi får skabt kontakt mellem de studerende og idrætsforeningerne i Esbjerg Kommune. For idrætsforeningerne er samarbejdet med UC SYD og de øvrige videregående uddannelser i Esbjerg en vigtig og velkommen mulighed for potentielt at få flere medlemmer og flere frivillige efter en tid, hvor foreningslivet på grund af coronasituationen har kørt på lavt blus, siger formand for Esbjerg Idrætsråd, Helle Rohde Pedersen, og formand for Talentidrætsrådet, Lars Henry Andersen.
Også på UC SYD ser man frem til samarbejdet, da et attraktivt studiemiljø med tilbud om idræt, aktivitet og netværk kan være med til at tiltrække flere studerende og styrke de studerendes mulighed for at gennemføre deres uddannelse.
Fakta
Et bredt udsnit af Esbjergs idrætsforeninger byder på en aktiv formiddag for de studerende på UC SYD fredag den 10. september 2021 kl. 8.30 - 12.00 på udearealerne foran UC SYDs Campus Esbjerg, Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø. Pressen er velkommen til at deltage.
Kontakter
Helle Rohde Pedersen, formand for Esbjerg Idrætsråd, tlf. 23 34 57 08
Lars Henry Andersen, formand for Talentidrætsrådet, tlf. 21 72 54 15
Jesper Wiese, institutchef, UC SYD, tlf. 72 66 25 23
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
