Uberettigede opslag: Region Hovedstaden har stoppet samarbejdet med seks medarbejdere
9.5.2023 15:50:34 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har stoppet samarbejdet med seks medarbejdere, overfor to medarbejdere er der foretaget andre ansættelsesretslige skridt og to medarbejderes opslag undersøges stadig. Ud af 11 hjemsendte medarbejderes opslag blev to medarbejderes opslag hurtigt undersøgt og fundet berettiget.
Region Hovedstaden og Region Sjælland hjemsendte i april et antal medarbejdere i forbindelse med mistanke om opslag i en patientjournal tilhørende den 13-årige pige fra Vestsjælland, der for knap en måned siden ifølge politiet blev udsat for bortførelse og alvorlige overgreb. Hun blev efter et døgn fundet i live og kørt til undersøgelse på Rigshospitalet. Det var i ambulancejournalen – den Præhospitale Journal (PPJ), der var lavet en del opslag, som vakte mistanke.
19. april udsendte Region Hovedstaden og Region Sjælland en fælles pressemeddelelse om mistanken og hjemsendelse af en række medarbejdere, mens sagerne blev undersøgt.
”Jeg er rigtig ked af, at den 13-årige og hendes familie fik den her oplevelse oven i den forfærdelige forbrydelse, de var udsat for. Til gengæld er jeg glad for, at ledelserne i begge regioner handlede resolut og var åbne om mistanken. Det er vigtigt, at vi kan have tillid til, at vores betroede oplysninger omgås med omhu. Vi skal ikke gå og være nervøse for, at nysgerrige medarbejdere kigger i en journal, som de ikke har noget lovligt ærinde i,” siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) og understreger, at regionen tager situationen meget alvorlig, men pointerer samtidig, at det er vigtigt personalesagerne undersøges grundigt, før der tages stilling til en ansættelsesretlig reaktion.
I alt har 11 medarbejdere i Region Hovedstaden været hjemsendt, men to af de hjemsendte vendte kortvarigt efter tilbage til arbejde, da det blev klarlagt, at deres opslag i ambulancejournalen var fuldstændig fagligt begrundede.
Heldigvis undtagelsen
”Af hensyn til patienternes behandling er det vigtigt, at vores medarbejdere hurtigt og smidigt kan slå op i de nødvendige patientjournaler. Derfor er vi også nødt til at slå hårdt ned, når den betroede adgang misbruges. Sager som disse er heldigvis undtagelsen, og der er mange tusinde medarbejdere i regionen, der hver dag går på arbejde og forvalter deres adgang til borgernes personlige oplysninger med stor samvittighed,” siger regionsdirektør Jens Gordon Clausen.
Efter gennemgangen af medarbejdernes uberettigede opslag er det konkret vurderet, at deres omgang med sundhedsdata ikke giver anledning til politianmeldelse.
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
Lokal jordemoderkonsultation på Frederiksberg Hospi-tal1.7.2026 12:23:55 CEST | Pressemeddelelse
Siden februar har gravide på Frederiksberg, Bispebjerg og i Københavns Nordvestkvarter fået tilbud om at gå til kontrol på Frederiksberg Hospital – og spare turen til Gentofte Hospital.
Nyt psykiatrisk medicinambulatorium til børn og unge åbner i Hillerød24.6.2026 11:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Det store antal af børn og unge som henvises til børne- og ungdomspsykiatrien betyder, at ventetiden på især medicinsk behandling har været stigende. Det skal et nyt medicinambulatorium i Hillerød nu ændre på.
Ny regional senfølgeklinik skal hjælpe patienter med senfølger efter kræft23.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu får borgere i Region Hovedstaden én samlet indgang til hjælp ved komplekse senfølger efter kræft med åbningen af en ny regional senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital.
20 mio. skal give børn og mennesker med demens hurtigere hjælp18.6.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 4600 patienter får snart hurtigere tid til undersøgelser og operationer i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
