Uambitiøst tobaksudspil fra Dansk Folkeparti
Hvert eneste døgn begynder 40 danske børn og unge at ryge. Rygning udgør et enormt sundhedsproblem, og set i det lys er Dansk Folkepartis udspil om at hæve prisen på en pakke cigaretter med otte kroner over fire år slet ikke ambitiøst nok. Prisen bør sættes op til mindst 60 kroner, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker som en kommentar til, at Dansk Folkeparti har sat cigaretpriserne på dagsordenen til forhandleringerne om en sundhedsreform.
- Tobak koster hvert år 13.600 danskere livet. Desværre begynder flere og flere danskere - også børn og unge - at ryge. Skal udviklingen vendes, er det nødvendigt med markant højere priser på tobak. Et prishop på otte kroner for en pakke cigaretter er ikke nok. Forslaget er decideret uambitiøst. Det virker ikke som om, Dansk Folkeparti har nogle reelle ønsker om at forebygge de mange tobaksrelaterede sygdomstilfælde og dødsfald, siger Jesper Fisker.
Erfaringer fra udlandet viser, at en markant prisstigning på tobak er det mest effektive redskab til at knække rygerkurven – især blandt børn og unge, som er mere prisfølsomme. Højere priser kan dog ikke stå alene. Skoletiden skal samtidig være røgfri for alle børn og unge. I butikkerne skal tobakken gemmes væk under disken, og cigaretpakkerne være neutrale.
- Derfor er det bidende nødvendigt med en samlet national handlingsplan, understreger Jesper Fisker.
Øgede afgifter på tobak kan medføre en vis stigning i grænsehandlen. Men det er med Jesper Fiskers ord ’useriøst’ at bruge grænsehandlen som et argument for, at tobakspriserne ikke kan sættes så meget op, at det giver en bedre folkesundhed.
En stor undersøgelse har nemlig vist, at selvom grænsehandlen øges, vil de højere priser stadig føre til et fald i andelen af rygere. Samtidig har Skatteministeriet i beregninger slået fast, at man selv ved at hæve prisen for en pakke cigaretter til 60 kroner ikke vil påvirke grænsehandlen synderligt.
Misforstået godhed
Rygning er en vigtig årsag til ulighed i sundhed. Det er de svagere grupper, som bliver hårdest ramt af tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald. Dansk Folkeparti har flere gange afvist at skrue markant på prisen på en pakke cigaretter, fordi det ifølge partiet vil ramme socialt skævt.
- Det er decideret forkert. Undersøgelser viser, at mennesker med lav indkomst stopper med at ryge eller ryger mindre, når priserne på tobak hæves. De gør det i højere end folk med en høj indkomst, siger Jesper Fisker.
- Det er misforstået godhed at lade mennesker med en kort uddannelse og en lav indtægt ryge i fred. De fleste af dem ønsker selv at holde op med at ryge. Det giver ingen mening, at Dansk Folkeparti taler for at få nedsat pensionsalderen for nedslidte og lavtlønnede, hvis de samme mennesker får en elendig tid som pensionister på grund af rygerrelaterede sygdomme.
Nøgleord
Kontakter
Lise Bondesen, presserådgiver i Kræftens Bekæmpelse - tlf. 31 32 63 53
Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny behandling godkendt til brystkræftpatienter24.4.2024 21:24:44 CEST | Pressemeddelelse
Glæde hos patientforeninger og fagfolk: Medicinrådet godkender Enhertu til patienter med HER2-low brystkræft
Kun hver tiende dansker ved, at alkohol øger risikoen for brystkræft22.4.2024 07:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol er en væsentlig risikofaktor for kræft, men det ved de fleste danskere ikke.
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft18.4.2024 10:15:47 CEST | Pressemeddelelse
Kræftens Bekæmpelse efterlyser en styrket og koordineret indsats.
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen17.4.2024 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
37,7 mio. kroner blev der indsamlet ved årets Landsindsamling takket være flere indsamlere og stor folkelig opbakning.
Kræftens Bekæmpelse reagerer på kritisk kræftrapport fra Rigsrevisionen: Svigt af kræftpatienter skal stoppes nu15.4.2024 13:53:12 CEST | Pressemeddelelse
Foreningens adm. direktør Jesper Fisker beder de ansvarlige sundhedsmyndigheder om at sikre, at patientrettighederne overholdes, så kræftpatienter får behandling til tiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum