World Animal Protection Danmark

Uacceptabelt at indføre mink igen: Det strider mod loven

Del
Konservative vil have mink tilbage, men det strider mod loven, og er både uetisk og uigennemtænkt, mener dyrebeskyttelsesorganisation.
Konservatives forslag om at genindføre minkhold, strider mod god dyrevelfærd, og sund fornuft, mener landbrugsrådgiver Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection
Konservatives forslag om at genindføre minkhold, strider mod god dyrevelfærd, og sund fornuft, mener landbrugsrådgiver Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection

Konservatives landbrugsordfører, Per Larsen, foreslår onsdag, at genstarte mink-erhvervet i Danmark efter corona-restriktionernes ophør.

Men det er både tåbeligt og i strid med den dyreværnslov som Konservative selv har vedtaget, mener World Animal Protection Danmark:

“Det strider mod al sund fornuft, når Per Larsen og Konservative foreslår, at genopstarte minkerhvervet. Partiet har sammen med et stort flertal i Folketinget vedtaget en ny dyrevelfærdslov, der fastslår, at man skal tage hensyn til dyrs ‘adfærdsmæssige og fysiologiske behov’. Det er ganske enkelt ikke muligt med mink-produktion som vi har kendt den i Danmark hidtil, siger Pernille Fraas Johnsen, phd. og senior landbrugsrådgiver i World Animal Protection.

Ifølge dyrebeskyttelsesorgansiationen strider det både mod den nye lovs ånd og bogstav, at starte mink-produktionen igen..
I dyrenes nye grundlov står der i paragraf 2, at “dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe”.

Og det er ikke kun loven, der gør det umuligt, at holde mink under de forhold man kender fra tiden før corona-forbuddet. Også de biologisk/videnskabelige og dyreetiske argumenter, taler mod en genindførelse af mink-erhvervet.

Sidste år vedtog Dyreetisk Råd en anbefaling, der slog fast, at det er i strid med god dyrevelfærd, at holde mink, som det har været praktiseret i Danmark indtil det nuværende forbud, der er begrundet med frygten for spredning af corona-virus.

I forbindelse med minkhold konkluderede Dyreetisk Råd, at minkhold strider mod god dyrevelfærd, og skrev i deres udtalelse om mink-erhvervet:
Meget restriktive former for dyrehold kan derfor ikke anses for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssige forsvarlige med den nuværende viden om dyrs adfærdsmæssige behov”.

“Både etikken, biologien og fornuften er altså på dyrenes side her, for det er et faktum, at minken er et solitært og semi-akvatisk rovdyr, som har brug for meget plads og adgang til vand, og disse behov tilgodeses på ingen måde i små minkbure", siger Pernille Fraas Johnsen:
"Mange lande har allerede taget konsekvensen og har forbudt minkproduktion, og det er helt oplagt at Danmark følger efter netop nu, hvor der i praksis ikke er aktive minkproducenter. Det er uigennemtænkt og giver simpelthen ikke mening at genoptage en minkproduktion, der åbenlyst er ude af takt med god dyrevelfærd, og som sandsynligvis vil blive forbudt i EU inden for de næste par år. Derfor er en genopstart af den danske minkproduktion, hverken fair over for minken eller de minkproducenter, der med al sandsynlighed ville blive nødt til, at lukke ned igen indenfor de følgende år”, siger Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Konservatives forslag om at genindføre minkhold, strider mod god dyrevelfærd, og sund fornuft, mener landbrugsrådgiver Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection
Konservatives forslag om at genindføre minkhold, strider mod god dyrevelfærd, og sund fornuft, mener landbrugsrådgiver Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection
Download
Det forventes, at EU vil indføre forbud mod minkhold indenfor få år. Alene derfor er det tåbeligt at genindføre erhvervet i Danmark, mener World Animal Protection Danmark.
Det forventes, at EU vil indføre forbud mod minkhold indenfor få år. Alene derfor er det tåbeligt at genindføre erhvervet i Danmark, mener World Animal Protection Danmark.
Download

Information om World Animal Protection Danmark

World Animal Protection Danmark
World Animal Protection Danmark
Amagertorv 29, 2.
1160 København K

https://www.worldanimalprotection.dk/

Om World Animal Protection:

Dyrebeskyttelsesorganisationen World Animal Protection International har afdelinger i 15 lande, blandt andet USA, Kina, Canada, Brasilien, Holland, England og Australien.

Organisationen opererer i mere end 50 lande, og har status som højeste rådgiver for FN og rådgiver for Europarådet.

Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye