Tyvene har en fest i julen
19.12.2019 10:55:08 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse

I juledagene, når danskerne er til fest hos venner og familie, trækker indbrudstyvene i arbejdstøjet. Den mørke årstid og de mange tomme hjem er guf for indbrudstyvene – det er højsæson for indbrud.
I et normaldøgn er der ca. 80 indbrud. 1. juledag sidste år var der 223 indbrud – det er næsten tre gange så mange som på et normaldøgn.
- Danskernes hjem er alt for nemme at bryde ind i. Jeg vil gerne opfordre til, at flere sikrer deres hjem bedre, når de tager på juleferien, siger konsulent Anja Lintrup Sørensen fra Forsikringsoplysningen.
Det kan du gøre
Er du ude i juledagene, så gør det så besværligt som muligt for tyven at bryde ind. Selv små tiltag kan gøre en stor forskel.
Tal med dine naboer, hør om deres juleplaner og aftal, at de holder øje med huset, hvis det er muligt.
Få huset til at se beboet ud. Lad lidt af opvasken stå julen over. Sæt bevægelsessensorer til udendørsbelysning op, og brug tænd-/sluk-ure til lyset og radio indenfor. Lad en bil stå i carporten. Gør andre ting, der får det til at virke, som om der er nogen hjemme. Det er én af de bedste måder at forebygge juleindbrud på.
Det handler om at skabe usikkerhed hos tyven. Tyven vil helst hurtigt ind og ud. Kan man skabe forsinkelser eller tvivl om, hvorvidt der er nogen hjemme, er man nået et godt stykke af vejen.
Du skal prøve at se dit hus med tyvens øjne, inden du forlader det. Det handler om at finde ud af, hvad husets svage punkter er. Er der døre, stuevinduer eller kældervinduer, der er lette at bryde ind igennem, og som du kan gøre noget ved? Ser huset ubeboet ud? Ligger værdigenstande frit fremme?
Indbrud i juledagene
|
Juleaften |
1. juledag |
2. juledag |
Normalt døgn – året rundt |
|
114 indbrud (+42 pct.) |
223 indbrud (+179 pct.) |
108 indbrud (+35 pct.) |
80 indbrud |
Kilde: Politiet
Politiets oversigt over indbrud i julen https://politi.dk/-/media/mediefiler/dokumenter/landsdaekkende/statistikker/indbrudstal/indbrudstal-d-27-december-2018.pdf?la=da&hash=B69C85B1B05F3DF80A80E8FBD6CE52F2DCCA6342
Har du de rigtige forsikringer? Tjek det på Forsikringsguiden.dk, hvor du kan sammenligne priser og dækninger på tværs af selskaber.
Nøgleord
Kontakter
Jørgen Kjær Thomsen - pressetelefon 41 91 91 01
Billeder

Links
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Flere kvinder står i dag på egne ben som pensionister30.9.2026 10:43:52 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra pensionsbranchenforeningen viser, at ægtefællepension fortsat spiller en vigtig rolle for mange ældre kvinder. Men tallene viser også, hvordan et mere modent pensionssystem har givet nyere generationer af kvinder deres egne pensionsopsparinger og dermed mere økonomisk uafhængighed.
Ny aftale om børne- og ungdomspsykiatrien kan gøre en reel forskel for familierne25.9.2026 09:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er meget positivt, at et bredt flertal nu har indgået en aftale om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Aftalen rummer et vigtigt fokus på tidlig indsats og tværfaglighed, som kan komme både børn, unge og deres familier til gavn, mener Forsikring & Pension.
Nordjylland hårdt ramt af stormskader24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af landets registrerede stormskader i første halvår 2026 lå i Region Nordjylland. Særligt Frederikshavn, Aalborg og Hjørring kommuner havde usædvanligt mange skader, viser ny opgørelse.
Anmeldte cykeltyverier i Aarhus falder med 35 procent21.9.2026 09:29:43 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 fik forsikringsselskaberne 1.008 anmeldelser om cykeltyveri i Aarhus. Det er det laveste antal i den fireårige sammenligning, viser nye tal fra forsikringsbranchen.
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
