Tyske undervisningsministre besøger Esbjerg for at høre om digitalisering i folkeskolen
15.9.2021 16:31:39 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune får torsdag den 16. september 2021 studiebesøg fra Tyskland. Her vil undervisningsministrene fra de tre tyske delstater Brandenburg, Schleswig-Holstein og Rheinland-Pfalz sammen med fondsdirektører og repræsentanter fra den samlede tyske undervisningssektor høre om fremtidens folkeskole og om, hvordan digitalisering og it er en integreret del af hverdagen i Esbjergs folkeskoler.
- Vi glæder os til at tage imod de tyske gæster og fortælle dem om, hvordan vi arbejder med nutidens og fremtidens folkeskole, hvor digital dannelse og digitale kompetencer er en integreret del af læringsaktiviteterne, siger direktør for Børn & Kultur i Esbjerg Kommune, Jørn Henriksen.
Mens digitalisering og it er en naturlig del af hverdagen i Esbjergs folkeskoler, står det anderledes til i Tyskland. Det blev blandt andet klart under coronakrisen, da de tyske skoler ikke var parate til at gå over til onlineundervisning, da eleverne blev hjemsendt.
Digital læring
Under besøget i Esbjerg vil gæsterne først lægge vejen forbi rådhuset for at høre om undervisningsområdet og vejen til den digitale forandring i kommunens skoler. Her vil de også få lejlighed til at høre om fremtidens folkeskole, hvor kommunens folkeskoler i tre år er sat fri for statslige og kommunale regler, så der er rum til at tænke stort, vildt og anderledes.
Derefter går turen til Sønderrisskolen Aura, hvor medarbejdere blandt andet vil fortælle om, hvordan digital læring indgår i undervisningen. Der vil også blive lejlighed til at se, hvordan skolen arbejder ud fra den særlige profil CRAFT (Creating Really Advanced Future Thinkers). En metode, der støtter eleverne i at styrke de kompetencer, der bliver særligt brug for i fremtiden.
Sidste besøg på turen er Bakkeskolen Cosmos. Her kan deltagerne blandt andet høre om skolens idéværksted, der er med til at skabe teknologiforståelse og løfte de digitale kompetencer hos både elever og lærere. Også skolens særlige linje inden for eSport er på programmet.
Hvor og hvornår
Besøget fra Tyskland torsdag den 16. september 2021 finder sted på:
- Esbjerg rådhus, Torvegade 74, 6700 Esbjerg, kl. 9.00 – 11.00
- Sønderrisskolen Aura, Krebsens Kvarter 58, 6710 Esbjerg V, kl. 11.30 – 13.30
- Bakkeskolen Cosmos, Skolebakken 166, 6705 Esbjerg Ø, kl. 15.30 – 17.00
Pressen er velkommen til at deltage.
Kontakter
Jørn Henriksen, direktør, Børn & Kultur, Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 11 21
Jacob Elholm, konsulent, Børn & Kultur, Esbjerg Kommune, tlf. 40 20 78 86
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Nye grønne byrum i Esbjerg indvies30.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En parkeringsplads er blevet til en park, Stormgade har fået mere grønt, og den vestlige del af Kongensgade har fået et helt nyt udtryk. Alle er velkomne til indvielsen onsdag den 7. oktober, når der sættes punktum for områdefornyelsen i Bymidte Vest.
59 klimapartnere har sat rødder i Esbjerg29.9.2026 09:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Langs Estrupvej står 59 nye træer som et synligt symbol på Esbjergs grønne erhvervsliv. Ét træ repræsenterer hver af kommunens klimapartnere, som sammen med Esbjerg Kommune arbejder for at gøre den grønne omstilling til konkret handling.
Fire stærke frivillige indsatser hædret med priser28.9.2026 08:57:13 CEST | Pressemeddelelse
Social Sundhed Sydvest, De Hjemløses Venner og Bindeleddet i Esbjerg modtog årets Frivillighedspriser, mens Johan Hoffmann Fondens Pris gik til Unge for Ligeværd, UFL Sydvest. Priserne blev overrakt ved fejringen af Frivillig Fredag på Esbjerg Rådhus.
Den Grønne Trepart kan forandre landskabet omkring Ribe25.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen og Esbjerg Kommune inviterer til informationsmøde 8. oktober om de kommende natur- og klimaprojekter omkring Ribe. Deltagerne kan få mere at vide om projekternes indflydelse på klima, vandmiljø og naturen i området.
Fem gratis arrangementer inviterer indenfor til Arkitekturens Dage i Esbjerg Kommune25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad skal der ske med en skole, når den lukker? Hvordan bevarer man en historisk bygning? Og hvordan får byens rum nyt liv? Fra 5. til 8. oktober kan alle gå på opdagelse i arkitekturen ved fem gratis arrangementer i Esbjerg og Ribe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
