Tyske sundhedsmedarbejdere vælger Esbjerg
24.6.2022 09:52:25 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

I Esbjerg Kommune forventer man, at antallet af ældre over 80 år stiger fra knapt 6.000 i 2022 til over 8.000 i 2032. Og mens der bliver flere ældre, er der samtidig stor mangel på uddannet arbejdskraft, der kan give seniorborgerne den pleje og omsorg, der er behov for. Det har fået Esbjerg Kommune til at kigge mod nabolandet, Tyskland.
- Vi mangler medarbejdere i vores ældrepleje, og der er stor interesse fra dygtige tyskere, der allerede er uddannet social- og sundhedsmedarbejder eller sygeplejerske, og som ønsker et andet arbejdsliv end det, de har i Tyskland, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, May-Britt Andrea Andersen.
Det er især den mere afslappede livsstil, de gode arbejds- og lønforhold og et bedre skolesystem, som giver tyskere lyst til at vælge Danmark og Esbjerg til.
Stor interesse allerede inden kampagne
En markedsføringskampagne, som skal tiltrække tyske medarbejdere til Esbjerg, er lige på trapperne. Men allerede inden kampagnen er skudt i gang, har et enkelt Facebook-opslag fra en af kommunens social- og sundhedsassistenter, der selv har tysk baggrund og har arbejdet i kommunen i mange år, ført til, at de første ni tyskere, der er uddannet enten social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske, har været til en indledende samtale eller er på vej til det.
- Flere af de tyske ansøgere kan allerede forstå og tale noget dansk. Fordi vores sprog og kultur minder meget om hinanden, virker det til, at de hurtigt tager sproget til sig. Enkelte har allerede søgt og opnået autorisation, og i det hele taget er der tale om dygtige mennesker, som på alle måder viser, at de gerne vil Danmark – og Esbjerg, siger direktør for Fritid Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.
Nadine har valgt Esbjerg
En af dem er tyske Nadine på 27 år, der er uddannet sygeplejerske. Hun er på baggrund af det nye initiativ allerede på vej til Esbjerg Kommune og starter fra august i et introduktionsforløb på 20 timer om ugen på klinikken på plejehjemmet Skovbo i Esbjerg. Kommunen sørger selvfølgelig for at lære Nadine op, så hun i den første tid går med danske sygeplejersker og kan øve sig i sproget og samtidig være en del af en dansk arbejdssammenhæng.
- Jeg glæder mig til at starte i mit nye job og blive en del af et godt fagligt fællesskab med gode kolleger. Og så ser jeg også frem til at få lidt mere tid til at leve og opleve, når jeg flytter til Esbjerg. Jeg ved, at I i Esbjerg og Danmark er gode til at skabe balance mellem arbejdsliv og fritid, fortæller Nadine.
Som en del af initiativet vil de tyskere, der er interesserede i et arbejde i Esbjerg Kommune, blive tilbudt sprogundervisning, ligesom kommunens bosætningskonsulenter står klar til at hjælpe med alle de praktiske ting, der er forbundet med at flytte, f.eks. at finde en god bolig, skole og daginstitutionsplads. Også tilbud om sociale netværk er en del af hjælpen til de nye, tyske tilflyttere.
Kontakter
May-Britt Andrea Andersen, formand for Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune, tlf. 53 10 50 09
Arne Nikolajsen, direktør, Fritid, Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune,
tlf. 23 47 71 28
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Fra skolebænk til virksomhed: Juniormesterlære åbner nye døre for unge20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Juniormesterlæreordningen har i sit første år vist nye veje for unge, der trives med en praktisk afslutning på folkeskolen. Samtidig lærer virksomhederne fremtidens faglærte at kende. Snart er der frist for ansøgning til næste skoleår.
172 virksomheder i Esbjerg Kommune hædret for at give flere en chance på arbejdsmarkedet19.3.2026 07:58:39 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedernes sociale indsats er afgørende for, at flere borgere kan blive en del af arbejdslivet. Nu opfordrer kommunen endnu flere virksomheder til at være med.
Kulturpas giver unge i Esbjerg Kommune adgang til oplevelser og fællesskab16.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Esbjerg Kommune mellem 15-24 år, som går på FGU eller ikke er i uddannelse eller job, kan med et kulturpas få adgang til gratis kultur- og fritidstilbud. Alle er velkomne til at høre mere om tilbuddet på en messe den 18. marts 2026 på FGU Vest i Esbjerg.
MYRTHUE flytter ind på Det Gamle Rådhus i Ribe16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
MYRTHUE har fået ny base i Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor børnehaver og skoler fremover kan opleve byens historie gennem levende formidling. Der er indvielse den 24. marts.
Esbjerg Festuge er klar med årets første musiknavne13.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
De første toner til Esbjerg Festuge 2026 er på plads og sætter scenen for et stærkt musikprogram på Torvet fra den 12. til 20. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
