
Tyggegummi kan være giftigt for hunden
En lille mundfrisker for dig, men liv eller død for hunden. Det er ikke det, vi normalt tænker, når kæbemusklerne skal have lidt motion, men tyggegummi er en af de ting, du skal holde langt væk fra hunden. I værste fald kan din hund få et livsfarligt leversvigt, hvis den får fat i et stykke tyggegummi. Hunde kan nemlig ikke tåle sødemidlet xylitol, der selv i små mængder kan give hunde et voldsomt blodsukkerfald og i værste fald livsfarligt leversvigt. Derfor skal du holde øje med hunden på gåturen og undgå at smide tyggegummi på jorden. Er uheldet alligevel ude, har Agria Dyreforsikring lavet en guide til, hvordan du skal forholde dig.

”Xylitol er farligt for hunde, og selv i små mængder kan det give forgiftning. Tyggegummi, halspastiller og tandpasta er eksempler på produkter, der kan indeholde xylitol, og som bør holdes langt væk fra hundesnuder,” siger Lotte Evers, der er hundeekspert hos Agria Dyreforsikring. Hun tilføjer:
”Store hunde kan tåle lidt mere end små. Men grundreglen er, at din hund aldrig bør indtage noget, der indeholder xylitol, og at produkter med xylitol bør opbevares i sikker afstand fra hunden.”
Lær hunden at aflevere ting
En af de kommandoer, som kan vise sig livsvigtige for din hund, er en “slip” eller “bytte” kommando. Så træn dette, fra hunden er helt ung, og bliv ved gennem hele hundens levetid. Så kan kommandoen bruges, når hunden har fundet noget, den ikke må spise. Og du har mulighed for at forhindre forgiftning fra xylitol, hvis du opdager, at hunden har fundet et tyggegummi, nogle halspastiller eller det, der er værre. Godbidder i lommen er et must, så du har noget lækkert at bytte med, når hunden har munden fuld af tyggegummi eller andet ”godt”.
Symptomer på forgiftning med xylitol
De mest almindelige symptomer på forgiftning med xylitol er træthed, opkast, rysten, stivhed og kramper. Xylitol absorberes hurtigt fra mave-tarm-kanalen og øger hundens insulin-niveau. Den nøjagtige mekanisme er ikke kendt, men resultatet er lavt blodsukker. Faldet i blodsukker kommer normalt inden for 30 til 60 minutter, men en forsinket effekt kan ses i op til 12 timer. Nogle hunde udvikler endda leversvigt.
Ét stykke tyggegummi kan være nok
Der er risiko for lavt blodsukker, hvis mængden af xylitol overstiger 0,1 g pr. kg af hundens vægt. Dvs. at blot to-tre stykker xylitol-tyggegummi er giftigt for en hund, der vejer 10 kg. Har du en lille hund eller hvalp på 1-2 kg, så er et halvt stykke tyggegummi faktisk nok til at give en svær forgiftning.
Tabellen nedenfor giver et overblik over, hvor mange stykker tyggegummi eller halspastiller, der skal til for at give din hund et faretruende fald i blodsukker:
Hundens vægt |
Xylitol-mængde der kan give lavt blodsukker |
Tyggegummi, xylitol indhold 36% |
Tyggegummi, xylitol indhold |
Halspastiller, xylitol indhold |
Halspastiller, xylitol indhold |
5 kg |
0,5 g |
1 |
0,5 |
2 |
1 |
10 kg |
1 g |
2 |
1 |
3-4 |
2 |
15 kg |
1,5 g |
3 |
1,5 |
5 |
3 |
20 kg |
2 g |
4 |
2 |
6-7 |
4 |
50 kg |
5 g |
10 |
5 |
15 |
10 |
Agria Dyreforsikring anbefaler, at man uanset mængden af xylitol taler med sin dyrlæge eller benytter sig af den digitale dyrlæge, som mange forsikringsselskaber tilbyder deres kunder.
Behandling
På dyreklinikken behandler man lavt blodsukker ved at forhindre, at xylitol optages i kroppen fra mave-tarm-kanalen. Det gør man ved at fremprovokere en opkastning. Derefter behandles det lave blodsukker intravenøst med glukose. Ved rettidig behandling af et ukompliceret lavt blodsukker er prognosen god.
Kontakt altid en digital dyrlægerådgivningstjeneste eller din dyrlæge, hvis du har mistanke om xylitol-forgiftning.
Xylitol bruges som sødemiddel i f.eks.:
• Tyggegummi
• Slik
• Pastiller og sugetabletter
• Medicin og vitaminpræparater (især tyggetabletter)
• Tandpasta og mundskyl
Nøgleord
Kontakter
John ThorupKommunikationsansvarligGrønbech PR & Kommunikation
Tlf:28800555jot@groenbech.comLotte EversPresseansvarligAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder

Information om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.
Kontakt
+45 70101065
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Populære kattenavne i 20227.2.2023 13:15:56 CET | Pressemeddelelse
”Lille kat, lille kat, lille kat på vejen! Hvis er du, hvis er du? – Jeg er sgu min egen.” De fleste katteejere kan nok nikke genkendende til Piet Heins gamle Gruk. Katte er selvstændige og går deres egne vegne. Møder du en ung kat på vejen, så hedder den med stor sandsynlighed Luna, Molly, Simba eller Charlie. Disse navne topper listen over de mest populære kattenavne i 2022.
Populære hundenavne i 20227.2.2023 13:13:27 CET | Pressemeddelelse
Hunde er trofaste, men det er hundeejere også, når kæledyret skal have et navn. Derfor er der også kun blevet plads til to nye navne på listerne over Danmarks mest populære hundenavne i 2022.
Agria Petinsure lanceres i Irland3.2.2023 12:58:04 CET | Pressemeddelelse
Nu lanceres Agria Petinsure i Irland som erstatning for brandet Petinsure, som Agria overtog i forbindelse med det tidligere opkøb af Capstone. I samme omgang overtager Agria rollen som assurandør.
Agria SKK Forskningsfond uddeler 11 millioner til forskning i sundere dyr31.1.2023 09:36:48 CET | Pressemeddelelse
Hvem vil ikke vide mere om risikoen for, at hunde får kræft og dør af det? Eller om operation er den bedste behandling for korsbåndsskader? Og hvordan står det rent faktisk til med de mange kælekaniner, vi har? Det er blot tre af de 12 nye forskningsprojekter, der har modtaget støtte fra årets uddeling af tæt ved 11 millioner svenske kroner fra Agria SKKs forskningsfond.
Kulden kan tage livet af din kat27.1.2023 10:17:32 CET | Pressemeddelelse
Mange tror, at katte sagtens kan klare sig udenfor i al slags vejr, men det kan de ikke nødvendigvis. Selvom mange katte gerne vil ud i kulde, sne og mørke, kan det være farligt og i visse tilfælde ligefrem livsfarligt. Nedkøling (hypotermi), urinvejsinfektion og forfrysninger på poter, hale og ører er de mest almindelige skader, man ser hos katte om vinteren.