Tyder på nyt rekordår: Højsæson for kasserede killinger starter nu
2.6.2020 04:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

De efterlades i papkasser, tasker, transportkasser, bure eller sågar poser. Måderne at efterlade sit dyr på er mange, men fælles for dem alle er, at det er forkasteligt og uansvarligt. Især juli, august og september måned er højsæson for efterladte kæledyr, og familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, oplever en tilbagevendende tendens:
”Sommer efter sommer vælter det ind med dumpede og uønskede dyr på vores internater. Især killinger oplever vi en stor stigning af, formentlig fordi ansvaret for et helt kuld uønskede killinger bliver for omfattende for ejeren. I 2019 havde vi rekordår for antallet af svigtede killinger, og det tegner allerede til, at i år bliver lige så slemt,” siger han.
Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses internater 3586 katte og killinger alene i juli, august og september. I år er der allerede fra januar til juni indleveret 2190 antal katte og killinger. Dyrenes Beskyttelse forudser derfor endnu et voldsomt katteår, muligvis endnu værre end 2019.
Katte er afhængige mennesker
Når katte efterlades til sin egen skæbne, har ejeren af den ene eller anden grund ikke haft overskud til at tage sig af den længere. Men løsningen er aldrig at efterlade dyret til uvis skæbne, advarer Dyrenes Beskyttelse.
”Det er helt uacceptabelt at efterlade katte og killinger i papkasser. Man giver dem ikke en fair chance for at overleve, om de så kommer ud af kassen, kan de ikke selv finde føde. Det har de aldrig lært, så de er dybt afhængige af, at mennesker finder dem i tide. Det er ikke altid tilfældet, at de gør det,” siger Jens Jokumsen og fortsætter:
”Specielt killinger har ingen chance for at overleve. Vi oplever efterladte papkasse med killinger, der er få dage gamle. Det er virkelig uacceptabelt. Vi oplever også, at killingesæsonen er blevet længere. Sidste år modtog vi i alt 8870 katte og killinger, og i år har vi indtil videre modtaget flere end på samme tidspunkt, sidste år,” tilføjer han.
En lukket kasse bliver meget varm, og katte og killinger kan derfor dø af hedeslag, tørst eller ganske enkelt blive taget af vilde rovdyr. Det er derfor ikke løsningen, men man bør i stedet finde et nyt og kærligt hjem til dem.
[FAKTABOKS]: BLIV SOMMERVEN
Sommeren er højsæson for dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og det sætter foreningen fokus på hvert år med sommerkampagnen Bliv Sommerven.
Kampagnen går ud på at hverve sommervenner til de dumpede, efterladte og svigtede dyr, der hver sommer bliver fundet rundt om landet og ender på et af foreningens internater. Sommervennerne støtter de svigtede dyr med 100 kr. tre gange; én gang hver af de tre sommermåneder juli, august og september.
Bliv Sommerven og gør en sommer til forskel for svigtede dyr.
[FAKTABOKS]: Kattemanifest for bedre velfærd
Det anslås, at omkring 650.000 katte holdes som kæledyr herhjemme. Hertil kommer et ukendt antal ejerløse katte. Men velfærden halter for kattene. Hvert år overlades flere tusinde til deres egen skæbne. Katte løber bort, og bliver aldrig genforenet med deres ejer. De bliver syge, og der er ikke nogen til at tage sig af dem.
Siden midten af december har borgere, virksomheder og organisationer kunne bakke op om et kattemanifest, der kalder på bedre velfærd for Danmarks katte. Det har mere end 39.000 borgere og 160 organisationer og virksomheder allerede gjort.
Læs manifestet og skriv under på www.kattelovnu.dk
Kontakter
Jens JokumsenFamiliedyrschef
Tlf:50607380jj@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder



Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Ny Kraka-rapport afliver myter: Mere plads til svinene har meget begrænsede konsekvenser for dansk økonomi20.3.2026 09:25:00 CET | Pressemeddelelse
Grisene i den danske svineproduktion kan få 50 procent mere plads, uden det får nævneværdige effekter på fødevarepriser, beskæftigelse eller samfundsøkonomien, lyder det i ny rapport fra Kraka.
Danskerne går på gaden for grisene: Vil have et svinevalg20.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På søndag kulminerer en folkelig bevægelse, når tusindvis af danskere mødes i København. Med krav om rent drikkevand, levende fjorde, gode liv for borgere i landdistrikterne og et værdigt griseliv retter demonstranterne et klart budskab til politikerne to dage før valget.
Dyrenes Beskyttelse: Undercover-bog viser først og fremmest det politiske svigt af grisene17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er i høj grad politikerne og myndighederne, der er skyld i det store svigt af grisene i dansk svineproduktion. Det viser den netop udgivet bog Flæsk, ifølge Dyrenes Beskyttelse.
Bedre dyrevelfærd i landbruget er vigtigt for hver anden vælger16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For 53 procent af danskerne kommer dyrevelfærden i landbruget til at have indflydelse på, hvor de sætter krydset til folketingsvalget. Samtidig ønsker et flertal konkrete forbedringer for grisene indført efter valget.
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
