Twitterbrugere har store problemer med at skelne robotprofiler fra mennesker
16.3.2023 13:23:08 CET | Copenhagen Business School | Nyhed

Hurtige fremskridt inden for kunstig intelligens har gjort det vanskeligere på sociale medier at skelne robotprofiler fra mennesker. Ny forskning fra CBS viser, at brugere af et socialt medie som Twitter nu fejlbedømmer robotprofiler som menneskeægte profiler. De nye teknologiske muligheder gør det nemmere at manipulere og misinformere og er en trussel mod demokratiske samfund, siger forskerne bag.
I et eksperiment med 375 deltagere undersøgte forskerne, hvor svært det er at se forskel på menneske- og robotprofiler. Resultatet viste store problemer med at skelne ægte og kunstigt genererede profiler på Twitter fra hinanden, og faktisk opfattede mange deltagere de falske profiler som værende 'mindre sandsynligt falske’ end de ægte profiler.
”Vores resultater tyder på, at den teknologi, der anvendes til at generere falske profiler har udviklet sig i en sådan grad, at det er svært at skelne dem fra de ægte profiler,” siger Sippo Rossi, ph.d.-studerende fra grundforskningscentret Centre for Business Data Analytics ved Institut for Digitalisering på CBS.
”Lige nu er min anbefaling, at du kun bør stole på de mennesker på sociale medier, som du allerede kender,” siger Sippo Rossi.
Ægte profiler bliver opfattet som falske
Forskerne skabte deres egne falske twittertråde, hvor emnet var krigen i Ukraine. Tråden omfattede både ægte og genererede profiler samt tweets, der støttede begge sider.
De falske profiler brugte computergenererede syntetiske profilbilleder, skabt med hjælp fra StyleGAN, og opslag, som blev genereret af GPT-3; den samme sprogmodel, som står bag ChatGTP, og som fornyelig er taget i brug i versionerne 3.5 og 4.0.
”Interessant nok var de konti, der blev stillet flest spørgsmål ved i forhold til akkuratesse og sandsynlighed, dem med mennesker bag. En af de ægte profiler blev fejlagtigt kategoriseret som falsk af 41,5% af de deltagere, som så den. Imidlertid blev en af de falske profiler, der klarede sig bedst, kun kategoriseret som robot af 10%,” siger Sippo Rossi.
Skaber udfordringer for demokratiet
Udbredelsen af såkaldt ”deep learning”-genererede profiler på sociale medier skaber markante udfordringer for samfundet og demokratiet, når de bliver brugt til politisk manipulation, misinformation eller cybermobning og cyberkriminalitet, påpeger medforfatter Raghava Rao Mukkamala, leder af Centre for Business Data Analytics ved Institut for Digitalisering på CBS.
”Autoritære regeringer oversvømmer sociale medier med robotprofiler, der tilsyneladende støtter deres sag, for at manipulere informationsstrømmen. Det bliver afgørende for udviklingen, om samfund nøje overvejer disse teknologiers potentielle konsekvenser og arbejder på at imødegå de negative effekter,” siger han.
Forskernes næste skridt bliver at undersøge, om robotprofiler kan identificeres ud fra diskussioner i nyhedstråde, hvor falske og ægte profiler kommenterer på en specifik artikel i samme tråd.
”Vi har brug for nye måder og nye metoder til at håndtere det her, fordi det nu er stort set umuligt at få ånden tilbage i flasken. Hvis mennesker ikke længere er i stand til at opdage de falske profiler
og opslag og anmelde dem, så må det gøres automatisk med for eksempel lukning af konti og id-verificering. Det må være de firmaer, der står bag de sociale medieplatforme, der også skal udvikle sikkerhedsforanstaltningerne,” tilføjer Sippo Rossi.
Forskningsresultaterne blev udgivet i The Hawaii International Conference on System Sciences (HICSS).
Om forskerne
Sippo Rossi er ph.d.-studerende ved Institut for Digitalisering. Hans forskning fokuserer på bots og misinformation på sociale medier. Inden han kom til CBS, arbejdede Sippo Rossi i den private sektor med dataanalyse.
Raghava Mukkamala er leder for Centre for Business Data Analytics og lektor ved Institut for Digitalisering på CBS. Han arbejder med en tværdisciplinær tilgang til analyse af big data.
Nøgleord
Kontakter
Richard SteedJournalistSekretariat for Ledelse og Kommunikation
Tlf:41852205rs.slk@cbs.dkBilleder

Links
Information om Copenhagen Business School
WE TRANSFORM SOCIETY WITH BUSINESS
CBS er et globalt anerkendt businessuniversitet med dybe rødder i den nordiske, socioøkonomiske model. Vi har et bredt fokus på erhvervslivets og samfundets udfordringer i det 21. århundrede. Derfor har vi en samlet portefølje af tværfaglig forskning og uddannelse af høj kvalitet, der har styrket generationer af fagfolk og ledere i den private sektor og andre steder.
Universitetet ligger på Frederiksberg og har ca. 20.000 fuldtids- og deltidsstuderende, 800 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende og 700 administrative medarbejdere samt en portefølje af bachelor-, kandidat-, MBA/EMBA-, ph.d.-og efter-/videreuddannelser udbudt på både dansk og engelsk.
Med vores globale profil følger en forpligtelse til at bidrage til udviklingen af transformative kompetencer hos studerende, kandidater og virksomhedsledere gennem vores uddannelsesaktiviteter og muligheder for livslang læring. Komplekse udfordringer kræver en fælles indsats, og derfor fokuserer vores strategi på at styrke nuværende og starte nye partnerskaber med andre videnskaber, erhvervslivet, myndigheder og civilsamfundet.
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Business School
EKSPERTLISTE: AfD vinder stort i Sachsen-Anhalt. Hvad sker der nu i Tyskland?7.9.2026 11:05:48 CEST | Aktuelt
Med 39 mandater har AfD sikret sig positionen som det største parti i Sachsen-Anhalt. Resultatet giver imidlertid ikke partiet flertal alene, og der er fortsat usikkerhed om, hvilke partier der ender med at danne delstatens kommende regering. Valgresultatet rejser samtidig en række spørgsmål om AfD’s voksende politiske betydning og konsekvenserne for Tyskland og resten af Europa. CBS har samlet en række forskere, der står til rådighed for interviews og kommentarer om blandt andet AfD’s fremgang, tysk politik og økonomi samt valgets betydning for den politiske udvikling i Europa.
Magten i erhvervseliten har ændret sig3.9.2026 07:35:13 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervseliten i Danmark er halveret. I dag består den af færre men langt større aktører, som inviteres med til møder bag lukkede døre, når store samfundsinteresser er på spil. Det viser et nyt CBS-studie
Magten i erhvervseliten har ændret sig3.9.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervseliten i Danmark er halveret. I dag består den af færre men langt større aktører, som inviteres med til møder bag lukkede døre, når store samfundsinteresser er på spil. Det viser et nyt CBS-studie
Skal vi spise flere bælgfrugter? Så skal de ikke stå ved kødet1.9.2026 07:05:00 CEST | Nyhed
Danskerne spiser kun en brøkdel af den anbefalede mængde bælgfrugter. Nyt studie fra CBS viser, at supermarkeder kan øge salget af bønner og kikærter med 50 procent alene ved at ændre, hvor vi møder dem.
Frygt for digitalisering er ubegrundet27.8.2026 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder, der investerer i digitale kompetencer, oplever typisk højere produktivitet, øget omsætning og flere medarbejdere. Det viser et nyt studie fra CBS og University of Oxford.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
