Cepos

​​Tvivlsomt om 70 procent-klimamålet opfylder EU-krav eller nedbringer den samlede udledning af drivhusgas​

Del

Det er tvivlsomt, om Danmark vil opfylde det nye EU-klimakrav, selvom det lykkes at opfylde det danske klimamål om 70 procents reduktion i udledning. Det viser en ny analyse fra CEPOS med baggrund i regeringens klimafremskrivning

Selvom Danmark kommer til at opfylde det isolerede danske klimamål om 70 pct.-reduktion i 2030, er det slet ikke sikkert, at vi kan opfylde det nye EU-krav til Danmark. Det vil kræve, at de forudsatte store reduktioner i landbruget bliver til noget, og at Danmark udnytter adgangen til at annullere CO2-kvoter, sådan som EU-aftalen giver os lov til.

”Forklaringen på den paradoksale situation er, at politikerne i høj grad har begrænset udledningerne i den såkaldte kvote-sektor (som omfatter industri og energiproduktion mv.), mens EU's krav handler om ikke-kvotesektoren (transport, landbrug og varme),” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Det har samtidig den konsekvens, at 70 pct.-målet får meget lille effekt på de globale udledninger og dermed klimaet. Inden for kvotesektoren er der stor lækage, fordi de CO2-kvoter, Danmark ikke bruger, bliver solgt til andre EU-lande. Hvis dansk enegang skulle have haft effekt, skulle Danmark have ’overopfyldt’ EU-kravet i ikke-kvotesektoren. I stedet får vi problemer med at opfylde EU-kravet.

”Danmark fik 70 pct.-målet uden forudgående konsekvensanalyse eller gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Nu viser det sig, at det er et tomt slag i luften i forhold til klimaet, selv om det er meget dyrt samfundsøkonomisk. Det er vigtigt, at klimapolitik ikke bliver lavet på den måde for fremtiden,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS og fortsætter:

“Danmark bør udnytte de kvoteannulleringer, som EU-aftalen giver os ret til. Det vil udover at være nødvendigt for at opfylde EU-kravet faktisk også have reel effekt på de europæiske udledninger og dermed klimaet,” konkluderer Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.

Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.

For at se dette indhold fra cepos.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Cepos

Cepos
Cepos
Landgreven 3
1301 København K

+45 33 45 60 30http://www.cepos.dk

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

CEPOS: Øget EU-statsstøtte vil svække presset europæisk økonomi yderligere1.2.2023 13:55:33 CET | Pressemeddelelse

CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen har følgende generelle kommentarer til EU-kommisionens nye forslag om yderligere statsstøtte til grøn industri: ”EU-kommissionens forslag vil svække europæisk økonomi og eskalere en transatlantisk konflikt på et farligt tidspunkt, hvor Vesten er udfordret af blandt andet Kina og Rusland. Danmark bør afvise nye udvidelser af de i forvejen lempelige regler for at støtte grøn energi og kommissionens ønske om at bedrive aktiv industripolitik,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Statsstøtte forvrider investeringerne, og sænker produktiviteten og velstanden. Mange EU-lande er i forvejen plaget af massive offentlige gældsproblemer, som også udgør en økonomisk trussel og ikke giver plads til flere udgifter. I gennemsnit har EU-landene halvanden gange så stor gæld, som EU-traktaten tillader. Det gavner ikke EU at gentage den fejl, USA har begået med mere statsstøtte og overbelastede statsfinanser,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEP

CEPOS: Klimarådets analyse er ubrugelig som beslutningsgrundlag7.12.2022 12:00:00 CET | Pressemeddelelse

CEPOS' analysechef Otto Brøns-Petersen har følgende generelle kommentarer til Klimarådets analyse 'Danmark Klimamål', der udkommer onsdag d. 7/12 kl. 12. Kommentarerne er klausuleret frem til onsdag kl. 12. ”Klimarådets analyse af danske klimamål er decideret uegnet som beslutningsgrundlag for dansk klimapolitik. Det helt grundlæggende kriterium for politiske tiltag er at vurdere, om prisen står mål med gevinsterne. Klimarådets analyse har ingen tal for det overhovedet. Den indeholder således ingen analyser af, hvad klimamålene indebærer af samfundsøkonomiske omkostninger eller hvad drivhusgasudledninger medfører af skader,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. ”Rådet er ikke afvisende over for at skærpe 2030-målet til 80 pct. Jeg har på grundlag af regeringens virkemiddelkatalog anslået, at det vil koste 22,4 mia. kr. om året – eller over 2.900 kr./ton. Det er langt over de fleste vurderinger af drivhusgassers skadevirkning. Når der tages hensyn til, at ensidige danske redu

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum