Tvivlsomt om 70 procent-klimamålet opfylder EU-krav eller nedbringer den samlede udledning af drivhusgas
28.11.2022 10:22:03 CET | Cepos | Pressemeddelelse

Selvom Danmark kommer til at opfylde det isolerede danske klimamål om 70 pct.-reduktion i 2030, er det slet ikke sikkert, at vi kan opfylde det nye EU-krav til Danmark. Det vil kræve, at de forudsatte store reduktioner i landbruget bliver til noget, og at Danmark udnytter adgangen til at annullere CO2-kvoter, sådan som EU-aftalen giver os lov til.
”Forklaringen på den paradoksale situation er, at politikerne i høj grad har begrænset udledningerne i den såkaldte kvote-sektor (som omfatter industri og energiproduktion mv.), mens EU's krav handler om ikke-kvotesektoren (transport, landbrug og varme),” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Det har samtidig den konsekvens, at 70 pct.-målet får meget lille effekt på de globale udledninger og dermed klimaet. Inden for kvotesektoren er der stor lækage, fordi de CO2-kvoter, Danmark ikke bruger, bliver solgt til andre EU-lande. Hvis dansk enegang skulle have haft effekt, skulle Danmark have ’overopfyldt’ EU-kravet i ikke-kvotesektoren. I stedet får vi problemer med at opfylde EU-kravet.
”Danmark fik 70 pct.-målet uden forudgående konsekvensanalyse eller gennemarbejdet beslutningsgrundlag. Nu viser det sig, at det er et tomt slag i luften i forhold til klimaet, selv om det er meget dyrt samfundsøkonomisk. Det er vigtigt, at klimapolitik ikke bliver lavet på den måde for fremtiden,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS og fortsætter:
“Danmark bør udnytte de kvoteannulleringer, som EU-aftalen giver os ret til. Det vil udover at være nødvendigt for at opfylde EU-kravet faktisk også have reel effekt på de europæiske udledninger og dermed klimaet,” konkluderer Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
For at se dette indhold fra cepos.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om Cepos
Følg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Statsministeren skyder ved siden af med fokus på ulighed - alle familier har fået flere penge28.1.2026 08:17:21 CET | Pressemeddelelse
Nye beregninger fra CEPOS viser, at næsten alle familietyper har fået markant flere penge mellem hænderne siden 2019. Fokus bør derfor være på produktivitet og velstand og ikke indkomstforskelle
Ny CEPOS-analyse: Ulighed i kommunen påvirker ikke borgernes livskvalitet – se uligheden i din egen kommune her21.1.2026 12:48:28 CET | Pressemeddelelse
Uligheden i borgernes indkomster i Gentofte er på niveau med Costa Rica, mens Halsnæs matcher verdens mest lige lande. Alligevel er borgernes livstilfredshed på samme niveau, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her19.1.2026 13:50:35 CET | Pressemeddelelse
Der er stor variation i gymnasiernes evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Administrationen vokser hurtigere end de operative kræfter i Forsvaret12.1.2026 09:44:04 CET | Pressemeddelelse
Andelen af administrative medarbejdere i Forsvarsministeriet er steget markant siden 2020 – og det risikerer at udhule den historiske oprustning af Forsvaret, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Top-topskat gør det markant dyrere at ansætte danske topchefer og specialister5.1.2026 07:53:27 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder får langt højere omkostninger ved at ansætte højtlønnede danskere end udlændinge på forskerskatteordningen, efter at top-topskatten er trådt i kraft ved årsskiftet, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

