Ingeniørforeningen, IDA

TV2 vinder pris for Tour de France-dækning med 5G

Del
TV2 tildeles IDA Connect Prisen 2022 for det vigtige og banebrydende arbejde med at afprøve og anvende 5G til live-transmissioner og medieproduktion.
Morten Brandstrup (tv), Head of News Technology i TV2, modtager IDA Connect Prisen 2022 fra Michael Brogaard Jensen, formand for IDAs teletekniske netværk, IDA Connect. Foto: Lars Krabbe
Morten Brandstrup (tv), Head of News Technology i TV2, modtager IDA Connect Prisen 2022 fra Michael Brogaard Jensen, formand for IDAs teletekniske netværk, IDA Connect. Foto: Lars Krabbe

Sommerens Tour de France var en enestående sportsbegivenhed for de hundredtusinder af danskere, der fulgte Tour-starten i Københavns gader, samt de efterfølgende etaper tværs gennem Danmark inden Jonas Vingegaards triumf i Paris tre uger senere.

Men også på den teknologiske front markerede Tour de France 2022 sig som en vigtig milepæl med brugen af 5G i flere af de livetransmissioner, som TV2 stod for – blandt andet med trådløse kameraer på Rådhuspladsen og Tivoli. På den baggrund har IDA Connect, som er et fagligt netværk af it- og teleprofessionelle i Ingeniørforeningen, besluttet at tildele IDA Connect Prisen 2022 til TV2.

”TV2 har været en pioner med at tage 5G i anvendelse i medieproduktionen. De kunne meget tidligt se de store perspektiver og nye muligheder, som teknologien bringer med sig. Med 5G skabes mulighed for meget høj og dedikeret kapacitet i nettene, lave latenstider og muligheden for at skræddersy trådløse tjenester, som giver stor fleksibilitet og høj kvalitet i live tv-produktion og broadcast”, siger Michael Brogaard Jensen, der er formand for IDA Connect.

Ud over den faglige anerkendelse, som IDA Connect Prisen er udtryk for, ledsages den af et beløb på 15.000 kroner. Prisen blev tirsdag overrakt på Tele 2022 konferencen, som arrangeres i fællesskab af DI Digital, Dansk Erhverv, IT-branchen, Teleindustrien og IDA Connect.

Michael Brogaard Jensen fremhæver, at TV2 har været de første til at afprøve 5G-teknologien i tv-produktionen ved flere lejligheder. Det gælder blandt andet ved dronningens fødselsdag, ved folketingsarrangementer, under Vinter-OL i Beijing og altså senest under Tour de France-starten i København.

”Med brugen af 5G i tv-produktionen ser vi, hvordan teknologien bringer værdi, når den tages i anvendelse. TV2 får IDA Connect Prisen for at se mulighederne i 5G og for at drive samarbejdet og fremme anvendelsen af 5G i medieproduktionen i praksis”, siger Michael Brogaard Jensen.

Om IDA Connect Prisen

IDA Connect Prisen gives til en dansk eller udenlandsk virksomhed, organisation eller person, som i Danmark har haft særlig betydning for udviklingen og/eller anvendelsen af telekommunikation i det forløbne år eller i en årrække. Præstationen skal være af brugermæssig, teknologisk, samfundsøkonomisk og/eller økonomisk karakter og skal udmærke sig ved sit innovative, samfundsgavnlige, brugerrelaterede og/eller indtjeningsmæssige potentiale.

Nøgleord

Kontakter

Michael Brogaard Jensen, formand for IDA Connect, telefon 40 62 82 31
Ole Hoff-Lund, presserådgiver i IDA, telefon 26 83 81 84

Billeder

Morten Brandstrup (tv), Head of News Technology i TV2, modtager IDA Connect Prisen 2022 fra Michael Brogaard Jensen, formand for IDAs teletekniske netværk, IDA Connect. Foto: Lars Krabbe
Morten Brandstrup (tv), Head of News Technology i TV2, modtager IDA Connect Prisen 2022 fra Michael Brogaard Jensen, formand for IDAs teletekniske netværk, IDA Connect. Foto: Lars Krabbe
Download

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye