TV2 ØST Løbet bliver virtuelt igen i år
22.3.2021 09:30:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

Arrangørerne bag TV2 Øst Løbet vurderer, at selvom forsamlingsloftet skulle blive hævet efter påske, vil restriktionerne sandsynligvis stadig gøre det umuligt at afholde det store arrangement, TV2 ØST Løbet plejer at være.
”Vi ville jo naturligvis helst holde en stor motionsfest på torvet i Nykøbing Falster, som vi havde planlagt”, forklarer TV2 ØST’s direktør Vagn Petersen.
”Men når det nu ikke kan lade sig gøre, så vil vi alligevel holde fast i, at vi skal løbe og gå sammen – bare hver for sig”, fortsætter Vagn Petersen.
Derfor vil TV2 ØST sammen med DGI Midt- og Vestsjælland igen i år at lave en virtuel udgave. Det vil sige, at man kan løbe eller gå sin rute, hvor man vil, og hvornår på søndagen den 2. maj man vil. Man kan printe sit personlige startnummer og sit eget diplom med sin tid bagefter. Og det kommer ikke til at koste noget at være med.
”Corona har betydet, at mange flere har fundet vej til at bruge naturen som idrætsarena. Det betyder, at vi løber og går som aldrig før.” fortæller afdelingsleder Lasse Russotti fra DGI Midt- og Vestsjælland.
”Nu gælder det om at holde fast i de gode vaner, selvom Corona forhåbentlig er på retur. Her kan TV2 ØST Løbet være en god motivation til at holde formen ved lige.”
Der vil være gå- og løberuter på 2 km, 5 km, 10 km og halvmaraton – så der burde være ruter for alle.
Løb i Nykøbing Falster næste år
Planen om at holde et stort motionsløb i Guldborgsund er dog på ingen måde droppet. TV2 ØST Løbet bliver afholdt i Nykøbing Falster i begyndelsen af maj næste år. Det er der enighed om hos TV2 ØST, DGI, Guldborgsund Kommune og de to lokale løbeklubber Guldborgsund Løberne og Guldborgsund Triathlon Klub.
”Jeg tror vi alle længes meget efter, at få genskabt de fællesskaber vi på kryds og tværs er en del af. Men sikkerheden står naturligvis øverst, og derfor må vi i stedet tage del i et virtuelt fællesskab, hvor vi løber sammen hver for sig. Jeg håber rigtig mange vil være med, for motion og en følelse af sammenhold er afgørende i den tid vi lever i lige nu – og så glæder vi os til at byde alle velkomne til en stor løbefest i Guldborgsund i 2022” siger formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse (Guldborgsundlisten).
Sådan deltager du:
- Vælg distance på tilmeldings-siden tv2east.dk/loebet
- Print dit personlige startnummer
- Løb eller gå når du vil og hvor du vil den 2. maj 2021
- Indtast din tid på tilmeldings-siden
- Print dit personlige diplom
- Del billeder og video på Facebook og instagram #tv2østløbet
Kontakter
TV2 ØST, Direktør Vagn Petersen, tlf. 55365656
DGI Midt- og Vestsjælland, projektleder, Lasse Russotti på lasse.russotti@dgi.dk
Martin LohseFormand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget
Tlf:25 18 18 13marlo@guldborgsund.dkRikke Betak LundChefkonsulent, Cand.Comm.
Tlf:25180248rblu@guldborgsund.dkBilleder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune støtter kunst og fællesskab med nye bevillinger10.4.2026 08:31:42 CEST | Pressemeddelelse
To nye projekter i Guldborgsund Kommune får nu økonomisk støtte til at skabe oplevelser og engagement for både borgere og besøgende.
Grøn Trepart uden grænser9.4.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund og Lolland Kommuners samarbejde har igen båret frugt. Staten har netop meddelt tilsagn til at realisere et lavbundsprojekt på ca. 21,5 mio kr til et ca. 115 ha stort vådområdeprojekt i Vestermosen, som er beliggende hen over kommunegrænserne på det sydlige Lolland. Projektet er en del af Grøn Trepart.
Guldborgsund Kommune ansætter to nye direktører7.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Guldborgsund Kommune har ansat Henrik Nielsen som ny kommunaldirektør og Marianne Stentebjerg som ny fagdirektør. Dermed er kommunens direktion nu på plads.
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
