BØRNEfonden

TV 2 Lorry-vært skifter til BØRNEfonden

Del

BØRNEfonden ansætter pr. 1. april 2016 journalist Gitte Meyer Madsen som ny kommunikationskonsulent.

Gitte Meyer Madsen. Fotograf Niels Knuth-Winterfeldt
Gitte Meyer Madsen. Fotograf Niels Knuth-Winterfeldt


”Vi glæder os enormt til at få Gitte Meyer Madsen med på holdet. Gitte har solid erfaring med at spotte den gode historie, se den skarpe vinkel og kan skrive, så det fænger – og så har hun et godt netværk i mediebranchen, ” siger Anna Rørbæk, chef for kommunikation og public affairs i BØRNEfonden.

Gitte Meyer Madsen har over ti års erfaring fra den journalistiske verden. I 2006 blev hun ansat på TV 2 Lorry. Her har hun siden været omkring de fleste journalistiske funktioner - de seneste år har hun været redaktør og primært studievært. Hos BØRNEfonden kommer Gitte bl.a. til at varetage kontakten til medierne.

”Jeg glæder mig utroligt meget til at kaste mig ud i de mange spændende opgaver, som jobbet som kommunikationskonsulent hos BØRNEfonden byder på. Det vil føles som et kæmpe privilegium at være en del af et ambitiøst team, der målrettet arbejder for, at børn og unge i verdens fattigste lande får et godt og værdigt liv. Et mere meningsfuldt job må være svært at finde,” siger Gitte Meyer Madsen.

Gitte Meyer Madsen er uddannet journalist og har også en bachelor i engelsk og fransk erhvervssprog fra CBS. Inden ansættelsen på TV 2 Lorry skrev hun artikler til diverse magasiner. Gitte er 38 år, har to små drenge og bor i København.

Gitte Meyer Madsen tiltræder d. 1. april 2016.

BØRNEfonden arbejder i Benin, Burkina Faso, Kap Verde, Mali og Togo. Med medarbejdere i Vestafrika og København arbejder vi for at sikre en bæredygtig fremtid for børn og lokalsamfund ved at understøtte børn og unges udvikling, sikre sundhed, uddannelse og stimulere de lokale økonomier. Vi tror på langsigtede løsninger for at opnå bæredygtig udvikling og skabe robuste samfund. Derfor er vi til stede i lokalområderne i 15-20 år.


Mere info:
Anna Rørbæk, mobil 2621 0326 eller Gitte Meyer Madsen, mobil 2942 1514

Billeder

Gitte Meyer Madsen. Fotograf Niels Knuth-Winterfeldt
Gitte Meyer Madsen. Fotograf Niels Knuth-Winterfeldt
Download

Information om BØRNEfonden

BØRNEfonden
BØRNEfonden
Otto Mønsteds Gade 5
1571 København V

70 22 12 11http://bornefonden.dk/

Følg pressemeddelelser fra BØRNEfonden

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra BØRNEfonden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum