Tusindvis af unge strømmer til Aarhus for at få hjælp til studievalg
19.2.2020 09:23:33 CET | Aarhus Universitet | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, arkitekt, ingeniør, datalog? Fra torsdag den 27. februar og tre dage frem kan unge fra hele landet blive klogere på deres kommende studievalg, når alle byens videregående uddannelser åbner dørene op til u-days. Her kan uddannelsessøgende møde studerende, besøge uddannelsesstederne og opleve studielivet.
I år er det 16. gang, at byens ni videregående uddannelsesinstitutioner inviterer til u-days. Projektleder Majbritt Nielsen fremhæver, at u-days hjælper de unge til at træffe et vigtigt valg.
”Vi oplever, at flere og flere unge føler et pres og er bange for at vælge forkert. På u-days får de chancen for at opleve uddannelsesstedet, møde nuværende studerende og fornemme stemningen – det kvalificerer studievalget og er en god kur mod præstationsangst og frygten for at vælge forkert, siger hun.
Det understøttes af evalueringer, der viser, at tre ud af fire oplever at blive mere afklaret i deres studievalg, når de har besøgt u-days.
Og der er meget af vælge imellem. Mere end 130 uddannelser slår dørene op i løbet af de tre dage, og de fleste unge besøger to eller tre uddannelser i løbet af arrangementet.
Flere og flere unge besøger u-days
Igennem årene er besøgstallene kun gået én vej – og det er op. I 2015 var der knap 10.000, mens der sidste år var langt over 13.000 besøgende.
”Det er et tegn på, at mange unge gerne vil uddanne sig, og at de er omhyggelige og grundige i deres valg. Men det understreger også, at u-days faktisk kan gøre en forskel for de unge”, siger Majbritt Nielsen.
Ved at gå sammen om u-days gør de ni aarhusianske uddannelsesinstitutioner det lettere for de unge at få et indblik i flere forskellige uddannelser på kort tid. Ud over svar på spørgsmål om det faglige og sociale studiemiljø er u-days også en chance for at snuse til Aarhus som studieby.
”Vi ved, at selve byen har stor – og nogle gange afgørende – betydning for de unges studievalg, og derfor opfordrer vi til, at de unge benytter chancen for at gå på opdagelse i Aarhus og mærke byens liv”, siger Majbritt Nielsen.
FAKTA om u-days:
- Fælles åbent-hus-arrangement for byens ni videregående uddannelsesinstitutioner i samarbejde med Studievalg Danmark, Center Østjylland og Aarhus Kommune.
- De ni uddannelsesinstitutioner er Arkitektskolen, Aarhus Maskinmesterskole, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Det Jyske Kunstakademi, Det Jyske Musikkonservatorium, Erhvervsakademi Aarhus, Kaospiloterne og VIA University College.
- Mere end 130 uddannelser åbner dørene for besøg.
- Siden 2015 er besøgstallet vokset fra knap 10.000 til langt over 13.000 besøgende fra hele landet.
- 76 pct. blev sidste år afklaret i deres kommende studievalg efter at have besøgt u-days.
- Alle besøgende kan få rabat til kørsel med de gule bybusser og Letbanen i Aarhus Kommune, ligesom de også kan få rabat til Arrivas tog i Jylland.
Planlæg dit besøg
- Lav et personligt program for dit besøg på udays.dk/mit-program
- Vælg minimum 2-3 uddannelser
- Forbered gerne nogle spørgsmål hjemmefra
- Tag dig tid til at gå på opdagelse i Aarhus
Nøgleord
Kontakter
Majbritt Nielsen, projektleder for u-days
AU Events og Kommunikationsstøtte
E: majn@au.dk, M: 29454109
Links
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Helle Østergaard Kristiansen er Aarhus Universitets æresalumne 202611.9.2026 13:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Direktør i norsk energigigant er flere gange blevet fremhævet som en af verdens mest indflydelsesrige erhvervskvinder. I dag hædres hun for sin internationale karriere, som begyndte på Aarhus Universitet.
Fem AU-studerende modtager royalt rejselegat2.9.2026 13:33:50 CEST | Pressemeddelelse
Fem studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på bl.a. bidmærker i retsmedicinske undersøgelser og design af microchips.
Aarhus Universitet ansætter ny kommunikations- og pressechef2.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sune Bové er ny chef for Kommunikation og Presse på Aarhus Universitet. Han kommer fra en stilling som kommunikationschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og tiltræder den 15. oktober 2026.
Danmark har potentiale til det store rumeventyr31.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske rummissioner er inden for rækkevidde. Det kræver langsigtet finansiering og en gennemskuelig udvælgelse af projekter, konkluderer en ny rapport, som seks universiteter og Dansk Industri har udarbejdet for Ministeriet for Forskning, Uddannelse og Digitalisering.
Fem internationale forskningsstjerner bliver nye æresdoktorer ved Aarhus Universitet26.8.2026 09:43:04 CEST | Pressemeddelelse
Den enes forskning har været med til at forbedre sundheden for millioner af kvinder og børn verden over. Den andens forskning gør det muligt at filme elektroners bevægelse. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag fem internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
