Tusindvis af nye ladepladser skal få flere københavnere til at vælge elbilen
22.6.2021 09:30:58 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Når den gamle bil skal udskiftes, vælger flere og flere københavnere at købe en elbil til gavn for både luftkvalitet og klimaet. Står det til overborgmester Lars Weiss (S) skal der nu skrues endnu mere op for den udvikling.
Lars Weiss foreslår derfor, at der etableres op til 6.600 nye offentligt tilgængelige ladepladser i København. Tilsvarende vil overborgmesteren reservere flere af de offentlige parkeringspladser over hele byen til elbiler. I dag findes der 817 offentligt tilgængelige ladepladser i byen.
”Vi skal dreje på alle tænkelige håndtag, som kan gøre det attraktivt at skrotte den gamle dieselbil til fordel for en grøn elbil. Noget af det, der står i vejen, når københavnerne overvejer at købe en elbil, er de manglende muligheder for at oplade og parkere. Det er derfor et oplagt sted at starte, hvis vi for alvor skal have sat skub i den grønne omstilling af biltrafikken”, siger Lars Weiss (S).
Overborgmesterens forslag kræver en lovændring, der giver kommunerne mulighed for selv betale for opstilling af ladestandere til offentlig brug. Noget som i dag er forbeholdt private udbydere.
”Det går i dag alt for langsomt med at få etableret ladestandere, fordi det er styret af de private udbyderes muligheder for at tjene penge", siger overborgmesteren og fortsætter:
”Derfor håber jeg, at Christiansborg vil give os mulighed for selv at opstille ladestandere, så vi kan få skabt gode forhold for elbilister over hele byen – også i de områder, hvor der måske ikke er så mange elbiler endnu. Når der er adgang til tilstrækkelig mange ladestandere, er jeg sikker på, at endnu flere københavnere vil se fidusen i at køre på el”, siger han.
Københavns Kommune er i dialog med staten om den nødvendige tilpasning af loven.
Overborgmester Lars Weiss (S) foreslår:
Flere ladepladser:
- At loven ændres, så kommunerne selv får mulighed for at betale for etablering og drift af offentligt tilgængelige ladestandere.
- At der etableres mange flere offentligt tilgængelige ladepladser til elbiler i København – i alt foreslår Socialdemokratiet etablering af 6.600 ekstra ladepladser inden udgangen af 2025, så der samlet er 7.500 ladepladser i Københavns Kommune.
Bedre mulighed for parkering:
- At Københavns Kommunes eksisterende ordning med gratis parkering for el- og hybridbiler fortsættes, og at der frem mod 2025 reserveres offentlige parkeringspladser til elbiler, når der opstilles ladestandere.
Fakta
- Den 1. januar 2021 var der indregistreret i alt 168.329 biler i Københavns Kommune. Heraf var 4.332 elbiler og 30 brintbiler, hvilket svarer til 2,6 procent af den samlede bilpark. På landsplan udgør el- og brintbiler 1,2 procent af den samlede bilpark.
- Fra 2020 til 2021 steg andelen af el- og biler i København fra at udgøre 1,9 procent til at udgøre 2,6 procent af den samlede bilpark.
- Der er i perioden den 1. januar 2021 til den 10. maj 2021 solgt 700 elbiler til københavnere. Det tæller både erhverv og husholdninger.
- Det er kun 14 procent af københavnerne mod 68 procent på landsplan, der har mulighed for at parkere deres bil på egen matrikel med mulighed for selv at sikre elforsyning til elbilen.
- I Københavns Kommune er der i dag 817 parkeringspladser, der er reserveret til elbiler. Det svarer til 0,7 procent af de offentlige parkeringspladser i kommunen.
Kontakter
Overborgmester Lars Weiss (S) via pressekonsulent Rasmus Meldgaard, 2057 3862.
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Københavns Kommune ØkonomiforvaltningenKøbenhavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Danske VM-medaljetagere i banecykling og gravel fejres på Københavns Rådhus2.11.2026 15:16:45 CET | Presseinvitation
Fem VM-guldmedaljevindere i cykling bliver tirsdag fejret med pandekager på Københavns Rådhus. Fejringen finder sted fra kl. 14 i Festsalen, og pressen er velkommen.
Spektakulært vandkulturhus på Papirøen åbner den 5. december 202622.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når det nye vandkulturhus KAI slår dørene op, venter en vandoplevelse ud over det sædvanlige. Bassiner i flere niveauer, wellness, bademuligheder i havnen og kulturhus. Arkitektur i verdensklasse. Et nyt mødested er skabt i hjertet af Københavns Havn.
Kystlandskab på Lynetteholm får ekstra løft: Sådan kommer det til at se ud6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 afsatte Københavns Kommune 25 mio. kr. til at gøre kystlandskabet på Lynetteholm endnu bedre. Nu løfter kommunen sløret for, hvordan midlerne skal bruges. Københavnerne kan se frem til et unikt udflugtsmål.
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum