Tusindvis af danske elever trækker i dag i arbejdstøjet

I dag, onsdag den 3. november, sætter danske elever etiopiske sexarbejderes rettigheder på dagsordenen. Elever på ungdomsuddannelser i hele Danmark har meldt sig frivilligt til på Operation Dagsværks dagsværkdag at støtte unge sexarbejderes kamp for et liv uden stigmatisering.
På Dagsværkdagen tager elever i hele Danmark én dag ud af deres egen uddannelse for at støtte udsatte unge andre steder i verden. Ved at give 5 timers arbejdskraft gør eleverne i år en aktiv indsats for, at unge etiopiske sexarbejdere kan få en tryg hverdag uden vold og overgreb. Tværs over landet vil eleverne være at finde i både haver, køkkener og i bybilledet, hvor de arbejder for og donerer deres løn til årets projekt.
- Som frivillig i Operation Dagsværk synes jeg, at det er vigtigt at støtte kampen for andre unges rettigheder. De forhold, som sexarbejdere i Etiopien arbejder under, er under al kritik. Derfor er jeg glad for, at mange unge har valgt at arbejde på Dagsværkdagen og bakke op om projektet, siger Anton Vejby, bestyrelsesmedlem i Operation Dagsværk.
Om projektet:
Operation Dagsværk er de danske gymnasieelevers egen udviklings- og solidaritetsorganisation. I 36 år har danske elever arbejdet på Dagsværkdagen for at give unge i verdens fattigste lande en uddannelse. Gennem Operation Dagsværk bakker danske unge i samarbejde med Sex & Samfund i år op om unge etiopiske sexarbejderes rettigheder og vilkår.
Projektet skal foregå i hovedstaden Addis Ababa samt Adama, og formålet er at gøre op med normer samt hjælpe sexarbejdere til et liv med styrkede fællesskaber og uden ensomhed.Projektet skal hjælpe sexarbejdere gennem uddannelse samt adgang til safe spaces og aktivist-netværk, som sexarbejderne kan bruge til at skabe forandringer.
Magthavere og aktører inden for relevante myndigheder skal gennem projektet uddannes i sexarbejderes rettigheder, så de kan bakke op om og udbrede viden om deres rettigheder. Projektet løber fra 2022 til udgangen af 2024, og vil styrke knap 5.000 sexarbejdere og engagere 700 aktører fra relevante myndigheder
Nøgleord
Kontakter
Operation Dagsværk:
Juliane Stege, kampagneleder
julianes@od.dk / 7179 0928
Sex & Samfund:
Lisbet Dinsen, international projektmedarbejder
ld@sexogsamfund.dk / 4127 0607
Alvilde Suneson Aaboer, pressekontakt
asa@sexogsamfund.dk / 3018 2619
Billeder
Links
Information om Sex & Samfund
Sex & Samfund kæmper for alles ret til at være den, de er, elske hvem de vil og få de børn, de ønsker.
Det har vi gjort i mere end 60 år. Men kampen fortsætter, fordi fordomme, diskrimination, sexsygdomme, uønskede graviditeter og mødredødelighed stadig ødelægger alt for mange liv både i Danmark og verden rundt.
Rettigheder i forhold til køn, krop og seksualitet er en holdningsmæssig og politisk kampplads. Sex & Samfund står som del af en stærk global bevægelse forrest i kampen for disse rettigheder og for at skabe opbakning i Danmark og i verden.
Følg pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sex & Samfund
Tilbagegang i klamydia blandt danske unge – se hvor udbredt sygdommen er i din kommune26.11.2025 04:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere år med kedelige rekorder er antallet af påviste klamydiatilfælde faldet blandt danske unge. Men med over 24.000 tilfælde i 2024 er klamydia fortsat den mest udbredte sexsygdom i Danmark. Den lave testrate – særligt blandt unge mænd – skaber bekymring om et mørketal.
Danske unge har generelt meget sex - og god sex, viser Sex & Samfunds nye undersøgelse6.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Danmark har generelt et positivt forhold til sex og samtykke. De har ikke mindre sex end tidligere, og de fleste oplever at have et godt sexliv. Når de søger viden om sex, vægtes chatbots lavt og seksualundervisning højt. Men for mange har stadig ikke nogen at tale med om sex, for mange får ikke tilstrækkelig seksualundervisning og for mange anvender usikre præventionsformer. Det viser Sex & Samfunds nye ungeundersøgelse SexLiv 2025.
Massiv investering: Flere unge skal have en tryg og sikker start på sexlivet3.9.2025 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordea-fonden støtter Sex & Samfunds nye landsdækkende indsats for styrkelse af seksuel sundhed og trivsel for unge med knap 10 millioner kroner.
Ny nordisk alliance for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordiske civilsamfundsorganisationer går sammen for at beskytte seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – globalt og nationalt.
Sex & Samfund styrker abortrådgivningen – ingen skal stå alene27.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni 2025 træder Danmarks nye abortlov i kraft – og samtidigt styrker Sex & Samfund rådgivningen til unge, der er blevet gravide. Rådgivningen til de unges forældre styrkes ligeledes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


