Tusindvis af danske bilister kører kængurukørsel: 'Det er farligere, end mange tror'

Fartbøder er både dyre og kan koste klip i kortet, og derfor er mange danske bilister meget opmærksomme på at undgå at blive blitzet under køreturen. Men ofte ender bestræbelserne på ikke at få en fartbøde med at skabe farlige situationer i trafikken, og de kan føre til uheld.
I en ny undersøgelse indrømmer tæt på hver femte danske bilist, at de har bremset hårdt op under kørsel, fordi de blev opmærksomme på en fotofælde, og derfor forsøgte at undgå at blive blitzet. Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
Selvom formålet med de hårde opbremsninger er at undgå en fartbøde, så kan det ende med langt værre konsekvenser end en hilsen i e-Boks fra politiet, lyder advarslen fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
“Fænomenet med at bremse, hvis man bliver opmærksom på en fotofælde, er også kendt som 'kængurukørsel', og selvom det kan lyde uskyldigt, så er det faktisk farligere end mange tror. De hårde nedbremsninger giver nemlig en markant forøget risiko for, at de bagvedkørende ender i påkørsler, og de stiller derfor store krav til den afstand, som ens medtrafikanter holder,” siger han.
Den store udbredelse af fænomenet bliver også afspejlet i undersøgelsen, når bilister bliver spurgt, om de har oplevet, at andrehar foretaget en hård opbremsning ved en fotofælde. Det er nemlig hver tredje bilist, der selv har oplevet situationen på de danske veje.
Dog er der en simpel løsning på problemet, så man både kan undgå en fartbøde og skabe potentielt livsfarlige situationer i trafikken, lyder det fra Henrik Sagild, der samtidig opfordrer til, at man kører bil med omtanke.
“Selvom dette er en ærgerlig vane for mange bilister, så har langt de flesteheldigvis knækket koden til at undgå at ende i sådan en situation. Nemlig ved at sørge for at overholde de fartgrænser, der er sat og samtidigt altid sørge for at holde god afstand til de forankørende, uanset om man kører i byen, på landevej eller motorvej,” siger han.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og i november og december 2022.
Har du inden for de seneste tre år bremset hårdt op, fordi du blev opmærksom på en fotovogn/fælde? |
|
Ja |
17 % |
Nej |
82 % |
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
1 % |
Har du oplevet at andre bilister har bremset hårdt ned grundet en fotovogn/fælde? |
|
Ja |
30 % |
Ja, og det var tæt på at føre til et sammenstød |
4 % |
Nej |
55 % |
Ved ikke/ønsker ikke at svare |
11 % |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige Forsikring
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige Forsikring
Ingen tvivl: Disse fem ting går os mest på nerverne på flyrejsen29.3.2023 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er en klar vinder, når det kommer til hvilke ting, der irriterer os mest ved vores medpassagerer under flyrejserne. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Råb, spark og skældsord: Så mange danskere er udsat for vrede i trafikken23.3.2023 13:02:00 CET | Pressemeddelelse
Bilisterne holder ikke igen med vreden på de danske veje, hvor medtrafikanter ofte bringer vores temperament i kog. Det viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige.
Kan få store konsekvenser: Tusindvis af unge dropper basale forsikringer9.3.2023 09:23:51 CET | Pressemeddelelse
Selvom det kan få alvorlige konsekvenser både økonomisk og personligt, så har tusindvis af unge danskere ikke tegnet de mest basale forsikringer. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
Kan koste dyrt: Hver tredje bilist har efterladt bilen i tomgang6.3.2023 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturerne falder, er det fristende at lade bilen stå og varme op i tomgang. I hvert fald for hver tredje dansker, som har en dårlig vane, der kan ende med at koste dyrt.
Ny undersøgelse: Hver anden bilist kender ikke reglerne for gult lys28.2.2023 07:26:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom lyskryds er blandt de steder i trafikken, hvor der sker flest ulykker, så kender hver anden bilist ikke reglerne for, hvornår man må køre over for gult lys. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum