Tusinder af unge tyre fanget på skibe i månedsvis
25.2.2021 16:26:43 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

To spanske skibe med unge tyre, der skulle til Libyen, har sejlet rundt siden december på en slags tur-returrejse med uforrettet sag. Skibene blev afvist i Libyen, fordi der var mistanke om udbrud af virussygdommen bluetongue blandt de over 2.000 dyr ombord. Skibene har efterfølgende sejlet fra havn til havn i forsøget på at lægge til, men er blevet afvist i indtil flere havne.
- Tusindvis af unge tyre er endt som gidsler i en ulykkelig situation, der med al tydelighed viser, hvorfor lange transporter af levende dyr, især til fjerne destinationer udenfor EU's grænser bør forbydes. De mange dyr har været indespærret på skibene siden december, og er blevet kastet fra havn til havn på grund af sygdom om bord på skibet. Der er brug for, at de unge tyre kommer i land øjeblikkeligt, bliver tilset af en dyrlæge og i givet fald får den nødvendige dyrlægehjælp, siger Lena Rohn, fødevare- og miljøpolitisk chef i Dyrenes Beskyttelse.
Niels Fuglsang (S) er næstformand i Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe, som har opfordret kommissæren for fødevaresikkerhed og sundhed Stella Kyriakides til at tage affære i sagen med de mange unge tyre på de to skibe i Middelhavet. I henstillingen beder parlamentarikerne om, at Kommissionen tager affære for at håndhæve lovgivningen om transport af levende dyr i den konkrete sag. Nok så vigtigt opfordres Kommissionen endnu en gang til at sætte en stopper for de lange transporter af levende dyr, især til lande uden for EU, hvor der er al mulig risiko for, at der opstår problemer med ind- og udførsel af dyrene, som derved ender som gidsler i en handel, hvor de udelukkende betragtes og behandles som varer.
- Vi skal først og fremmest have dyrene på skibet i sikkerhed, og det ansvar ligger i sidste ende på EU's skuldre. Desværre er det her langt fra et enkelttilfælde. Igen og igen ser vi den her rædsomme behandling af dyrene. Problemet ligger i lovgivningen, men ingen har turde tage de nødvendige skridt. Det er på tide, at vi forbyder alle dyretransporter over 8 timer, og at vi udfaser eksport af levende dyr ud af EU. Det er mit budskab til kommissæren," siger Niels Fuglsang.
Presser på for dyrlægehjælp
Den europæiske sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationer, Eurogroup for Animals, som Dyrenes Beskyttelse er medlem af, følger sagen tæt og presser på for at få dyrlæger ombord på skibene og for at få sat en stopper for de uhyrlige transporter.
Det er uvist, hvor mange dyr, der stadig er ombord, fordi nogle af dyrene angiveligt er blevet læsset af undervejs. Ifølge Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe fik skibet Elbeik læsset 1,776 kvæg og skibet Karim Allah 895 unge tyre tilbage i december 2020.
- Sagen viser bare toppen af det isbjerg af problemer, der eksisterer ved transport af levende dyr over landegrænser. Især ved transporter til 3. lande, hvor forskellige regelsæt og interesser kolliderer, risikerer dyrene at komme i klemme og ende i så forfærdelig en situation som den vi ser nu. siger Lena Rohn, der i årevis har kæmpet for stop for de lange transporter igennem Eurogroup og i samarbejde med Europa-Parlamentets dyrevelfærdsgruppe.
Dyrenes Beskyttelse samlede i fællesskab med 34 andre europæiske dyrevelfærdsorganisationer 1 million underskrifter ind mod lange dyretransporter. Underskrifter, der i 2017 blev overleveret til Europa-Kommissionen.
Det ser nu ud til, at skibene ad omveje er tilbage og opankret i henholdsvis den spanske bugt Cartagena og nær havnen Famagusta på Cypern. Det vides ikke, hvor mange dyr, der pt er ombord på skibene eller hvordan deres tilstand er, men internationale medier vurderer, at mange dyr højst sandsynligt allerede er døde.
Seneste vurdering lyder ifølge manageren på skibet Karim Allah, at kun 15 dyr er døde, men at der er risiko for, at alle tyrene skal aflives, hvis skibet sejler ind i spansk havn, skriver The Guardian.
Kontakter
Lena RohnFødevare- og miljøpolitisk chef
Tlf:21363486lro@dyrenesbeskyttelse.dkMedievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
Rekordmange katte blev indleveret på internaterne i løbet af sommeren21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kattens Uge 39 sætter Dyrenes Beskyttelse fokus på den usædvanligt store strøm af katte og killinger, der hen over sommeren har haft brug for hjælp på organisationens internater.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
