Turistbranchen på Danmarks solskinsø er hårdt ramt af COVID-19: Nu får Bornholms oplevelsesøkonomi en hjælpende hånd
1.7.2020 09:24:55 CEST | Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse | Pressemeddelelse
Bornholm er blandt de danske egne, der er hårdest ramt økonomisk af COVID-19-krisen. En positiv kombination af økonomisk fremgang, Folkemødet, attraktive priser på færgeoverfart, madevents, samarbejder på tværs af brancher og kåring som næstbedste ferieø i Europa blev brat afløst af et katastrofalt dyk i omsætning og overnatninger, da krisen ramte.
Nu skal to nye bornholmske projekter hjælpe til med genopretning af økonomien i oplevelsesøkonomien: En genopretningsplan for fødevareproducenter, restauranter og spisesteder og en langsigtet udviklingsplan, der har som mål, at øen er i superligaen over ferieøer i 2028. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse støtter de to projekter med sammenlagt ca. 1,7 mio. kr.
COVID-19 ændrede oplevelsesøkonomien
Bag fødevare-indsatsen står Bornholms Landbrug & Fødevarer, Gourmet Bornholm og brancheorganisationen Horesta, som inden COVID-19 sammen med Destination Bornholm var gået sammen om at udvikle de bornholmske fødevareoplevelser - især i bæredygtig retning. COVID-19 ændrede imidlertid alt for oplevelsesøkonomien, da turisterne blev væk.
”Spisesteder, de mindre fødevarevirksomheder og de mange fødevareiværksættere har alle en stor del af deres indtjening fra oplevelsesøkonomien. Og netop disse virksomheder er særligt hårdt ramt af COVID-19-krisen og har ikke råd til egenbetaling for vejledning og opstart af nye initiativer, som peger ind i en fremtid efter COVID-19,” siger direktør Thomas Bay Jensen, Bornholms Landbrug & Fødevarer.
”Og derfor er offentlige midler nødvendige for at få tilpasset og genstartet oplevelsesøkonomien på Bornholm,” supplerer sekretariatsleder Mikkel Bach-Jensen, Gourmet Bornholm.
Ny virkelighed med nye kunder
Fødevareprojektet, der opererer i et netværk med ca. 200 virksomheder, vil især tage fat på tre nye problemstillinger: Hvordan arbejder man med en virkelighed, der konstant forandrer sig, hvordan møder man gæsterne på en ny måde, og hvordan styrker man virksomhedernes digitale salgsplatform?
Desuden vil projektet understøtte bæredygtighed og den grønne omstilling på øen, som allerede var godt på vej inden COVID-19 lukkede store dele af samfundet. Målet er at udvikle nye madoplevelser, som fokuserer på bæredygtighed, lokal stedbundenhed og lokale varer og udendørs mad.
”COVID-19 betyder, at turistbranchen kommer til at åbne til en helt ny virkelighed med nye retningslinjer for at drive virksomhed og konturerne af nye grupper af gæster, kunder og forbrugere. I fremtiden vil mange af øens gæster være ”climatarians”, “sustainatarians” og “reducetarians”, som bevidst går efter oplevelser, der gør en forskel i forhold til klimaet og bæredygtighed,” siger Mikkel Bach-Jensen.
Projektet lancerer derfor blandt andet det økologiske spisemærke ”Green Restaurants” og etablerer 10 bæredygtige madevents. Målet er, at 4-6 spisesteder på Bornholm og 2-4 spisesteder i de øvrige danske landdistrikter bliver certificeret som ”Green Restaurant”.
Bornholm i ø-superligaen i 2028
En anden stærk aktør i Bornholms udvikling, Destination Bornholm, får 1 mio. kr. i støtte til at udvikle Bornholm som feriedestination. Det skal ved at definere og skabe opbakning til en prioriteret udviklingsplan, der rækker frem til 2028. Her er det målet, at Bornholm skal befinde sig i den absolutte superliga blandt ferieøer. I udviklingsplanen indgår en langsigtet brug af solskinsøens stærke sider: Grøn og bæredygtig turisme, stedbunden og lokal oplevelsesudvikling samt strategisk sammenhæng og tværgående samarbejder.
I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er der stor glæde over det stærke grønne aftryk i turismeprojekterne på Bornholm. Bestyrelsesmedlem Nicolai Hansen, rådgiver i Nico Holding, siger:
”Det er fantastisk at se, hvordan der arbejdes sammen på tværs af organisationer og brancher på Bornholm. Her og nu er det vigtigt, at øens oplevelsesøkonomi hurtigst muligt kommer på fode, men der kommer jo også en dag efter COVID-19-krisen. Og her er det opløftende at se, at øens stærke turismeaktør går i gang med den langsigtede planlægning, hvor lokale oplevelser, det grønne og bæredygtige og ikke mindst tværgående samarbejder er helt centrale elementer. I bestyrelsen glæder vi os til at følge arbejdet på Bornholm.”
Fakta
Om indsatsen
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har besluttet at uddele i alt 38,3 mio. kr. til lokale og tværgående turismeprojekter, heraf 26,3 mio. kr. til destinationsudviklingsprojekter (alle destinationsudviklingsansøgninger er indstillet til støtte).
Tidligere i år har bestyrelsen støttet en national markedsføringskampagne og den nationale turismekickstart-kampagne med sammenlagt 25,3 mio. kr. Dermed er bestyrelsens samlede indsats på turismeområdet i 2020 på 63,6 mio. kr.
Støttede projekter
Der er kommet 34 ansøgninger om støtte fra turismepuljen, og 23 projekter får nu støtte fra bestyrelsen.
Se listen over støttede projekter på Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses hjemmeside
Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om de støttede projekter og bestyrelsens turismepulje, kan du kontakte teamleder Kirstine Halken på 35 29 17 56 og kirhal@erst.dk
Information om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg
3529 1700https://erhvervsfremmebestyrelsen.dk/
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Flere ukrainske iværksættere skal kunne starte og drive virksomhed i hele Danmark17.2.2026 15:11:12 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse hjælper ukrainske flygtninge på det danske arbejdsmarked med at få iværksætterkompetencer. Knap 3 mio. kr. investeres som en del af Virksomhedsudvikling Danmark, så 900 ukrainske flygtninge får bedre iværksætterkompetencer og kan starte egen virksomhed i Danmark eller senere hjemme i Ukraine.
Velfærdsteknologiske SMV’er får bedre muligheder for at skalere8.1.2026 11:18:39 CET | Pressemeddelelse
Velfærdsteknologi kan være med til at løse nogle af de store samfundsudfordringer, der præger velfærdsområdet, men det kræver skalering af den teknologi, der findes. Det skal en ny investering på 29 mio. kr. gennem Virksomhedsudvikling Danmark hjælpe på vej – og der er nu åbent for at søge om pengene.
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum