Tunge skyer hviler over de kommunale budgetter

Danmarks Statistik har onsdag offentliggjort kommunernes budgetter for 2023. De viser, at kommunernes serviceudgifter samlet set udgør 287,8 mia. kr., mens udgifterne til anlæg udgør 18,6 mia. kr. Dermed holder kommunerne sig inden for de økonomiske rammer, der blev aftalt med regeringen i forbindelse med økonomiaftalen for 2023.

Budgetterne dækker over især to store udfordringer:

1. Kommunerne er ikke blevet kompenseret fuldt ud for de stigende priser i samfundet i 2022 og 2023, som allerede i august var på 2 mia. kr. Siden hen er priserne kun steget mere.
2. Udgifterne på det specialiserede socialområde er steget med hhv. 1,2 mia. kr. på voksenhandicapområdet og 0,4 mia. kr. på udsatte børn- og ungeområdet fra 2022 til 2023. Væksten udgør dermed mere end løftet til den demografiske udvikling, som kommunerne fik i økonomiaftalen.

”Udsigten for den kommunale økonomi er særdeles dyster. Vi har lagt nogle budgetter, som holder sig inden for økonomiaftalen. Men den eneste grund til, at det kan lade sig gøre, er fordi vi har foretaget nogle alvorlige og svære prioriteringer i kommunerne,” siger KL’s formand Martin Damm.

I økonomiaftalen for 2023 fik kommunerne et løft på 1,3 mia. kr. Men det beløb er allerede brugt mere end 2 gange – og ikke for at dække de stigende udgifter til flere børn og ældre, som pengene ellers skulle gå til. Men for at fylde hullerne på grund af de stigende priser og udviklingen på det specialiserede socialområde.

”Med andre ord er vi allerede bagud på point – og vi er kun 18 dage inde i året. Det er en uacceptabel situation. Derfor er vores budskab til regeringen klart: Budgetterne skal løftes! Og når vi skal forhandle økonomien for næste år, skal det selvfølgelig ske med udgangspunkt i den reelle prisudvikling. Det bliver et centralt tema i årets økonomiforhandlinger,” siger KL-formanden.

KL’s næstformand Jacob Bundsgaard peger på, at der er nødt til at blive en bedre balance mellem Folketingets velfærdsløfter og situationen i kommunerne.

”På den ene side har vi den kommunikerede virkelighed fra regeringen og Christiansborg, som lover bedre service. Og på den anden side har vi den levede virkelighed i kommunerne, hvor udfordringerne og prioriteringer står i kø,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

”Vi er nødt til at få gang i en prioriteringsdiskussion. Den er svær. For vi skal fortælle nogle borgere, at der vil være noget, de ikke kan få. Det er en nødvendig diskussion. Og den kræver et Folketing, der stiller sig i front.”