Coop Danmark A/S

Tung marketingprofil bliver ny administrerende direktør for Republica

Del
Niels Henrik Eriksen bliver ny administrerende direktør for reklamebureauet Republica.

Han har siddet på begge sider af bordet. Og med tyngde sat sit præg på både kundesiden og i reklamebranchen. Til maj sætter Niels Henrik Eriksen, 44 år, sig i en ny stol. Nemlig som administrerende direktør for reklamebureauet Republica.

Niels Henrik Eriksen begyndte i 2000 hos Kunde & Co, hvor han i 2007 sluttede som Group Account Director. Derefter stiftede han og fungerede som CEO for ContentCPH, der senere blev fusioneret ind i Charlie Tango under KMD, men vendte i 2010 tilbage til Kunde som seniorpartner og direktør. I 2014 blev han hentet til Vestas som ansvarlig for virksomhedens globale brand og marketingaktiviteter. Samme titel fik Niels i Nets - en stilling han tiltrådte i 2017, og som han nu forlader til fordel for at blive adm. dir. i Republica.

”Jeg er meget tændt på den rejse, som Republica har været på og de muligheder og udfordringer, som bureauet står over for nu. Jeg glæder mig til at være med til at skabe den fremtidige strategi, og i mine øjne har Republica en helt unik position på markedet. Det er et af Danmarks største bureauer med over 60 ansatte og 144 mio. i omsætning, og de er ikke født i går. Det viser bare, at de har formået at udvikle sig og tilpasse sig tidernes skiften. Og det kan man kun, hvis man er god til det, man laver”, siger Niels Henrik Eriksen og fortsætter:

”Jeg er også tiltrukket af set-up’et med ejerskabet og at have en professionel bestyrelse. At Republica er ejet af Coop giver på den ene side mulighed for at arbejde for familien, hvor man hjælper hinanden, men at man på den anden side skal gøre sig fortjent til det nære samarbejde. Der sker meget i detailhandlen i disse år, og der er ingen tvivl om, at der ligger en stor værdi i den viden, bureauet har om adfærd og forbrugsvaner i dagligvarehandlen”.

Lasse Bolander, formand for Coop og Republicas bestyrelse, begrunder valget af Niels Henrik Eriksen med følgende: “Vi har med Niels fundet en ny administrerende direktør, der kan være med til at styrke Republica både strategisk og kreativt. Niels har i den grad vist sit værd både på bureau- og kundesiden. Vi glæder os til samarbejdet om udviklingen af Republica fremover”.

Niels Henrik Eriksen tiltræder 6. maj, hvor han afløser Henrik Kirketerp, der har været indsat som interim direktør.

Kontakter

Lasse Bolander: tlf.: 22 44 74 44
Niels Henrik Eriksen: tlf.: 26 28 45 95

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer26.3.2024 06:46:14 CET | Pressemeddelelse

Onsdag og lørdag aften inden helligdagene vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme. Varerne omfordeles af SSL via deres madoaser i hele Danmark. Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har overskudsvarer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske. "I Stop Spild Lokalt oplever vi ved højtiderne et særligt stort pres, ude i familierne, hvor det er ekstra svært at få enderne til at mødes. Derfor er vi glade for, at vi igen i år oplever en stor opbakning fra Coops butikker og en lyst til at donere deres overskudsvarer, så det kan gavne en masse mennesker" siger stifter og direktør af SSL, Rasmus Erichsen. For andet år i træk er påskeuddelingen på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der delt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye