Tune IF kåret til Årets Idrætsforening
21.1.2022 22:13:46 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

For at hædre det gode arbejde i de danske idrætsforeninger er DIF og Danske Spil gået sammen om at kåre årets idrætsforening i Danmark. Vinderen af den første udgave af prisen blev Tune IF fra Sjælland.
Foreningen fik flest stemmer i en afgørende afstemningsrunde, hvor der ud over Tune IF også kunne stemmes på Thy Cablepark og Hillerød IF.
”Vi er utrolig glade for prisen. Det er ikke bare Tune IF, men hele Tune by, som vinder i dag. I en by med 5.200 indbyggere har vi 4.700 medlemskaber, så alle i byen har bakket os op og krydset fingre for os,” siger Pauli Jørgensen, der er formand for Tune IF.
Stort socialt engagement
Tune IF tilbyder flere end 25 forskellige idrætsdiscipliner. Fra fodbold til petanque. Men foreningen tager også et stort socialt ansvar i byen. Den sørger for bevægelse og lektiehjælp til to årgange på den lokale skole, og den har engageret sig i integrationen af nytilkomne flygtninge.
Under coronapandemien har Tune IF i samarbejde med den lokale kirke og pensionistforening lavet hjemmebesøg hos ældre for at modvirke ensomhed. Det seneste initiativ har ført til etablering af Rollatorklubben, hvor flere af gruppens borgere nu mødes ugentligt.
”Vi lever i et samfund, som bliver mere og mere egoistisk, og hvor ’jeg’ ofte kommer før ’vi’. Vi har et motto som lyder: ’Tune IF tager ansvar’, og det prøver vi at leve op til ved at levere et fællesskab til Tune,” siger Tune IF-formanden.
Fra Herning til storskærm
Tune IF stod klar til at sende to fyldte busser med medlemmer og køre til Herning og Jyske Bank Boksen, hvor de skulle overvære Sport 2021-showet. På grund af corona-situationen blev showet i Herning dog aflyst og erstattet med en nedskaleret tv-model. I stedet havde Tune IF lavet et storskærmsarrangement med flere hundrede medlemmer, som overværede kåringen af Tune IF som DIF og Danske Spils Årets Idrætsforening.
”Tune IF er et fantastisk eksempel på, hvad idrætsforeningerne betyder for det danske samfund. Foreningen og dens frivillige sørger for, at Tunes indbyggere har en masse sunde idrætstilbud, og så har foreningen samtidig overskud til at række ud til de borgere, som har brug for lidt ekstra hjælp. Det er jeg glad for, at vi i Danske Spil kan være med til at hylde,” siger Niels Erik Folmann, der er direktør for Danske Licens Spil.
Niels Erik Folmann sad sammen med tidligere hækkeløber Sara Slott Petersen og DIF’s bestyrelsesmedlem Bent Clausen i et panel, der gennemgik alle indstillinger og herefter udvalgte tre foreninger, Tune IF, Thy Cablepark og Hillerød IF, som gik videre til en afstemning. Her kunne danskerne med deres stemme beslutte, hvilken af de tre foreninger, der skulle vinde prisen. Valget faldt på Tune IF.
”Det var tre virkelig gode foreninger, der kom i finalen, og Tune IF er en fortjent første vinder af prisen. Det er imponerende at se det sammenhold og fællesskab, som foreningen og dens frivillige kræfter skaber i byen. Samnt den opbakning, som byens indbygger viser foreningen, ” siger DIF’s bestyrelsesmedlem Bent Clausen.
Ud over æren modtager Tune IF 60.000 kroner, mens både Thy Cablepark og Hillerød IF modtager 20.000 kroner.
Yderligere kommentarer:
Hovedformand Pauli Christensen, pauli@tune-if.dk, 29 46 48 69
Niels Erik Folmann, nefo@danskespil.dk, 40 20 50 51
Bent Clausen, bestyrelsesmedlem i DIF, bcl@dif.dk, 40 28 37 46
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenRedaktør
43262029
Billeder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
Sporten samles i særlig hyldest: Her hyldes danske veteraner den kommende måned18.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den næste måned hyldes Danmarks tidligere udsendte og deres pårørende på sportens største scener, når der afvikles Veteran Match. En hyldest, der til 57 ligakampe vil frembringe stærke følelser hos både veteraner, pårørende og publikum.
DIF: Bevægelse og indlæring hænger tæt sammen11.9.2026 13:57:23 CEST | Pressemeddelelse
Nye dårlige målinger i PISA-undersøgelsen giver god grund til at samles og knække koden til bedre indlæring. DIF, Danmarks Idrætsforbund, deler gerne ud af al den indsamlede viden, der viser, at hvis bevægelse er en naturlig del af undervisningen bliver trivsel og indlæring bedre.
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
