Lasertryk.dk

Trykkerigigant efter rekordregnskab: ”Vi vil konsolidere branchen”

Del
Trykkerigiganten LaserTryk.dk fortsatte i 2015 de strategiske konkurrentopkøb og formåede gennem blandt andet nye e-handelsløsninger at sikre sig markant organisk vækst både herhjemme og på de internationale markeder.
LaserTryk.dk’s rekordårsregnskab for 2015 tydeliggør, at iværksætterne Anders Grønborg (tv.) og Esben Mols Kabell har fundet den helt rigtige formel til at nytænke den pressede trykkeribranche. Foto: PR.

Siden opstarten af LaserTryk.dk for 17 år siden med en enkelt kopimaskine i en kælder i Aarhus Midtby har virksomheden år efter år præsteret vækst i både omsætning og antallet af medarbejdere. 2015 var ingen undtagelse. Omsætningen er steget med 25 procent, og LaserTryk.dk-koncernen beskæftiger nu over 250 mennesker. Indtjeningen er også vokset, og årets resultat på 12,5 millioner kroner er en stigning på næsten ti procent i forhold til 2014.

LaserTryk.dk var i 2015 igen på opkøbsrunde blandt konkurrenterne og investerede i årets løb i fire trykkerier. Partnerskaberne er med til at udvide LaserTryk.dk’s kapacitet.

– Det seneste års strategiske opkøb styrker vores position på markedet, og vi vil i fremtiden fortsætte denne konsolidering af trykkeribranchen. Undersøgelser viser nemlig, at omkring 80 procent af alle tryksager fortsat handles på mindre, lokale trykkerier og ikke hos onlinetrykkerier som os. Så potentialet for partnerskaber er stort, fastslår Anders Grønborg, der sammen med Esben Mols Kabell har stiftet og leder LaserTryk.dk.

I 2016 vil koncernen derfor også gennemføre en række strategiske opkøb og fusioner.

Skandinavisk vækstpotentiale

Det er dog ikke kun gennem opkøb, at LaserTryk.dk sikrer væksten. Virksomheden har opnået en organisk vækst på 13 procent på det danske marked. Dette er blandt andet lykkedes gennem et whitelabel-koncept, hvor LaserTryk.dk gratis stiller en moderne webbutik til rådighed for reklamebureauer, skiltefirmaer eller sågar andre trykkerier, hvormed firmaerne i eget navn kan tilbyde hele LaserTryk.dk’s brede sortiment.

– Whitelabel-konceptet og andre software- og e-handelsløsninger har givet os adgang til et helt nyt marked. Når det er sagt, må vi også indse, at vi har nået en størrelse i Danmark, som gør det svært at fortsætte med samme organiske vækstrater. Til gengæld er der et stort vækstpotentiale i Sverige og Norge, fortæller Anders Grønborg.

Det er da også i datterselskaberne i broderlandene, at væksten går hurtigst. I det norske datterselskab, LaserTrykk.no AS, var den organiske vækst på 40 procent, mens LaserTryck.se AB i Sverige voksede med 30 procent. I alt steg eksporten med 33 procent i 2015 og udgør nu omkring en femtedel af koncernens samlede omsætning. 

Kontakter

Billeder

LaserTryk.dk’s rekordårsregnskab for 2015 tydeliggør, at iværksætterne Anders Grønborg (tv.) og Esben Mols Kabell har fundet den helt rigtige formel til at nytænke den pressede trykkeribranche. Foto: PR.
LaserTryk.dk’s rekordårsregnskab for 2015 tydeliggør, at iværksætterne Anders Grønborg (tv.) og Esben Mols Kabell har fundet den helt rigtige formel til at nytænke den pressede trykkeribranche. Foto: PR.
Download
Ifølge Anders Grønborg (tv.) bunder succesen i en tretrinsraket af vækst, der indebærer strategiske opkøb, vækst gennem innovative e-handelsløsninger samt stabil organisk vækst – ikke mindst på de internationale markeder. Foto: PR.

Information om Lasertryk.dk

Lasertryk.dk
Lasertryk.dk
P. O. Pedersens Vej 26
8200 Aarhus N

87 303 303http://www.lasertryk.dk

LaserTryk.dk A/S i Aarhus er med over 250 medarbejdere blandt Nordens største trykkerier – og fem gange kåret til Gazelle af Børsen. Koncernen, der igennem en årrække har præsteret markant vækst, findes også i Norge, Sverige, Storbritannien og Tyskland. www.lasertryk.dk

Følg pressemeddelelser fra Lasertryk.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lasertryk.dk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye