Toptryk Grafisk

Trykkeri giver julegave til børn på landets sygehuse

Del

Trykkeriet Toptryk Grafisk har lavet en julekalenderbog til børn, der må tilbringe juledagene på hospitalet. Overskuddet fra bogen går til Danske Hospitalsklovne, der også kan bruge den sammen med børnene.

Forfatter og illustrator Ingo Milton (nummer to fra venstre) har tegnet og skrevet Nissernes Julekalenderbog, der for nylig blev vist frem på årets Bogforum. Overskuddet fra salget af bogen går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Foto: PR.

Den første december opdager Asta, at hun har en helt speciel evne. Hun kan se nisser, og de har brug for hendes hjælp til at løse et stort problem med deadline den 24. – naturligvis. Nissernes Julekalenderbog, der er skrevet af forfatter og illustrator Ingo Milton, er produceret af Toptryk Grafisk, der med julekalenderen vil gøre julen lidt bedre for alle de børn, der må tilbringe den på hospitalet.

– Det betyder rigtig meget for alle vores medarbejdere, at vi er i stand til at bidrage på en positiv måde til samfundet, og hvert år bruger vi en del af overskuddet på at hjælpe danske børn. Vi fik idéen til bogen, fordi vi gerne ville kombinere den velgørende indsats med et produkt, som vi selv kunne fremstille, fortæller Palle Bo Schmidt, der er salgs- og marketingchef i Toptryk Grafisk, og uddyber:

– Vores overskud ved salget af Nissernes Julekalenderbog – det vil sige 21 kroner per eksemplar – går til Danske Hospitalsklovne, som gør en stor indsats for indlagte børn i Danmark. Derudover får de stillet bogen til rådighed med henblik på oplæsning for børnene, men også som gaver, de kan give til alle de børn, der måske har et særligt behov for at få løftet humøret op til jul.

Julekalenderen giver flere klovne

Hvert år bliver 75.000 børn indlagt på de danske hospitaler, og i øjeblikket når Danske Hospitalsklovne ud til cirka halvdelen. Med julekalenderbogen, hvor overskuddet fra salget af bogen går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne, arbejder Toptryk Grafisk for, at endnu flere børn får glæde af de røde næser.

– Vi er meget taknemmelige for Toptryks støtte til Danske Hospitalsklovne. Blandt andet er overskuddet fra salg af julebogen med til at sikre flere klovnetimer på hospitalerne. Hospitalsklovnene kan også bruge julebogen til at skabe en hyggelig julestemning blandt indlagte børn, når de læser op fra bogen, udtaler Kenneth Øhrberg, direktør i Danske Hospitalsklovne.

Nissernes Julekalenderbog er skabt gennem et samarbejde mellem Toptryk Grafisk, forfatter og illustrator Ingo Milton og Forlaget EgoLibris. Bogen kan købes hos boghandlere til 149 kroner.

Nøgleord

Kontakter

Palle Bo Schmidt
Salgs- og marketingchef, Toptryk Grafisk
(+45) 28 55 74 13
Pbs@toptryk.dk

Billeder

Forfatter og illustrator Ingo Milton (nummer to fra venstre) har tegnet og skrevet Nissernes Julekalenderbog, der for nylig blev vist frem på årets Bogforum. Overskuddet fra salget af bogen går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Foto: PR.
Forfatter og illustrator Ingo Milton (nummer to fra venstre) har tegnet og skrevet Nissernes Julekalenderbog, der for nylig blev vist frem på årets Bogforum. Overskuddet fra salget af bogen går ubeskåret til Danske Hospitalsklovne. Foto: PR.
Download
Toptryk Grafisk har taget initiativet til Nissernes Julekalenderbog for at forsøde juletiden for alle de børn, der må tilbringe den på hospitalet. Foto: PR.
Toptryk Grafisk har taget initiativet til Nissernes Julekalenderbog for at forsøde juletiden for alle de børn, der må tilbringe den på hospitalet. Foto: PR.
Download

Links

Information om Toptryk Grafisk

Toptryk Grafisk
Toptryk Grafisk
Buskmosevej 4
6300 Gråsten

74 65 01 01http://www.toptryk.dk

Toptryk Grafisk er et full-service-trykkeri, der blev grundlagt i 1981. Virksomheden, der siden 2002 har ligget i Gråsten, beskæftiger godt 30 medarbejdere og har AAA-rating fra Bisnode – den højeste kreditvurdering.

Følg pressemeddelelser fra Toptryk Grafisk

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Toptryk Grafisk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum