Tryk på bæredygtigt byggeri i Region Hovedstaden
Ombygning og renovering i stedet for nedrivning. Mere genbrug og genanvendelse og mindre affaldsproduktion. Flere grønne indkøb og mindre kemi i materialer og produkter. Og miljø-certificeringer med patienter, medarbejdere og andre brugere i centrum.
Sådan lyder nogle af nøgle-indsatserne i den ambitiøse indsats for bæredygtigt byggeri, der skal sikre den bedst mulige og mest bæredygtige udnyttelse af regionens bygninger. Regionen råder lige nu over mere end to millioner kvadratmeter, der vokser med yderligere en halv million kvadratmeter de kommende år, når de store hospitalsbyggerier står færdige.
Forretningsudvalget i Region Hovedstaden har netop tiltrådt strategien, og formand for Miljø- og Klimaudvalget Line Ervolder (K) glæder sig til at se initiativerne omsat til handling til gavn for patienter, medarbejdere og andre brugere på hospitalerne i regionen:
"Region Hovedstaden er allerede en af verdens grønneste metropoler, og som en af landets helt store byg- og driftsherrer har vi et samfundsansvar og en pligt til at bygge med omtanke og gå foran i den grønne omstilling. Målet med de nye tiltag, der skal fremme bæredygtigt byggeri, er at give patienter i regionen den tryggeste og bedst mulige oplevelse i sunde rammer. Vi vil også skabe optimale arbejdsforhold for medarbejderne på en måde, der skåner miljøet og giver mest muligt byggeri og renovering for pengene," siger Line Ervolder (K).
CO2-udledning fra byggeri, anlæg og renovering udgør en femtedel af regionens samlede udledning. I tæt samarbejde med andre aktører spiller Region Hovedstadens Center for Ejendomme i forvejen en hovedrolle i at udmønte den ambitiøse Grøn 2030-program, der tager afsæt i FN's verdensmål. Planen skal sikre grøn omstilling i forhold til energi, affald, transport, spildevand, køkkendrift og indkøb. Og nu også bæredygtigt byggeri.
Direktør i Center for Ejendomme, Mogens Kornbo siger:
"Vi skal skabe bæredygtige bygninger, der er så gode som muligt at opholde sig i for mennesker til den bedst mulige økonomi. Som en af de største aktører i den danske byggebranche vil vi gå foran med at skabe den nødvendige og gennemgribende ændring af byggebranchens tilgang i alle byggeriets faser og skabe rum for grøn innovation. Vi har længe arbejdet med bæredygtighed i hospitalsbyggerierne og i den daglige drift. Nu tager vi de næste skridt, der sikrer, at bæredygtighed tænkes ind helt fra begyndelsen, så vi netop bygger og renoverer til bæredygtig drift. Og vi skal bygge med afsæt i en cirkulær økonomi, hvor flest mulige materialer og anlæg indgår i nye sammenhænge i stedet for at blive til affald."
Strategien skal endeligt godkendes i regionsrådet tirsdag 27. september 2022
Yderligere oplysninger
- Formand for Miljø- og Klimaudvalget, Line Ervolder (K), via pressevagten på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:34:31 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Ekstra tryghed i nattelivet: København er klar til julefrokostsæsonen3.11.2025 11:29:33 CET | Pressemeddelelse
Fra J-dag den 7. november og i weekender resten af året vil man kunne få akut hjælp nær Rådhuspladsen i København. Region Hovedstadens Akutberedskab sætter nemlig igen i år den mobile behandlingsplads op. Samtidig er også Københavns Politi, Københavns Kommune og Hovedstadens Beredskab klar til at sikre et trygt natteliv for hovedstadens julegæster med ekstra betjente, flere Natteværter og samaritter i gadebilledet.
Forbedret busdrift giver 270.000 flere passagerer på ét år30.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et år med 10-minutters drift på buslinje 22 har fået over en kvart million flere passagerer til at tage bussen mellem Hvidovre og Glostrup. Det er næsten dobbelt så mange som forventet.
Regionen styrker indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungepsykiatrien29.10.2025 12:58:43 CET | Pressemeddelelse
Med nye initiativer vil Region Hovedstaden skrue op for indsatsen mod lange ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien – blandt andet ved at inddrage voksenpsykiatere, lægesekretærer og de praktiserende læger.
Region Hovedstaden baner vejen for mere samarbejde med civilsamfundet i Region Østdanmark29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan hospitaler og andre af regionens tilbud bedst spille sammen med de mange gode kræfter i civilsamfundet? Det spørgsmål danner kernen i en ny vision for samarbejdet med civilsamfundet, som Region Hovedstadens regionsråd har vedtaget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
