Vallensbæk Kommune

Trygheden stiger i Vallensbæk

Del

Bandepakke eller ej. Flere borgere i Vallensbæk føler sig grundlæggende trygge i sit nabolag. Det viser Justitsministeriets Tryghedsundersøgelse for 2021, hvilket kan være i forbindelse med den stigende tillid til politiet.

Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, viser nye medarbejdere rundt i kommunen. Kommunens borgere er mere trygge end nogensinde og tilliden til Politiet er stigende.
Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, viser nye medarbejdere rundt i kommunen. Kommunens borgere er mere trygge end nogensinde og tilliden til Politiet er stigende.

Tryghed og tillid er to vigtige følelser når det handler om bosættelse. Derfor er politikerne i Vallensbæk glade for at se, at begge parametre er steget i Vallensbæk kommune. Det fremgår af Justitsministeriets seneste tryghedsundersøgelse for 2021.

Siden 2019 er trygheden hos Vallensbæks borgere steget med 5,2 procent, når man ser på antallet af borgere som føler sig trygge i deres nabolag. Det er den næsthøjeste stigning blandt de 12 nærtliggende kommuner. Hermed er antallet af trygge borgere oppe på 83,1 procent.

- Det er vigtigt for mig, at alle borgere kan føle sig trygge i deres eget nabolag. Derfor blev jeg helt vild glad, da jeg så resultatet af undersøgelsen. Det er dejligt at se, at vores arbejde i kommune og med myndighederne giver pote og hjælper til at skabe et tryggere samfund for borgerne. Vi vil ikke have kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Så jeg er godt tilfreds. Men vi skal hele tiden havefokus på det her område. siger Vallensbæks borgmester Henrik Rasmussen.

Vallensbækborgere har tillid til politiet

I forbindelse med at trygheden blandt borgerne er steget, så er tilliden til, at politiet vil hjælpe også steget. Flere borgere i Vallensbæk har nu større tillid til, at de kan gå til politiet for at få hjælp. Ifølge undersøgelsen så er tilliden til politiet steget med 6,1 procent, hvilket betyder at hele 86,6 procent af Vallensbæks borgere er trygge ved at de kan få hjælp af politiet. Også dette tal er blandt de højeste sammenlignet med de nærtliggende kommuner.

- Vi har et stort ønske om at tiltrække nye børnefamilier fra eksempelvis København, som enten er trætte af storbyens uro eller ønsker mere plads til familien i et hus, der stadig er til at betale. Den her undersøgelse falder i god tråd med det ønske, så det er selvfølgelig rigtig positivt. Jeg håber at familier der læser med, kan blive lidt mere nysgerrige på Vallensbæk.

Den stigende tillid til polititiet kan skyldes nogle af de arrangementer, som Vestegnens Politi arrangerer. Blandt andet er der både i år samt sidste år blevet afholdt Vestegnens Politi-Cup, hvor der gennem fodboldkampe, er blevet gjort op med børn og unges fordomme om politiet. Det har været med til at skabe tillid og trygge relationer mellem børn, unge og myndigheder. Flere ungdomshold fra Vallensbæk har deltaget og det glæder borgmesteren.

- Det har været sjovt og en rigtig positiv oplevelse. Jeg har selv spillet med og der er ikke noget som en god fodboldkamp, der skaber fællesskab, respekt og sammenhold. Og det er klart, at fordommene fra både de unge og vi voksne udviskes, når man kan have det rigtig sjovt sammen, siger Henrik Rasmussen.

Kontakter

Billeder

Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, viser nye medarbejdere rundt i kommunen. Kommunens borgere er mere trygge end nogensinde og tilliden til Politiet er stigende.
Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen, viser nye medarbejdere rundt i kommunen. Kommunens borgere er mere trygge end nogensinde og tilliden til Politiet er stigende.
Download

Information om Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Stationstorv 100
2665 Vallensbæk Strand

https://www.vallensbaek.dk/

Vallensbæk er en kommune i vækst med cirka 16.500 indbyggere, fordelt på 9,15 km2.

Kommunen tilbyder med sin gode infrastruktur og unikke placering på Københavns Vestegn, optimale muligheder for at komme til og fra job, gode indkøbsfaciliteter, fleksible pasningsmuligheder, optimale betingelser for et sundt og aktivt fritidsliv og fokus på nære relationer og tidssvarende boliger. Store rekreative naturområder omkring landsbyen og ved Strandparken i syd, hvor der også er en lystbådehavn, gør, at man føler sig på landet midt i storbyen.

Følg pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vallensbæk Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum