Ishøj Kommune

Truet tudseart kan igen yngle ved Jægersø

Del
Strandsumpen langs bredderne ved Jægersø i Strandparken er vokset til. Derfor har den grønbrogede tudse haft svært ved at yngle, men nu er ynglestederne for den truede tudse blevet genetableret med midler fra naturmillionen

Den grønbrogede tudse har nu fået bedre muligheder for igen at yngle ved Jægersø i Strandparken. Det sker med midler fra naturmillionen, som Ishøj Byråd har besluttet årligt at investere i mere natur og flere grønne områder i årene 2022-25.

Tudsen er truet og på den danske rødliste, som er fortegnelsen over danske plante-, dyre- og svampearter, der er blevet vurderet til at være i risiko for at uddø.

”Vi skal redde bestanden i Ishøj”

Tidligere har tudsen ynglet i de lavvandede åbninger i strandsumpens vestlige del, men da sumpen er vokset til, er det ikke længere muligt for arten at yngle der.

Derfor er ynglestederne vigtige at genetablere, så bestanden bliver beskyttet, fortæller formand for Klima- og Miljøudvalget, Kalbiye Yüksel.

”Hvis vi kan hjælpe og være med til at redde bestanden af en truet tudseart, så skal vi gøre det. Vi ved fra andre steder, at vandhulsprojekter får bestanden til at vokse. Derfor hjælper vi nu med at grave fem yngle-vandhuller i strandsumpen, hvor der tidligere har været åbne områder, som den grønbrogede tudse har brugt som ynglesteder,” siger Kalbiye Yüksel.

De fem vandhuller i strandsumpen er blevet gravet i størrelsen 450-600 m2, og da der er tale om en genskabelse af tidligere ynglesteder, vil de nye vandhuller ikke være unaturlig for naturtypen ved Jægersø.

Billeder

Information om Ishøj Kommune

Ishøj Kommune
Ishøj Kommune
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj

43 57 75 75http://www.ishoj.dk

Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye