Truet dagpleje fratager forældre frit valg mellem dagtilbud

Børn skal have voksne nok omkring sig til at føle nærvær og tryghed, og små børnegrupper gavner børns trivsel. Sådan lyder mantraet bag de nyligt lovbestemte minimumsnormeringer og erfaringerne fra en coronatid, hvor vi for at begrænse smitte har inddelt børn i mindre grupper i vuggestuer og børnehaver.
Alligevel er dagplejen, der i sin grundform tilbyder trygge rammer og små børnegrupper, i en lang række kommuner blevet behandlet så stedmoderligt, at den inden for de seneste 10 år er blevet halveret. Det viser en ny rapport, som Bureau 2000 har gennemført for FOA.
”Det er næsten galgenhumoristisk, at man på den ene side vil sikre børn i dagtilbud mere omsorg og nærvær med minimumsnormeringer og hylder små børnegrupper, mens man taktfast kvæler en ordning, som giver netop det,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
Helt konkret viser rapporten, at der i 2010-2020 er sket et fald i antallet af 0-2-årige indskrevet i dagpleje fra omkring 60.000 til knap 30.000. Også set i forhold til børnetallet er der tale om en halvering, hvor knap 31 procent af de 0-2-årige gik i dagpleje i 2010 mod kun 16 procent i 2020. I samme periode er bestanden af dagplejere dalet fra cirka 17.000 til blot 8.800. Faldet sker på trods af, at 28 procent af småbørnsforældre i en Epinions-undersøgelse peger på dagplejen som deres foretrukne dagtilbud.
”Dagplejen er førstevalget for mange forældre. Men det valg er man ved at tage fra dem. Princippet om forældrenes frie valg var ellers en del af den dagtilbudsreform, vi i 2017 fik under daværende konservative børneminister Mai Mercado. Men intet tyder i dag på, at kommunerne reelt har tænkt sig at indfri det mål. Tværtimod oplever mange forældre, at de skal køre langt for at få passet deres barn i en institution, de ikke engang har ønsket,” siger FOLA-formand Signe Nielsen.
Problemet er, at kommunerne gennem de seneste 10 år har valgt at bygge store institutioner og fyret dagplejerne. Mange kommuner har derfor også svært ved at rekruttere dagplejere, og manglen på dagplejere vil kun stige i de kommende år i takt med, at børnetallet stiger. Yderligere 40.000 dagtilbudspladser vil der være behov for om 10 år. Til den tid er mange dagplejere tæt på pensionsalderen. Så både over for børnefamilierne og dagplejerne har politikere lokalt og på Christiansborg travlt, hvis de skal nå at tage ansvar for at fremtidssikre dagplejen.
”Vi ser også en uforståelig forskelsbehandling for børnene i dagplejen i forhold til børn i daginstitutionerne. Dagplejen kan nemlig have fem børn per voksen, mens minimumsnormeringerne i vuggestuen sikrer tre børn til en voksen – fire i private pasningstilbud. Det samme skal selvfølgelig gælde børn i dagplejen,” siger Signe Nielsen.
Dagplejen bør også være omfattet af den ambition, der ligger i loven om minimumsnormeringer om at uddannelsesdække 85 procent af de ansatte i vuggestuer og børnehaver.
”Skal dagplejen være et attraktivt arbejde for flere, bør vi også uddanne dagplejerne til pædagogiske assistenter. Det vil på sigt også styrke kvaliteten af tilbuddet. Flere kommuner er allerede i gang med at efteruddanne dagplejere. Det bør andre lade sig inspirere af,” siger Kim Henriksen.
Rapporten "Udviklingstendenser dagpleje og dagtilbud 2021" afdækker også emner som forældrebetaling, børnenes alder ved overgange samt tilsyn.