Erhvervsministeriet

Troels Lund Poulsen udpeger ny bestyrelse for Finansiel Stabilitet

Del

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har udpeget en ny bestyrelse for Finansiel Stabilitet. Bestyrelsen har fået fire nye medlemmer, mens tre medlemmer fra den forrige bestyrelse er blevet genudpeget.

De nye medlemmer er: Bendt Wedell, Bente Overgaard, Anne Louise Eberhard og Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Peter Engberg Jensen (formand), Bent Naur (næstformand) og Nina Dietz Legind fortsætter i bestyrelsen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

"Jeg er meget tilfreds med den nye bestyrelse for  Finansiel Stabilitet bestående af erfarne erhvervsfolk, der har et stort kendskab til den finansielle sektor, og som har kompetencer til at løfte arbejdet med at sikre fortsat finansiel stabilitet i Danmark."

Den nye bestyrelse har holdt sit første møde den 3. august.

Finansiel Stabilitets formål er at medvirke til at sikre finansiel stabilitet i Danmark, særligt ved at restrukturere og afvikle finansielle virksomheder, hvis dette bliver nødvendigt. Finansiel Stabilitet varetager samtidig den danske indskyder- og investorgarantiordning via Garantiformuen. Garantiformuens formål er at yde dækning til indskydere og investorer i institutter, der er omfattet af Garantiformuens dækningsområde, i tilfælde af rekonstruktionsbehandling eller konkurs. 

Kontaktperson: Kim Bové, pressechef, tlf.: 91 33 70 15, mail: kkb@evm.dk.

Information om Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K

33 92 33 50https://www.evm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet

Erhvervsministeren rejser til Sydkorea for at støtte de danske OL-atleter og styrke det bilaterale samarbejde med Sydkorea17.2.2018 14:28pressemeddelelse

Erhvervsminister Brian Mikkelsen er frem til lørdag d. 24. februar i Sydkorea. De første dage vil ministeren på regeringens vegne bakke op om de 17 danske atleter, der konkurrerer under Vinter-OL i PyeongChang. Efterfølgende skal ministeren, sammen med en erhvervsdelegation, åbne døre for øget eksport og samarbejde med Sydkorea inden for det maritime område, og ministeren vil styrke det dansk-koreanske bilaterale forhold ved politiske møder og ved underskrivelse af en samarbejdsaftale på det maritime område samt på kulturområdet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum