Troels Lund Poulsen taler ved World Economic Forum i Kina
17.9.2018 13:49:06 CEST | Beskæftigelsesministeriet | Pressemeddelelse
Forsvinder vores job, når robotterne kommer? Hvem bliver vindere i den fjerde industrielle revolution? Og hvordan sikrer vi i højere grad ligestilling mellem kønnene, når ny teknologi ruller ind over os?
Det er en række af de spørgsmål, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skal være med til at diskutere på en række debatter på det 12. årlige møde for WEF´s ”New Champions”, der afholdes i Tianjin i Kina fra 18.-20. september.
Troels Lund Poulsen deltager i møderne i Kina som udpeget medlem af WEF’s “The Stewardship Board om fremtidens uddannelse, ligestilling og arbejdsmarked”.
Derudover har ministeren en række møder i Beijing og Tokyo, Japan, hvor der også er fokus på fremtidens arbejdsmarked og teknologiudvikling.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Jeg glæder mig dels til at få inspiration til arbejdet med udfordringerne for det danske arbejdsmarked. Men jeg ved også, at der internationalt er stor interesse for at høre om, hvordan vi griber tingene an i Danmark, hvor bl.a. arbejdet i regeringens Disruptionråd vækker stor opmærksomhed.
- Vi har meget at byde på – det gælder ikke mindst vores inddragelse af arbejdsmarkedets parter, men også håndteringen af langsigtede samfundsmæssige udfordringer.
Under besøget i Japan vil beskæftigelsesministeren indlede drøftelser af muligheden for en socialsikringsaftale mellem Danmark og Japan, på linje med aftaler, som Danmark har med en række andre lande udenfor EU. Sådan en aftale kan blandt andet sikre, at optjent social pension kan tages med, hvis man flytter mellemlandene, og at f.eks. en udsendt medarbejder for et dansk firma kan få mulighed for at forblive omfattet af danske socialsikringsregler i udsendelsesperioden i Japan.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Presseinvitation: Beskæftigelsesministeriet overdrages til Ane Halsboe-Jørgensen3.6.2026 10:46:36 CEST | Pressemeddelelse
Ane Halsboe-Jørgensen er ny beskæftigelsesminister og minister for ligestilling i Regeringen Mette Frederiksen III.
Fødevarechecken er vedtaget26.2.2026 12:39:13 CET | Pressemeddelelse
Over to millioner pensionister, børnefamilier, ledige, studerende og lærlinge får udbetalt et skattefrit beløb, der giver dem bedre råd til at gå i supermarkedet.
Lærlinge på erhvervsuddannelserne vil også modtage fødevarecheck24.2.2026 10:17:39 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og aftalepartierne er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal have del i fødevarechecken. Indvandrere uden lovligt ophold bliver afskåret fra at modtage pengene.
Arbejdstilsynet skruer op for tilsynet med brodne kar i byggebranchen20.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvis virksomhederne på en byggeplads bliver ved med at ignorere Arbejdstilsynets påbud og udsætter ansatte for stor fare, vil de få et intensiveret tilsyn af Arbejdstilsynet. Tilsynet kan føre til, at Arbejdstilsynet helt stopper arbejdet på byggepladsen.
Mere end 13 mio. kroner skal hjælpe opsagte fra Novo Nordisk6.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesministeren har givet en række kommuner i alt godt 13 mio. kroner fra varslingspuljen til at hjælpe opsagte fra Novo Nordisk i job igen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
