Mackabler.dk

Trods genåbning er varerne stadig længe undervejs fra Kina

Del

Selv om kinesiske fabrikker igen er åbne, og producerer for fuld kraft, tager transporten af varerne fortsat længere tid end normalt. Særligt hvis forsendelsen indeholder f.eks. batterier og andre komponenter, som anses for farlige. Det viser erfaringerne fra Mackabler.dk, der hver måned importerer tonsvis af tilbehør til Apple-produkter fra Kina.

De kinesiske fabrikker er i gang igen – også i Hubei-provinsen, der var det kinesiske epicenter i den første bølge af COVID-19.

Det er godt nyt for de mange danske virksomheder og webshops, der enten benytter kinesiske komponenter i deres produktion, eller sælger produkter produceret i Kina til deres kunder.

Til gengæld kniber det stadig med leveringstiderne. For selv om fabrikkerne er kommet i gang igen i Kina, er der mange steder en stor backlog på forsendelser – og fortsat særlige regler i mange lande for håndtering af forsendelser fra Kina.

Derfor er leveringstiderne fortsat lange.

Langt fra normale leveringtider

Det oplever f.eks. den danske webshop Mackabler.dk, der sælger kabler og andre former for tilbehør til Mac-computere, iPhones og iPads. Samt tilbehørs- og udvidelsesprodukter til SmartHome-systemer.

En stor del af de produkter, som de forhandler i webshoppen, er produceret i Kina.

Derfor har de været udfordret på leveringen af visse af deres produkter i forbindelse med COVID-19 nedlukningen af både Kina og Danmark.

Men selv om de kinesiske fabrikker er genåbnede, og producerer lige så meget som før, er de stadig udfordrede af de lange forsendelsestider.

Forleden fik vi en stor portion varer hjem fra Kina. De havde været undervejs i lige omkring 2,5 måned – altså fra fabrikken afleverede varerne og til vi fik dem, gik der lidt over 2,5 måned. Så der er langt fra normale tilstande endnu”, fortæller indeholder Anders Kristensen fra Mackabler.dk.

Stor backlog og ekstra forsigtighed

Det skyldes især den store backlog, som der har oparbejdet sig hos transportfirmaer, i lufthavne og havne rundt om i Kina under COVID-19 nedlukningen. Her har det ikke været muligt at få sendt varepartier afsted som normalt.

Det drejer sig om rigtig mange forsendelser, som nu kun bliver ekspederet og sendt videre, når der er plads til dem.

Så hvis du ikke betaler ekstra for at få prioriteret din forsendelse, får store pakker lov til at ligge i lufthavnen, til der er plads til dem”, fortæller Anders Kristensen fra Mackabler.dk.

En af de producenter, som Mackabler.dk arbejder tæt sammen med i Kina, fortæller også, at det tager længere tid at få ekspederet ”farligt gods” i øjeblikket. Så snart der bare er batterier med i forsendelsen, kan det nemt tage 1-2 uger ekstra at få sendt en pakke fra Kina til Danmark.

Lokale toldregler kan forlænge leveringstiden

Lokale forholdsregler hos f.eks. toldmyndighederne kan også være med til at forlænge leveringstiden. Både ved afsendelsen i Kina og ved modtagelsen i et europæisk land.

Der er stor forskel på, hvordan pakker fra Kina bliver behandlet i de forskellige europæiske lande. Så alt efter om pakken kommer til en dansk eller anden europæisk lufthavn eller havn, kan det også være med til at forlænge transporttiden.

Yderligere info:

For yderligere info og interview, kan du kontakte Anders Kristensen fra Mackabler.dk på:

  • Tlf.: 26286652
  • Email: anders@mackabler.dk

Mackabler.dk sælger tilbehørsprodukter til Apple- og SmartHome-produkter med dag-til-dag-levering.

Kontakter

Anders Bagnegaard Kristensen
26286652
anders@mackabler.dk

Billeder

Links

Information om Mackabler.dk

Mackabler.dk
Mackabler.dk
Filmbyen 14D
2650 Hvidovre

26286652https://mackabler.dk/

Følg pressemeddelelser fra Mackabler.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.