Københavns Kommune Socialforvaltningen

Trods fald i København: Der skal mere turbo på at udrydde hjemløshed

Del
De nye hjemløsetal understreger, at der skal turbo på arbejdet med at udrydde ufrivillig hjemløshed. Det mener socialborgmester Karina Vestergård Madsen, som konkret peger på flere billige boliger og individuel matching som løsninger.

På tre år er antallet af hjemløse i København faldet med 72 personer. Konkret er antallet af hjemløse i København faldet fra 1.442 i 2019 til 1.370 i 2022. Det svarer til et fald på fem procent. Det viser nye tal fra VIVE.

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen ser de nye tal som et udtryk for, at der er brug for at trykke endnu hårdere på speederen, hvis ufrivillig hjemløshed skal udryddes i København og i resten af landet.

”Selvom antallet er faldet, er der stadig alt for mange, der lever i ufrivillig hjemløshed. Vi er nødt til at sætte mere turbo på vores indsats for at udrydde hjemløshed. Det er helt tydeligt, at vi stadig har et stort arbejde foran os, hvis vi vil nå i mål med, at ingen skal være ufrivilligt hjemløse i København,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (Ø).

Socialborgmesteren hæfter sig ved, at der ifølge tallene fra VIVE er sket en stigning i antallet af hjemløse på herberg og varmestuer, men til gengæld et fald i hjemløse, som overnatter hos familie og venner.

Hun mener, at det understreger behovet for flere boliger til hjemløse. Netop manglen på boliger, de hjemløse har råd til at betale, er den helt store udfordring i kampen mod hjemløshed i København. Men den udfordring vil man løse ved at bruge værktøjerne i den nye hjemløseplan for København, som Borgerrepræsentationen netop har vedtaget.

De centrale elementer i hjemløseplanen er blandt andet det huslejetilskud, som den nationale bolig- og hjemløseaftale giver mulighed for, samt en mere individuelt målrettet støtte til de tidligere hjemløse, der er kommet i egen bolig.

Hvis man skal lykkes med det, kræver det ifølge socialborgmesteren et stærkt samarbejde med boligorganisationerne om at finde boligerne og med civilorganisationerne om den socialfaglige indsats.

”Det er helt afgørende, at vi får endnu flere over i egen bolig. Derfor skal vi sammen med boligorganisationerne finde boligerne, så vi bedre kan matche den enkelte hjemløse med den rigtige bolig. Derfor har vi brug for forskellige typer af boliger – også skæve boliger og botilbud. Og så skal vi sammen med civilsamfundet give den rigtige støtte, når de er kommet i egen bolig, og sikre, at den fortsætter så længe behovet er der,” siger Karina Vestergård Madsen.

Københavns Kommune har taget forskud på den nye hjemløseaftale i et pilotprojekt, som omfatter 50 hjemløse. I projektet kommer de hurtigere fra udredning til egen bolig, samtidig med at de får intensiv støtte. Formålet er at samle erfaringer, inden den nye hjemløseaftale træder i kraft næste år.

Fakta 1 – Antal personer i hjemløshed hjemmehørende i Københavns Kommune, fordelt på hjemløshedssituation (kilde: VIVE)

Hjemløshedssituation

2009

2011

2013

2015

2017

2019

2022

Gaden

174

139

259

227

185

198

155

Natvarmestue

213

128

175

168

117

105

128

Herberg

637

527

524

545

595

610

705

Hotel

36

18

14

28

14

16

13

Familie/venner

181

287

295

288

351

272

200

Udslusning

36

56

61

34

6

8

3

Kriminalforsorg

13

18

9

17

11

17

10

Hospital

38

42

24

32

31

32

33

Andet

102

172

145

143

33

58

25

Uoplyst

64

120

75

80

139

126

98

I alt

1.494

1.507

1.581

1.562

1.482

1.442

1.370

Fakta 2 – Hjemløseplanen i København

Københavns Kommunes hjemløseplan tager udgangspunkt i syv overordnede spor, der hver især er en vigtig byggeklods i arbejdet med at nedbringe hjemløshed i København.

De syv spor er:

  • Kapacitet af betalbare almene boliger
  • Kapacitet af servicelovstilbud (boformer)
  • Bostøtte samt tilstedeværelse i det almene boligområde
  • Sagsbehandling og ydelser til borgeren
  • Pilotprojekt
  • Inddragelse og samarbejde
  • Økonomi

Hele planen kan findes her:

https://www.kk.dk/sites/default/files/agenda/0b90aa5e-34a2-4e46-bfed-9fedf97d557e/928e06ea-c923-42e2-991b-e7f4c743bc8a-bilag-1.pdf

Kontakter

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen kan kontaktes via pressechef i socialforvaltningen, Malene Kristensen, på tlf. 2325 6653 eller w78h@kk.dk.

Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen

Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune Socialforvaltningen
Bernstoffsgade 17
1592 København V

33 66 33 66https://www.kk.dk/sof

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye