Trist rekord: flere dumpede dyr end nogensinde
11.1.2023 04:00:00 CET | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

De efterlades i papkasser, transportbure, sportstasker eller indkøbskurve, og der stadig flere af dem. Antallet af kæledyr, der er efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, satte en kedelig rekord i 2022 med 1382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812. De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af f.eks. kattekillinger og marsvin. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018, hvilket bekymrer Dyrenes Beskyttelse.
- Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Det er simpelthen så uansvarligt, siger Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.
En del af dyrene sættes dog også foran Dyrenes Beskyttelses ti internater, hvor der er en større chance for, at de overlever. Hermed slipper ejeren af dyret for at betale indleveringsgebyr for dyret, som er med til at dække udgifterne til blandt dyrlægetjek, vacciner og neutralisering. Gebyret varierer afhængigt af dyr mellem 200 og 1000 kr. Dyrenes Beskyttelse vurderer også, at de stigende forbrugspriser påvirker antallet af dumpede dyr.
- Vi har af gode grunde ikke megen dialog med folk, der dumper deres dyr, men vores beredskab af frivillige dyrereddere oplever generelt flere dyreejere, der har svært ved at overskue deres dyr på grund af økonomiske problemer, siger Karina Fisker
De dumpede dyr efterlader Dyrenes Beskyttelses med en ekstraregning, og skaber kø til pladserne på internatet for alle andre.
- Det kræver noget at være kæledyrsejer – også hvis man er tvunget til at skille sig af med dyret eller dets unger. Dumping er usolidarisk og tarveligt, så tag nu fat i internaterne, så vi kan tage en snak om situationen, lyder opfordringen fra Karina Fisker.
Neutralisering og mærkning er løsningen
Neutralisering af kæledyr er en afgørende del af løsningen på problemet med dumping af dyr. Neutralisering er ikke kun relevant for katte, som udgør mere end 75 procent af dumpede dyr, men også kaniner kan med fordel neutraliseres, så der ikke kommer uønskede unger.
- De fleste mennesker kan godt overskue deres kat, men hvis den pludselig føder killinger, så bliver udgiften mangedoblet og så har vi balladen. For at komme problemet til livs, er vi nødt til at starte ved kilden og få stoppet alle de uønskede unger, som ofte er dem, der dumpes, siger Karina Fisker.
Dyrenes Beskyttelse ønsker også en obligatorisk mærkningsordning, så katte bliver registreret til deres ejer på samme måde som hunde gør det. På den måde er det muligt at finde frem til dyrenes ejere, og det vil også højne kattens status i Danmark.
Billeder




Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Antallet af hjortepåkørsler sætter rekord for fjerde år i træk13.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 8.739 registrerede hjortepåkørsler i de første ni måneder, tegner 2026 til at sætte endnu en kedelig rekord på vejene. I forsøget på at bringe antallet af påkørsler ned har Dyrenes Beskyttelse leveret data til en ny trafikalarm, der nu advarer bilister på udsatte strækninger.
Nu må hunde løbe frit på stranden1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en sommer med kort snor kan hunde fra 1. oktober igen løbe frit på mange af landets strande – til glæde for både hunde og ejere. Dyrenes Beskyttelse minder dog om, at friheden forpligter, og at der skal tages hensyn til både natur og strandgæster.
Dyrenes Beskyttelse: Fireparten kan gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler30.9.2026 12:30:39 CEST | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse ser frem til samarbejdet i den kommende grisefirepart, hvor regeringen lægger op til en nødvendig omstilling af svineproduktionen i retning mod bedre dyrevelfærd. Det skal dermed gøre op med årtiers fejlslagne frivillige aftaler.
Dyrenes Beskyttelse efter ny undtagelsesmulighed fra lovkrav om Bovaer: Kravet bør droppes helt30.9.2026 11:41:06 CEST | Pressemeddelelse
Mælkeproducenter har nu fået udvidet muligheden for at undtage deres køer fra lovkravet om Bovaer for resten af 2026, lyder meldingen fra Natur- og dyrevelfærdsminister Christian Rabjerg Madsen. For køernes velfærd og trivsel er det positivt, men problemet sparkes kun til hjørne, mener Dyrenes Beskyttelse, der vil have kravet droppet.
Dyrenes Beskyttelse roser akutplan: Slut med at kontrollen underminerer loven29.9.2026 12:11:22 CEST | Pressemeddelelse
En ny styrelse for dyrevelfærdskontrollen skal medvirke til at stoppe årtiers svigt af dyrene, hvor for få ressourcer og Fødevarestyrelsens kontrolvejledninger reelt set har undermineret loven. Det møder stor ros fra Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
