Detailgiganten Coop har besluttet at skifte fra deres eget dyrevelfærdsmærke til den statslige ordning Bedre Dyrevelfærd fra årsskiftet. Beslutningen begrundes med, at andelsforeningen ”kan gøre mere for dyrevelfærden ved at være med i den fælles ordning og dér påvirke, hvordan kravene udvikler sig og dermed bidrage til en løbende forbedring af dyrevelfærden,” som det hedder i en pressemeddelelse. Dyrenes Beskyttelse er ærgerlige over, at statens dyrevelfærdsmærke får flere producenter under sig, da kravene er for uambitiøse.

- Vi ærgerlige over, at Coop nu underlægger sig Statens dyrevelfærdsmærke, der stiller for lave krav til dyrevelfærden og forleder forbrugerne til at tro, at der er god dyrevelfærd bag alt for mange produkter, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

Udvandingen af velfærdsmærkerne er til at føle på. Coops Dyrevelfærdshjerte har fire niveauer, hvor det øverste niveau er forbeholdt producenter, der går længere end økologireglerne for at tilgodese dyrenes naturlige behov og udfoldelsesmuligheder. Til sammenligning er statens krav til fx svineproducenter for at opnå to ud af tre mulige dyrevelfærdshjerter lavere end på Coops laveste niveau.

- Statens dyrevelfærdsmærke vinder frem, fordi det underbyder andre, mærker og reducerer anprisning af dyrevelfærd til en mersalgsstrategi. Ét hjerte i statens ordning gør generelt en for lille forskel, og vi risikerer, at et udvandet mærke bliver en sovepude for det helt nødvendige løft af bundniveauet for dyrevelfærd herhjemme, siger Britta Riis.

Dyrenes Beskyttelses har sit eget mærke ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” med kun ét højt niveau, hvor dyrene sikres et godt dyreliv bl.a. fordi der er krav om, at dyrene skal ud af staldene. Foreningen medgiver, at Coops beslutning reducerer forvirringen for forbrugerne, men samtidig styrkes den politiske ansvarsforflygtigelse. For det bør ikke være op til forbrugerne at sætte en stopper for de værste forhold for dyrene, der gemmer sig i det konventionelle landbrug. Det ses måske tydeligst på udviklingen for de mange millioner af danske grise, lyder det fra direktøren.    

- Siden de seneste lovindgreb mod dårlig svinevelfærd i slutningen af 90’erne er grisene blevet presset yderligere i den intensive produktion. Dødeligheden i svinestaldene stiger for eksempel i alle aldersgrupper, og så godt som alle smågrise får klippet halen på grund af de stressende omgivelser. Politikerne bør derfor modernisere bestemmelserne til beskyttelse af landbrugsdyr med udgangspunkt i vores nye dyrevelfærdslovs formålsbestemmelse, siger Britta Riis. 

Hvad angår mærkeordninger anbefaler Dyrenes Beskyttelses anbefaling, at forbrugerne går efter de velkendte og letforståelige mærker som ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og Ø-mærket. Her behøver de ikke kende til forskellen mellem forskellige niveauer, og de får produkter fra landbrugsdyr, som har haft en opvækst med god dyrevelfærd.