I dag er påskeæg mest noget, vi kender fra hylderne på chokoladeforretninger og supermarkeder, men for museumsinspektør Jakob Caspersen findes der mange flere historier gemt i æggene.

”Man kan ligefrem tale om, at der var en hel kultur omkring påskeæg, der både fungerede til leg og mad,” fortæller han.

Æg som løn

Førhen var påskeæggene en del af lønnen for de utallige karle og tjenestepiger på de danske gårde. Ud over at være et supplement til kosten, så blev de også brugt til mange forskellige lege.

”Først blev æggene farvet med fx løgskaller eller rødbeder. Bagefter dekorerede man dem med sirlige mønstre og kunstfærdige detaljer med en nål eller et søm.”

Så skulle man tro, at der blev passet godt på de små kunstværker – men det var ikke tilfældet.

”Ned ad bakker eller improviserede slidsker strøg det nu afsted med påskeæg. Med forskellige konkurrencer gjaldt det nu om at ramme modstandernes æg eller simpelthen bare komme længst, når man trillede – eller trallede æggene, som udtalen lød på midtsjællandsk.”

”ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget”

Det var dog ikke alle, der morede sig ligegodt over påskens lege. For eksempel sagde Emma Gad i 1903, at ”Overhovedet er der ingen højtid, hvor Folk keder sig saa meget som i Paasken.”

”Måske var det fordi hun boede i byen, hvor traditionerne efterhånden var ved at klinge af. Lidt længere ude på landet levede de gamle skikke i bedste velgående – og det er nogle af dem, du kan møde på købmandsgården. Jeg tror, at selv Emma Gad ville have det sjovt med legene her.” afslutter Jakob Caspersen.

Købmandsgården har åbent for påskelege 3.-5. april, kl. 10-16. Prøv kræfter med de gamle traditioner og hils på æggenes virkelige superstjerner: hønsene. Gratis adgang. Der er mindre materialepriser til nogle aktiviteter.

Læs mere om påskeoplevelser på ROMUs besøgssteder her.