Trepartsaftale er et afgørende værn mod massefyringer
15.3.2020 12:09:55 CET | 3F | Pressemeddelelse
”I dag har den danske model vist sin styrke. Regeringen og arbejdsmarkedets parter står skulder ved skulder og sikrer, at tusindvis af lønmodtagere beholder deres job og en indtægt, de kan leve af, i de næste måneder, der bliver meget svære. Set med lønmodtagernes øjne er det en fuldstændig afgørende aftale, som parterne er kommet frem til,” siger Per Christensen, forbundsformand for 3F.
Aftalen gælder for lønmodtagere på de private virksomheder, der er særligt hårdt ramt økonomisk som følge af COVID-19-krisen. Her bliver der tale om virksomheder, der ellers står overfor at skulle varsle afskedigelser af minimum 30 procent af deres medarbejdere eller flere end 50 ansatte.
For fuldtidsansatte vil den statslige lønkompensation månedligt udgøre 75 procent af de samlede lønudgifter til de omfattede medarbejderes løn. Dog maksimalt 23.000 kroner om måneden.
For timelønnede kan lønkompensationen udgøre 90 procent, men maksimalt 26.000 kroner per måned for en fuldtidsansat, der bliver omfattet af ordningen.
Som en del af aftalen skal den enkelte lønmodtager, som virksomheden får lønkompensation for, anvende fem ferie- eller afspadseringsdage i tilknytning til kompensationsperioden. Virksomhederne kan ikke modtage lønkompensation for disse dage. Har man ikke opsparet ferie, afspadsering mv. skal der afholdes tjenestefri uden løn eller bruges dage fra det nye ferieår.
”Aftalen vil betyde, at rigtig mange lønmodtagere bliver reddet fra at ryge ud i en dyb økonomisk ruin. Og den vil betyde, at de gode danske virksomheder, der kæmper for at holde hjulene i gang, får hjælp til at fastholde deres ansatte, så vi hurtigst muligt kan få Danmark på fode igen, når COVID-19-krisen på et tidspunkt vender,” siger Per Christensen.
Han understreger, at aftalen ikke løse alle problemer.
”Denne aftale er god for både lønmodtagere og arbejdsgivere, og jeg håber virkelig, at de berørte arbejdsgivere gør brug af den, så vi undgår, at lønmodtagere afskediges. Men der vil stadig være udfordringer – både for lønmodtagere og virksomheder. Dem håber jeg vi – ligesom her i denne historiske aftale – kan løse i samarbejde,” siger Per Christensen.
Den midlertidige kompensationsordning vil gælde fra 9. marts til 9. juni 2020.
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nu må arbejdsgiverne vise ansvar24.8.2026 09:09:58 CEST | Pressemeddelelse
3F vil bruge pisk og gulerod-modellen endnu mere, så arbejdsgivere, der indgår lange uddannelsesaftaler, bliver favoriseret.
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
