Trelleborg byder velkommen til et sanseligt kogetræf
18.5.2022 09:30:00 CEST | Trelleborg | Pressemeddelelse

Trelleborgs kogetræf er arrangeret i samarbejde med den dygtige vikingekok Lone Bjørnskov-Bartholdy fra foreningen Trelleborgs Venner.
”Kogetræffet på Trelleborg er en lokal udgave af det store rejsende kogetræf, som hvert år afholdes et af de steder i landet, der formidler vikingetid. På det store kogetræf mødes op til 25 vikinger fra hele Nordeuropa og ”nørder” vikingetidens madlavning” siger Lone Bjørnskov Bartholdy fra foreningen Trelleborgs Venner. Lone har stået i spidsen for det store rejsende kogetræf siden 2016.
På kogetræffet vil de engagerede vikinge kogekoner- og mænd fra Trelleborgs Venner arbejde med forskellige kogemetoder, som vikingerne benyttede afhængig af sæsonens råvarer for 1000 år siden.
Kogemetoder og hungersmad
Vikingernes fadebure var på denne tid af året ved at være tømt. Afgrøderne var ikke kommet op på markerne endnu, så vikingerne måtte ud at sanke.
Hungersmad er derfor temaet om lørdagen den 21. maj. Vikingerne skulle være kreative i deres madlavning på denne tid af året. Om foråret og forsommeren var de nødt til at supplere deres madlavning med det, som var tilgængeligt i naturen.
Søndag den 22. maj er kogemetoder i fokus. Tilberedning af vikingemad tager sin tid og kræver en masse brænde til den simrende gryde over bålet. Derfor er det vigtigt med den rette kogemetode for at spare på brændet, når der tilberedes et vikingemåltid.
Ekstra dimension på museumsoplevelsen
I forbindelse med kogetræffet kan du opleve vikingetiden med sanserne. Sidst på dagen er der størst chance for en smagsprøve. Hør de dygtige madformidlere fortælle om vikingernes kogekunst, imens vikingemaden simrer i den varme gryde.
Program:
Sted: Vikingeborgen Trelleborg, Trelleborg Allé 4, 4200 Slagelse
Tid: Lørdag den 21. maj kl. 10-16 – Søndag den 22. maj kl. 10-16
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder
Information om Trelleborg
TrelleborgTrelleborg Allé 4, Hejninge
4200 Slagelse
4120 6399https://natmus.dk/museer-og-slotte/trelleborg/
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Harald Blåtands borg rejser sig igen på Trelleborg25.8.2026 13:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Opførelsen af en unik rekonstruktion af Harald Blåtands imponerende ringborg på Trelleborg går nu i gang. Trelleborg blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste i 2023, og Den Genskabte Borg bliver et nyt, markant formidlingselement, der bringer verdensarven tættere på de besøgende. Slagelse Kommune og Nationalmuseet markerer starten på byggeriet, når første spadestik tages den 28. august kl. 14.
Dronning Margrethe begejstret for Verdensballetten - nu kommer den igen til Trelleborg ved Slagelse29.7.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Verdensballetten indleder Tour 2 på Trelleborg lørdag d. 1 august 2026 kl. 19, bliver det med mere end 1.000 års historie som kulisse. Den gamle vikingeborg, der blev UNESCO Verdensarv for få år siden, danner rammen om en sommeraften med ballet, opera og levende musik – og netop her venter en finale, som ikke kan opleves ved nogen af årets øvrige forestillinger.
Oplev over 200 frygtløse vikingekrigere i Slaget om Trelleborg16.7.2026 09:21:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag den 16. juli til søndag den 19. juli udkæmpes Slaget om Trelleborg. Trelleborgs årlige Vikingefestival spoler tiden tilbage til 980’erne, hvor Harald Blåtand og Svend Tveskægs jarler mødes og kæmper om magten. Den stærkeste hær og de stærkeste vikingekrigere vinder ’Slaget om Trelleborg’.
Vikingefestival 2026: Oplev Vikingekrigere, håndværkere, handelsfolk og tag gratis med bus 909 tilbage til vikingetiden10.7.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg igen portene op for en af sommerens helt store oplevelser, når Danmarks største vikingefestival løber af stablen fra lørdag den 11. til søndag den 19. juli. I år bliver det endnu nemmere at deltage, man kan nemlig hoppe på buslinje 909 helt gratis mellem Slagelse Station og festivalpladsen alle dage og undgå at finde p-plads.
Sommer på Trelleborg3.7.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Vikingeborgen Trelleborg inviterer eventyrlystne, videbegærlige og nysgerrige børn og barnlige sjæle til en spændende sommer fra i dag og til den 10. juli og igen fra den 21. juli til den 9. august 2026. Tag hele familien med til Vikingernes Verdensarv og prøv Vikingernes håndværk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



