TREFOR El-net sænker tariffen 1. april - og igen 1. maj
30.3.2023 11:27:24 CEST | TREFOR | Pressemeddelelse

Det er blandt andet tariffen på den såkaldte spidspris for brug af elnettet mellem klokken 17 og 21, som TREFOR El-net helt efter planen sætter ned. Den 1. april skifter spidsprisen på 1,57 kr./kWh til sommertaksten på 0,68 kr./kWh. Samtidig falder højlastprisen fra 0,52 kr./kWh til 0,26 kr./kWh, mens lavlastprisen er uændret 0,17 kr./kWh. Derudover kan elforbrugerne i Trekantområdet se frem til yderligere fald i tarifferne en måned senere.
Tariffen blev som følge af varslingsregler fastlagt i august 2022, hvor elprisen var høj, og dermed forventede TREFOR El-net store omkostninger til indkøb af el til dækning af nettab. Den 1. januar havde elforbrugerne en gæld til netselskabet på cirka 82 millioner, som skulle betales i 2023 sammen med betaling af årets drift.
Siden har TREFOR El-net fulgt prisudviklingen tæt med det ønske at sænke tariffen, når det var forsvarligt. Og nu har selskabet mulighed for at sænke spidsprisen yderligere fra den 1. maj.
- Prisen på el, som vi bruger til dækning af nettab, er faldet igen, og med de relativt lave priser, vi også forventer hen over sommeren, vil omkostningerne til nettabet blive lavere, end vi forudså. Derfor har vi afviklet gælden hurtigere end forventet. Som følge heraf sætter vi som tidligere lovet tariffen yderligere ned, så spidsprisen fra den 1. maj kommer ned på 0,32 kr./kWh, siger bestyrelsesformand i TREFOR El-net, Charles Nielsen.
Høj- og lavlastprisen falder til 0,12 kr./kWh og 0,08 kr./kWh.
Forsyningstilsynet har godkendt Tarifmodel 3.0 efter principperne om, at tarifferne skal være rimelige, gennemsigtige og omkostningsægte. TREFOR El-net følger fortsat modellens struktur med sommer- og vintertarif, og derfor vil private elforbrugere se en tarifstigning igen til oktober. Her forventer selskabet, at spidsprisen bliver omkring 0,73 kr./kWh.
- Vi følger fortsat prisudviklingen i elmarkedet tæt med henblik på hele tiden at have den tarif, der er nødvendig for at kunne drive, vedligeholde og udvikle elnettet i overensstemmelse med de gældende regler, siger Charles Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Charles Nielsen, bestyrelsesformand i TREFOR El-net på telefon 2688 3365
Billeder
Links
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
Rekordhøjt elforbrug hos TREFOR i januar 20266.2.2026 09:51:46 CET | Pressemeddelelse
I januar 2026 slog elforbruget i Trekantområdet alle rekorder. Elnetselskabet TREFOR El-nets opgørelse viser, at det samlede elforbrug i hele forsyningsområdet aldrig har været højere, og 21 gange i løbet af måneden slog dagsforbruget hos private husstande og mindre erhverv den tidligere rekord.
TREFOR har afsluttet undersøgelsen af strømafbrydelse på Bornholm3.2.2026 14:41:50 CET | Pressemeddelelse
Årsagerne til strømafbrydelsen, der ramte hele Bornholm i januar, er nu endeligt klarlagt. TREFOR El-net Øst har udbedret fejl i sikkerhedssystemer, der skulle sikre strømniveauet i søkablet mellem Sverige og Bornholm.
For højt strømniveau bag strømafbrydelse på Bornholm22.1.2026 15:28:20 CET | Pressemeddelelse
TREFOR El-net Øst har yderligere undersøgt årsagen til den knap 4 timer lange strømafbrydelse på hele Bornholm onsdag. Fejl i et system, der ellers skulle begrænse strømniveauet på øen, resulterede i et alt for højt niveau af strøm.
Alle på Bornholm har strøm igen21.1.2026 14:12:59 CET | Pressemeddelelse
Klokken 14 onsdag eftermiddag havde alle elforbrugere på Bornholm igen strøm. Den omfattende strømafbrydelse skyldtes en teknisk fejl hos TREFOR El-net Øst.
Teknisk fejl bag strømafbrydelse på Bornholm21.1.2026 11:46:25 CET | Pressemeddelelse
Onsdag kl 10.16 gik strømmen på hele Bornholm. TREFOR El-Nel Øst har konstateret, at der er tale om en teknisk fejl.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

