TREFOR El-net Øst søger kandidater til bestyrelsen

Da EWII Koncernen i maj sidste år købte El-net Øst, meldte koncernen hurtigt ud, at Bornholms forbrugere skal have indflydelse på deres elforsyning via forbrugerrepræsentanter i bestyrelsen.
I marts 2022 skal der afholdes valg til bestyrelsen, og derfor er tiden nu kommet til at søge efter kandidater, der har lyst og vilje til at stille op. Konkret skal der besættes to bestyrelsesposter, der skal repræsentere forbrugerne i det øverste ledelsesorgan i TREFOR El-net Øst.
”Vi annoncerer lige nu efter kandidater på Bornholm, der vil hjælpe med at sætte retning for, hvordan Bornholms elforsyning skal udvikle sig i de kommende år,” siger direktør i TREFOR Infrastruktur, Charles Nielsen.
Bestyrelsen består i dag af bestyrelsesformand Allan Buch, der også er medlem af EWII Koncernens hovedbestyrelse, Jens Hay Pedersen, der er juridisk rådgiver for TREFOR samt Charles Nielsen, direktør i TREFOR Infrastruktur.
”Det er vigtigt med forbrugerrepræsentation i ledelsen på vores fælles infrastruktur, så vi ser frem til det kommende valg til bestyrelsen, hvor vi får lokalt kendskab samt forbrugerens perspektiv ind i ledelsen i form af to forbrugerrepræsentanter,” siger Charles Nielsen.
Alle myndige personer med tilknytning til en måler, der tilhører TREFOR El-net Øst, kan stille op til bestyrelsesvalget ved at registrere sig som kandidat på trefor.dk i perioden 13. januar – 27. januar. Alle opstillede kandidater bliver offentliggjort på hjemmesiden, men er derudover selv ansvarlige for egen valgkamp.
”Vi håber naturligvis på at få mange kandidater, og gerne med stor diversitet i feltet, så vi kan repræsentere forbrugerne bredest muligt,” siger Charles Nielsen og opfordrer bornholmerne til at melde sig under fanerne, uanset baggrund:
”Der er ikke behov for at være fagligt funderet indenfor energibranchen, for de kompetencer har vi dækket af i huset. Det eneste krav er, at man har lyst til sammen med resten af ledelsen i TREFOR El-net Øst at sætte retning for den fortsatte elektrificering af Bornholm,” siger Charles Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information kontakt venligst:
Charles Nielsen, direktør i TREFOR Infrastruktur, på 26 88 33 65
Billeder

Links
Information om TREFOR
Følg pressemeddelelser fra TREFOR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TREFOR
TREFOR El-net Øst er rykket til ny lokation18.12.2025 08:15:30 CET | Pressemeddelelse
Medarbejderne i TREFOR El-net Øst har i denne uge fået ny arbejdsplads. Selskabet er rykket fra Industrivej til den nye lokation på Sandemandsvej i Rønne.
Nyt år og nye nettariffer i Trekantområdet12.12.2025 09:05:25 CET | Pressemeddelelse
Elnetselskabet TREFOR El-net ændrer pr. 1. januar takster. Prisen for at få strømmen transporteret falder i 2026, mens det årlige abonnement stiger.
Fra nytår falder nettariffen på Bornholm12.12.2025 09:04:54 CET | Pressemeddelelse
I 2026 bliver det billigere for husstande og mindre virksomheder, der benytter elnettet på Bornholm. TREFOR El-net Øst sænker priserne med 9 procent set over hele året, og fra 1. januar tager nettariffen det første hak ned.
Ét samlet EWII: Infrastruktur, Vand og Varme skifter navn3.11.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningskoncernen EWII er én samlet koncern, og fremover er det også afspejlet i navnene på forsyningsselskaberne TREFOR Vand, TREFOR Varme og TREFOR Infrastruktur. Her ændres navnene til EWII Vand, EWII Varme og EWII Infrastruktur. Et navneskifte, der tydeliggør koncernens fælles identitet og vision. Elnetselskaberne TREFOR El-net og TREFOR El-net Øst fortsætter med uændret navn.
Nu skifter elregningen til vintertarif17.9.2025 07:48:47 CEST | Pressemeddelelse
Hos elnetselskaberne i TREFOR El-net i Trekantområdet og TREFOR El-net Øst på Bornholm overgår man fra 1. oktober til vinterens nettariffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
