Tredobling af fordrevne ukrainere i job
Antallet af fordrevne ukrainere i job er steget markant fra april til maj. Nye tal viser, at der foreløbigt er registreret 1.055 ukrainske flygtninge i beskæftigelse i maj måned.
Tallet for maj forventes at stige, da virksomhederne fortsat har mulighed for at indberette løn for maj måned frem til den 10. juni – ligesom der traditionelt også er en del efterregistreringer måneden ud.
Lønmodtagerbeskæftigelsen for april viser til sammenligning, at der var 320 personer fra Ukraine med ophold efter særloven i beskæftigelse.
En opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) viser, at 6.036 personer har tilmeldt sig Jobnet, og 6.717 er visiteret jobparate per 5. juni.
For at skubbe på udviklingen er der ud over regelændringer lavet en række initiativer i forbindelse med Partnerskabet for ukrainere i job. I går har der været jobmatch-arrangementer i både København og Aalborg, hvor virksomheder og ledige ukrainere mødtes. Der er planlagt et lignende matcharrangementer i Odense den 13. juni, og i Roskilde den 21. juni. På hjemmesiden JobguideUkraine.dk er der lavet oplysende materiale til ukrainerne om, hvordan og hvor de kan få hjælp til at søge arbejde, og hvilke rettigheder de har. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har et rejsehold, der tager rundt i landet for at understøtte jobcentrene i arbejdet med at hjælpe fordrevne ukrainere i job.
Onsdag er der møde i Partnerskabet om ukrainere i job, hvor det drøftes, hvordan partnerskabet kan bidrage til at endnu flere fordrevne ukrainere kan komme ind på det danske arbejdsmarked. Samme drøftelser vil beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard tage med beskæftigelsesordførerne den 15. juni.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:
- Det er rigtig positivt, at så mange flere ukrainere har fundet vej til danske arbejdspladser. Det er godt, at de får mulighed for at tjene deres egne penge og få en så normal hverdagen som muligt i den forfærdelige situation, de står i. Det er også godt for de virksomheder, der mangler arbejdskraft, nu hvor vi har den laveste ledighed siden 2008.
- Jeg ser gerne, at endnu flere ukrainere kommer i job. Udviklingen i beskæftigelsestallet viser dog, at vi er på rette vej. Jeg hæfter mig samtidigt ved, at en del ukrainere er visiteret jobparate og tilmeldt Jobnet. Jeg oplevede selv den store interesse ved et jobmatcharrangement i går. Det vidner om, at vi står med en gruppe, der er klar til det danske arbejdsmarked.
- I regi af partnerskabet om Ukrainere i job har vi igangsat en række tiltag, der skal gøre det nemmere for ukrainere at komme i job. Samtidigt ved jeg, at kommunerne knokler på og har sat en masse aktiviteter i søen lokalt. Bl.a. speed-date arrangementer og jobmesser mellem ukrainere og virksomheder. Mit håb er derfor, at vi på sigt vil se tallene stige endnu mere.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressevagt: 51232830
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Ny beskæftigelsesindsats på vej med større lokalt ansvar og mindre bureaukrati19.12.2025 12:06:58 CET | Pressemeddelelse
Folketinget har fredag vedtaget et lovforslag, der baner vejen for lokalt ansvar for beskæftigelsesindsatsen og den største forenkling nogensinde. Den nye beskæftigelsesindsats træder gradvist i kraft i 2026.
Nyt lovforslag kan give fængselsstraf til arbejdsgivere ved brud på asbestregler17.12.2025 13:42:27 CET | Pressemeddelelse
Der bliver nu sat en stopper for, at ansatte bliver udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark uden, at det får konsekvenser. Med den nye ændring i arbejdsmiljøloven kan arbejdsgiverne få fængselsstraf ved grove brud på reglerne.
Invitation til doorstep om nye tiltag på førtidspensionsområdet17.12.2025 09:45:45 CET | Pressemeddelelse
Der vil i dag være doorstep om en række nye tiltag på førtidspensions- området.
Udsatte på krisecentre slipper for karantæne i dagpengesystemet16.12.2025 10:00:25 CET | Pressemeddelelse
Hvis udsatte kvinder og mænd må opsige deres arbejde, fordi de tager på krisecenter, skal de ikke også miste deres dagpenge. Det vil derfor ikke længere blive betragtet som selvforskyldt ledighed i dagpengesystemet. Dermed undgår de fremover at få tre ugers karantæne.
Over 100 mio. kroner til forebyggelse af fysisk nedslidning15.12.2025 13:19:07 CET | Pressemeddelelse
BrancheFællesskaberne for Arbejdsmiljø modtager godt 116 mio. kr. til at forebygge fysisk nedslidning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
