Tredje guldmedalje til Danmark ved ungdoms-OL
18.10.2018 08:47:12 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Efter fem dage med fem konkurrencer kunne de to 17-årige cykelryttere Sofie Heby Pedersen og Mie Saabye endelig stille sig øverst på medaljeskamlen.
“Jeg er mega glad for, at vi ender med at vinde guld. Det er en konkurrence, der foregår over fem dage, så et godt resultat ville kræve, at alt gik op i en højere enhed. At vi har formået at samarbejde gennem det hele og vinde konkurrencen er bare super fedt, og noget som jeg kun turde at drømme om, inden vi tog af sted. Både sportsligt, men også socialt, har det bare været en kæmpe oplevelse,” siger Sofie Heby.
Konkurrencen består af to MTB-løb og tre landevejsløb. Efter hvert løb får man point alt efter sin placering. Den første over målstregen får 100 point, nummer to får 80, nummer tre får 65 osv.
Sofie Heby Pedersen kører til dagligt MTB i Aalborg MTB Klub, mens Mie Saabye kører landevejscykling i MTBK Silkeborg.
“Vi har haft den fordel, at jeg tidligere har kørt MTB på højt plan. Det er teknisk sværere at køre MTB, så dem, der kun har prøvet landevejscykling, har måske haft det lidt sværere i den her konkurrence,” siger Mie Saabye.
Pigerne har gennem hele konkurrencen vist, at de er et stærkt par. Allerede på den første dag kørte de sig i front i Team Time Trial og kunne derfor inkassere 100 point. Med 276 point endte de 21 point over Østrig og 121 point over Ungarn.
Alexander Young Andersen og Jacob Hindsgaul har ligeledes været i vælten, og efter en nervepirrende konkurrence måtte de se sig slået på målstregen af Storbritannien, som nappede bronzen.
Ungdoms-OL
Ungdoms-OL minder på mange måder om ’de voksnes OL’. Det er en multisportsevent, der foregår over 12 dage med 32 idrætsgrene og 36 discipliner på programmet og med deltagelse af 3.998 atleter fra hele verden.
Da legene åbnede den 6. oktober, tændtes den olympiske ild. Den brænder frem til afslutningsceremonien den 18. oktober.
I 2014 vandt Danmark fem medaljer ved ungdoms-OL i Nanjing, mens det blev til tre medaljer ved det første ungdoms-OL i historien i Singapore i 2010.
Yderligere kommentarer:
Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mission for det danske hold i Buenos Aires, mio@dif.dk, mobil: 51559334.
Nøgleord
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


