Aabenraa Kommune

Tredje etape af strandpromenaden klargøres med 7500 ton sand

Del
I uge 24-27 bliver der læsset sand af til forbelastning af den næste etape af strandpromenaden, inden selve anlægsarbejdet går i gang til efteråret.

Strandpromenadens tredje etape, der er beliggende mellem Søndre Havnevej, Skibbroen, Sydhavn og Nyvej, begynder snart at tage form, når den første del af anlægsprocessen starter 10. juni. Her vil der blive fordelt cirka 7500 ton sand udover det 3000 m2 store område. Sandet skal trykke området ned, så det er klar til anlægsarbejdet af det endelige byggeri til efteråret.

Det, der måske kan betegnes som ”Danmarks største sandkasse”, vil ikke komme til at påvirke trafikken – heller ikke lastbiltrafikken til Aabenraa Havn. Cyklister og fodgængere skal benytte cykelstien under fælles hensyntagen.

Samtidig vil der blive lavet midlertidige parkeringspladser og toiletvogn til Havnegrillen, som vil få en af Danmarks bedste grillplaceringer, når hele anlægsarbejdet er færdigt. For at undgå, at sandet vil flyve rundt i området, foretages der særlige foranstaltninger.

Strandpromenadens tredje etape forbinder midtbyen med området og vil ligesom den øvrige anlagte strandpromenade skabe et sammenhængende, rekreativt forløb med en række seværdige steder og oplevelser undervejs langs Aabenraa strand og havn. Når anlægsarbejdet er færdigt, vil det højeste punkt i den tredje etape være på cirka en meter over det nuværende niveau.

Kontakter

Projektleder Drift og Anlæg, Naja B. Hansen, tlf.: 73 76 70 77; e-mail: nlh@aabenraa.dk


Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk

Billeder

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE:

  • Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.
  • Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye