Vækstfonden

Trecifret millionlån fra Vækstfonden skal accelerere Too Good To Gos ekspansionsplaner

Del
Verdens største markedsplads for overskudsmad, Too Good To Go, har indhentet 223 mio kr. (€30 mio). i et konvertibelt lån fra Vækstfonden. Lånet skal bruges på yderligere ekspansion i primært USA. Too Good To Go har som mål at være markedsledere i USA inden udgangen af 2024.
Foto: Too Good To Go
Foto: Too Good To Go

En milliard måltider. Så meget mad har Too Good To Go sat sig for at redde fra at ryge i skraldespanden inden udgangen af 2024. Too Good To Go redder i øjeblikket mere end 175.000 måltider om dagen, og det samlede antal har netop rundet 71 millioner. Målet er derfor realistisk, og nu skal et konvertibelt lån på mere end 223 mio. kr. fra Vækstfonden bidrage til at indfri det.

Lånet fra Vækstfonden skal først og fremmest sætte yderligere fart på Too Good To Gos ekspansion i USA, hvor hele 40% af al produceret mad går til spilde.

“USA har ubegribeligt meget madspild, og det er derfor her, vi har mulighed for at gøre den største forskel. Vi har sat os et ambitiøst mål om, at vi skal være til stede i de største amerikanske byer inden årets udgang, så vi hurtigt kan opnå en position, der er på højde med vores europæiske. Det kræver kapital, og derfor er vi meget taknemmelige for, at Vækstfonden vil hjælpe os på vej med et lån,” fortæller Thomas Zeihlund, COO og CFO for Too Good To Go.

Too Good To Go bekæmper madspild via en app, der forbinder forbrugere med forhandlere og producenter, der har mad i overskud. Appen blev lanceret i Danmark 2016, og i dag er den aktiv i 15 lande og har over 37 millioner brugere.

Derudover har Too Good To Go gjort sig bemærket ved at skabe ekstraordinært mange arbejdspladser. Too Good To Go ansætter i gennemsnit to medarbejdere om dagen og har - som en af de eneste nyere danske virksomheder - netop rundet medarbejder nummer 1.000.

“I Vækstfonden vil vi gerne være med til at udvikle de virksomheder, Danmark ikke må gå glip af. Til det hører at finansiere særligt grønne og bæredygtige virksomheder, der er med til at gøre en forskel for klimaet, den grønne omstilling, og som samtidig skaber vækst og arbejdspladser. Det er Too Good To Go et fremragende eksempel på. På få år har de formået at skabe en global forretning, der sætter Danmark på verdenskortet,” siger Rolf Kjærgaard, CEO for Vækstfonden.

Finansieringen fra Vækstfonden er foretaget som en del af Danmarks Grønne Fremtidsfond, der har til formål at finansiere selskaber og projekter, der bidrager positivt til klima, natur og miljø. Her er fødevarer en vigtig del af løsningen i vejen mod den grønne omstilling.

“Vi skal producere og forbruge klogere. Sidstnævnte er netop Too Good To Gos mission i kraft af deres målrettede arbejde med at reducere madspild. Too Good To Go er er en dansk højvækstvirksomhed med stort globalt potentiale, og vi er meget tilfredse med at kunne bakke op om deres videre vækst,” fortsætter Rolf Kjærgaard.

Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret i Danmark i 2016, og de nu over 37 mio. brugere har siden da reddet mere end 71 mio. måltider, hvilket svarer til over 178.000 ton sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.

I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer, bagerier og producenter.

Too Good To Go har sideløbende iværksat en lang række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild.

Kontakter

For pressehenvendelser kontakt:


Cecilie Idun Andersen, presserådgiver i Vækstfonden, tlf. 31 93 05 73, cea@vf.dk


Tanja Møller Andersen, pressechef for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk

Billeder

Foto: Too Good To Go
Foto: Too Good To Go
Download

Information om Vækstfonden

Vækstfonden
Vækstfonden
Strandvejen 104B
2900 Hellerup

35 29 86 00http://www.vf.dk/

Vækstfonden er statens finansieringsfond, som arbejder for at styrke danske virksomheders adgang til risikovillig kapital, så de kan skabe ny innovation, vækst og arbejdspladser. I tætte partnerskaber med banker og private investorer fra ind- og udland finansierer Vækstfonden virksomheder i alle brancher over hele landet. Og fonden kan være med hele vejen - fra virksomhedens spæde start, gennem høj vækst, til rejsen ud på de globale markeder og børsnoteringer. Siden 1992 har Vækstfonden medfinansieret vækst i over 10.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 38 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Vækstfonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vækstfonden

Tre statslige fonde bliver til én: Nyudpeget bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond bydes velkommen27.8.2022 13:22:54 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervsminister Simon Kollerup har udpeget en bestyrelse for Danmarks Eksport- og Investeringsfond, der er en sammenlægning af EKF Danmarks Eksportkredit, Vækstfonden og Danmarks Grønne Investeringsfond. Direktørerne i de tre nuværende fonde byder bestyrelsen velkommen og ser frem til samarbejdet om at gøre Danmark rigere og verden grønnere.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye