Ingeniørforeningen, IDA

Tre ugers sommerferie er en by i Rusland for hver tredje dansker

Del
Knap hver tredje dansker holder mindre end tre ugers sammenhængende ferie hen over sommermånederne. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.

Tiderne skifter – også på feriefronten. Hvor det tidligere var normen, at langt de fleste danskere drog på tre ugers sammenhængende sommerferie, nøjes knap hver tredje dansker – 32 pct. – med at trække stikket i to uger eller mindre. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for IDA blandt flere end 2.000 danskere.

Den udvikling bekymrer Juliane Marie Neiidendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

”Stress-eksperter peger på, at det rent faktisk gør dig til en bedre chef, medarbejder og kollega, hvis du holder mindst 3 ugers sammenhængende sommerferie. Det er dur ikke, hvis du ikke en gang om året tager den forebyggende medicin, som tre uger væk fra jobbet reelt er,” siger hun.

Juliane Marie Neiiendam opfordrer samtidig til, at man rent faktisk også holder ferie i sin sommerferie.

”En gammel tommelfingerregel lyder, at det tager en time at geare ned fra en arbejdsdag, en dag at geare ned til weekenden efter en arbejdsuge og op til en uge at geare ned til ferien. Derfor gavner korte ferier ikke på samme måde som tre uger i træk. Langt de fleste kan rent faktisk undværes i de få uger hen over sommeren, så mit klare råd er, at man trækker stikket i tre uger. Det er også en del af en sund work-life-balance. Hvis vi skal holde længe på arbejdsmarkedet, så skal det også være muligt at drosle ned, hvile legeme og sjæl, og hente inspiration og energi andre steder end på jobbet,” siger Juliane Marie Neiidendam. 

Hvor mange ugers sammenhængende ferie forventer du at holde i sommerperioden (juni-juli-august) 2017?

 

Procent

0 uger - Jeg holder hele min ferie på andre tidspunkter af året

5%

1 uge eller mindre

6%

2 uger

26%

3 uger

49%

4 uger

9%

5 uger eller mere

4%

Ved ikke

2%

I alt

100%

Kilde: Userneeds for IDA (2.051 svar)

 

Kontakter

Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 5185 1764 / e-mail: slr@ida.dk

Links

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye