Tre skytter OL-klar efter tæt konkurrence
15.6.2021 12:59:41 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse

Fælles pressemeddelelse fra DIF og Team Danmark
Fire danske skytter tager turen til OL i Tokyo. Tidligere har skeet-skytten Jesper Hansen fået en billet, og nu er holdet komplet, efter DIF’s bestyrelse officielt har udtaget Anna Skade Nielsen, Rikke Mæng og Steffen Olsen.
Kampen om de to pladser hos kvinderne var hård, da også den tidligere OL-deltager Stine Nielsen til det sidste var i spil til en af pladserne.
”Det har været et svært valg, men Anna og Rikke har vist et lidt højere niveau år 2019-2021, og derfor faldt valget på dem. Det er et luksusproblem, at vi har flere atleter i spil, end vi har pladser, og jeg er glad for, at de har bakket hinanden op hele vejen, selvom de var i indbyrdes konkurrence om billetterne,” sige Linda Andersson, der er sportschef i Dansk Skytte Union.
Hun ser gode finalemuligheder for Rikke Mæng Ibsen, og hun vil heller ikke afvise, at også Anna Skade Nielsen eller Steffen Olsen kan gå hele vejen til finalen, hvis de toppræsterer i Tokyo. Udskilningsløbet om den endelige udtagelse har selvfølgelig sat skytterne under pres, men pres kan de bruge til deres egen fordel.
”Skydning er en mental-teknisk sport. Man skal kunne stå for presset til OL, og det øver vi meget i det daglige. De skal kunne fokusere på det, der sker her og nu, når de er i konkurrence,” understreger Linda Andersson.
DIF’s OL-chef de mission, Søren Simonsen, byde de tre skytter velkomne på OL-holdet.
”Vi håber, at de danske skytter kommer til at levere deres bedste i Japan og give de danske OL-fans nogle spændende og succesfulde konkurrencer at følge med i,” siger han.
I Team Danmark glæder man sig også over, at yderligere tre skytter er klar til OL, og håber, at den tætte konkurrence om pladserne kan bruges positivt under konkurrencerne i Tokyo.
”Det er altid benhårdt, når nogen skal vælges fra. Men det er en del af gamet i elitesport, og jeg tror på, at det tætte udskilningsløb om OL-pladserne kan være med til at gøre de danske skytter endnu skarpere. Det bliver spændende at se, om det giver dem nogle ekstra små marginaler i kampen om finalepladserne i Tokyo," siger Lars Balle Christensen, der er chef for forbundssamarbejde i Team Danmark.
Fakta om atleterne
Rikke Mæng Ibsen
Født: 30. november 1990
Tidligere OL-deltagelser: Ingen
Disciplin: Riffel 10m og Riffel 50m 3x40
Udvalgte resultater: VM-sølv for hold 2018, EM-sølv for hold i 2018, 4. plads ved EM på 10 meter i 2018, guld ved World Cup for hold 2021, bronze ved World Cup i München 2018
Steffen Olsen
Født: 30. januar 1983
Tidligere OL-deltagelser: Ingen
Disciplin: Riffel 50 m 3x40 og riffel 10m mixed team
Udvalgte resultater: VM-guld i 2018, sølv ved World Cup i 2018, bronze ved World Cup i 2021, sølv i mixed team ved European Games 2015
Anna Skade Nielsen
Født: 23. april 1998
Tidligere OL-deltagelser: Ingen
Disciplin: Riffel 10m og Riffel 10m mixed team
Udvalgte resultater: 5.-plads ved EM 10m 2019, guld ved World Cup for hold 2021, 7.-plads og vinder af OL-nationsplads ved World Cup i Beijing 2019, 8 i mixed team ved European Games 2019
Få overblikket over det danske hold og download atletbilleder til redaktionelt brug på www.ol.dk. Følg det danske hold til OL i Tokyo via @danmarktilol på Facebook og Instagram.
Fotokredit: Lars Møller/BESTSELLER for DIF og Team Danmark
Kontakter
Lars Hestbech, DIF Kommunikation, lhe@dif.dk, 23 32 37 84
Linda Andersson, Dansk Skytte Union, linda.andersson@skytteunion.dk, 21 66 50 13
Billeder
Information om Danmarks Idrætsforbund

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
Stort studie: DIF get2sport-foreninger løfter trivsel og faglighed hos børn og unge i udsatte boligområder28.9.2026 17:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Ny stor rapport har kortlagt data fra medlemmer i DIF get2sport-foreninger i udsatte boligområder sammenlignet med jævnaldrende uden for foreningerne i perioden 2018-24. Undersøgelsen viser en højere trivsel i skolen, flere blandt de foreningsaktive gennemfører folkeskolen og markant flere begynder på en ungdomsuddannelse.
Indstil en frivillig til kæmpe pris24.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem er Årets Frivillig i landet her? Det er nu muligt at indstille frivillige fra foreningslivet til den prestigefyldte pris AL Sydbank og DIF’s Årets Frivillig
Åben for indstillinger: Kender du Danmarks bedste holdkammerat?22.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
A.P. Møller Fonden og DIF’s Årets Holdkammerat bliver kåret til Sport 2026 i Herning i januar. Der er nu åbnet for, at både holdkammerater, trænere, frivillige, forældre eller andre kan indstille til prisen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




