Tre rådgiverteams skal udvikle forslag til udviklingen af nyt kvarter i Bagsværd

Gladsaxe Byråd vedtog i april 2022 en vision for Det nye kvarter i Bagsværd, der satte retningen for, hvordan området skal udvikles. Nu er vi i gang med næste skridt, hvor der skal udvikles en fysisk helhedsplan for området med afsæt i denne vision. Det sker gennem et parallelopdrag, hvor tre teams i første omgang arbejder med hovedgrebet for løsningen af opgaven.
- Vi har længe været optaget af at skabe et Bagsværd i Social Balance. Det nye kvarter i Bagsværd skal bidrage med nye mødesteder og fællesskaber omkring skole, dagtilbud og idræt og skabe sammenhæng til de omkringliggende kvarterer. Vi drømmer om at skabe et nyt blandet kvarter, hvor mennesker bor, arbejder, går i skole, deltager i aktiviteter – eller går en tur gennem byen, fortæller Maj Green, by- og miljødirektør i Gladsaxe Kommune.
De tre teams, som Gladsaxe Kommune har udvalgt til parallelopdraget, er COBE arkitekter + landskabsarkitekter, EFFEKT med MOE samt MASU Planning med Cornelius Vöge. De skal nu gennemføre et kort, intensivt parallelopdrag, hvorefter Gladsaxe Kommune udvælger det hovedgreb, som sammen med det vindende rådgiverteam, skal videreudvikles frem til en endelig helhedsplan.
Intensiv proces med dialog fra start
De tre teams skal i første omgang udvikle indledende idéer og et samlende fysisk hovedgreb for, hvordan opgaven bedst løses med afsæt i visionen for det nye kvarter.
- Vi har valgt at gennemføre processen som et kort, intensivt parallelopdrag, hvor de tre udvalgte teams løbende er i direkte dialog med den viden der er hos os i kommunen. Det er en kompleks opgave, hvor vi har forsøgt at nytænke formatet, så vi bliver klogere på programmet og stedets muligheder sammen i en dialog ved at kigge på scenarier fra de tre. Den første fase afvikles i marts måned, hvorefter vi afklarer, hvordan og med hvem vi bedst kommer videre, siger Tina Saaby, stadsarkitekt i Gladsaxe Kommune.
Formatet for parallelopdraget er udviklet i samarbejde med rådgivervirksomheden Grandville, og det gennemføres blandt andet med en workshopuge, hvor de tre teams arbejder side om side ”on location”. Her har de har mulighed for at trække på ressourcer og viden fra Gladsaxe Kommune, ligesom de undervejs får feedback fra både forvaltning og politikere. Tanken er at kvalificere de tre bud, der skal afleveres efter parallelopdraget, gennem dialog.
Kontakter
Ulla Baden, kommunikationschef: tlf. 22 76 56 22, ulla.baden@gladsaxe.dk
Sofie Aagaard, byplanlægger: tlf. 39 57 58 53, sohoaa@gladsaxe.dk
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Mørkhøj har fået ny cykelbane for børn11.9.2025 10:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag var der indvielse af Mørkhøjs nye cykelbane for børn. Det blev en festdag, hvor 200 glade børn og voksne samt Gladsaxe Garden deltog. Cykelbanen er resultatet af et rigtig godt samarbejde med lokale kræfter og et nyt, hyggeligt mødested, hvor alle er velkomne.
Græssende okser og nye hundefolde i Radiomarken8.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag ankom to okser til Radiomarken. De skal gå frit omkring i en ny fold hele året rundt. Samtidig er der blevet etableret to nye hundefolde, hvor hundeejere kan have deres hund gående løs.
Gladsaxes hjemmehjælp i top blandt hovedstadskommunerne5.9.2025 13:21:39 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxes hjemmehjælpsmodtagere er blandt de mest tilfredse i hovedstadsområdet. De er trygge ved medarbejderne, og de, der modtager hjælp fra den kommunale hjemmepleje, er langt mere tilfredse, end dem, der har valgt en privat leverandør.
20 millioner i lønløft til Gladsaxes pædagoger og sosu’er27.6.2025 13:39:03 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem Gladsaxe Kommune, BUPL og FOA sikrer pædagoger i børnehuse, sosu-assistenter og – hjælpere samt sygehjælpere i Gladsaxe Kommune et samlet lønløft på 20 millioner kroner årligt.
Helt unikt idrætsanlæg i Gladsaxe har fået fuld finansiering26.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nordea-fonden har netop uddelt 3,5 millioner kroner til et nyt slagsportscenter og pitstop i Gladsaxe. Dermed er finansieringen af det unikke idrætsanlæg, som er placeret under Hillerødmotorvejen, helt på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum