Tre projekter skal belyse, hvordan forskningsbaseret viden omsættes i praksis og kommer samfundet til gavn

Hvordan sikrer vi, at ny forskningsbaseret viden om sundhed og sygdom bliver anvendt i de praktiserende lægers daglige arbejde? Hvordan påvirker vaccineprogrammet samfundets velfærd via effekter på bl.a. befolkningens helbred? Og hvordan designes de mest hensigtsmæssige kriterier for uddeling af forskningsmidler?

Det er nogle af de spørgsmål, som tre forskningsprojekter vil forsøge at besvare på baggrund af bevillinger fra Novo Nordisk Fonden. Bevillingerne, der er på 10 mio. kr. hver, er en del af fondens samfundsvidenskabelige forskningsprogram, ”Samfundsøkonomiske effekter af forskning i Danmark”. Programmet har til formål at skabe ny viden om effekterne ved investeringer i dansk forskning.

Den ene bevillingsmodtager, Dorte Gyrd-Hansen,professor på DaCHE – Danish Centre for Health Economics, Syddansk Universitet, forsker i, hvordan samfundet får mest ud af forskningsbaseret viden inden for sundhed. Her spiller den praktiserende læge en nøglerolle. I sit projekt vil hun undersøge, hvordan den praktiserende læge optager ny viden, og hvordan det kommer til udtryk i samspillet med patienterne.

”Vi taler ofte om prioriteringer i sundhedsvæsenet, når det gælder brugen af kostbar medicin. Men vi ved meget lidt om de prioriteringer, sundhedspersonalet foretager hver eneste dag i mødet med patienterne, og hvordan ny viden spredes blandt de praktiserende læger. Bliver vi klogere på lægens adfærd i forhold til at prioritere anvendelse af ny viden, kan vi være med til at skabe værdi for patienter og for samfundet,” siger Dorte Gyrd-Hansen.

Torben Tranæs, forskningsdirektør ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har modtaget en bevilling til et projekt, hvori han bl.a. vil undersøge, hvordan forskningsbaserede innovationer – i dette tilfælde børnevacciner – påvirker den samfundsmæssige velfærd, og hvordan vaccinationsprogrammer bliver opfattet og anvendt blandt forskellige befolkningsgrupper.

”Vi håber med forskningsprojektet at kunne fastslå, hvor stor en samfundsnytte vaccinationsprogrammer har. Og vi dermed i fremtiden kan designe nogle programmer, som bruger resultaterne fra vaccineforskningen endnu mere effektivt,” siger Torben Tranæs.

Den tredje bevillingsmodtager Carter W. Bloch, professor ved Institut for Statskundskab – Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, sætter fokus på, hvordan uddelingen af offentlige og private forskningsmidler designes med henblik på at give det størst mulige afkast af ny viden og erkendelser.

”I praksis ved vi meget lidt om, hvilke specifikke styringsinstrumenter inden for forskningsfinansiering, der får størst gennemslagskraft. I lyset af de betydelige ressourcer, der allokeres til finansiering af forskning, vil en forbedret forståelse af finansieringsmekanismers reelle påvirkning af forskningsaktiviteterne derfor kunne få stor betydning for udbyttet af både offentlige og private investeringer,” siger Carter W. Bloch.

De tre projekter danne rammen for dette års uddelinger af det samfundsøkonomiske program.

Thomas Alslev Christensen, Head of Operations i Novo Nordisk Fonden siger: ”Gennem dette program ønsker vi at skabe mere evidensbaseret viden om de økonomiske effekter af forskning, da dette vil kunne gøre os klogere på, hvordan samfundet bedst får nytte af de forskningsmæssige ressourcer. Jeg vil gerne lykønske bevillingsmodtagerne. Det er tre meget innovative projekter, som vi ser frem til at følge i de kommende år.”

 

Om projekterne

Bevillingsmodtager:
Dorte Gyrd-Hansen, professor, DaCHE – Danish Centre for Health Economics, Syddansk Universitet.
Projekttitel: Regulating and nudging for improved societal impact of research-based knowledge in health care (The PINCH project)
Projektbeskrivelse: Projektet fokuserer på, hvordan vi sikrer os, at forskningen, som bliver genereret ved hjælp af store investeringer, når ud til brugerne (f.eks. gennem guidelines) og medfører socio-økonomiske effekter i form af forbedret sundhed og forøgelse i produktiviteten. Den praktiserende læge spiller her en afgørende rolle for effekternes størrelse. Projektet benytter sig af økonomisk teori, adfærdsøkonomi, psykologi og forskning i offentlig administration for at skabe et teoretisk og empirisk udgangspunkt i undersøgelsen af, hvordan forskningsbaseret vidensopsamling hos de praktiserende læger er drevet af lægens personlige karakteristika, finansielle incitamenter, normer eller ressourcebegrænsninger.

Bevillingsmodtager:
Torben Tranæs, forskningsdirektør ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Projekttitel: The socioeconomic impact of research-based innovations—implementation and long-term consequences of population-based childhood vaccine programs.
Beskrivelse: Ved at undersøge forskningsbaserede innovationer – eksemplificeret ved børnevacciner – vil projektet sætte fokus på, hvordan forskning påvirker den samfundsmæssige velfærd via effekter på helbredet, uddannelsesniveau og deltagelse i samfundet generelt. Projektet vil endvidere undersøge, hvordan børnevaccinationsprogrammet implementeres i sundhedssektoren, samt opfattelsen af og tilslutningen til vaccinationsprogrammet blandt forskellige befolkningsgrupper.

Bevillingsmodtager:
Carter W. Bloch,professor ved Institut for Statskundskab – Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet.
Projekttitel: Promoting the socio-economic impact of research – the role of funding practices
Beskrivelse: Projektets overordnede mål er at udforske hvordan og i hvilket omfang forskningsfinansieringsmekanismer med fokus på socio-økonomisk ’impact’ påvirker offentlige forskningsaktiviteter. Socio-økonomisk ’impact’ forstås her ikke blot som håndgribelige slutprodukter af forskningsaktiviteter, men også i form af de interaktioner der undervejs i forskningsprocesserne bidrager til at skabe værdi for både forskningsmiljøer og stakeholdere i forfølgelsen af resultater med samfundsmæssig betydning. Projektet undersøger først hvordan finansieringssystemer designes med henblik på at skabe socio-økonomisk ’impact’. Herefter undersøges det, hvordan sådanne finansieringsmekanismer i praksis påvirker forsknings- og vidensprednings-aktiviteterne i udvalgte forskningsgrupper.