Tre millioner til at sikre Københavns hjemløse varme i dagtimerne
15.2.2021 09:15:33 CET | Københavns Kommune Socialforvaltningen | Pressemeddelelse
Vinterkulden har for alvor sat ind, og det mærker ikke mindst de københavnere, der lever på gaden.
Der har længe været fokus på, at alle byens hjemløse skulle kunne sove indenfor om natten. Men organisationerne på hjemløseområdet har på det seneste meldt om, at corona-restriktioner har betydet, at de har måttet afvise folk i de tilbud, de har til hjemløse om dagen.
Derfor har Socialudvalget i København besluttet at støtte organisationerne med 3 mio. kr. til nødtilbud i dagtimerne.
”Hjemløse skal selvfølgelig have mulighed for at komme ind og få varmen og et måltid mad. Nu har vi en ekstraordinær situation, der gør, at organisationerne ikke må lukke så mange ind, som de plejer. Den udfordring er vi selvfølgelig nødt til at få løst, og det bidrager vi til med de her penge,” siger Mia Nyegaard, socialborgmester i København (R).
Den 28. januar blev det besluttet at oprette puljen, og efter en hurtig ansøgningsrunde er Socialforvaltningen nu klar til at uddele midler til i alt ni ansøgere.
Det betyder blandt andet, at Café Klare, der er et tilbud til hjemløse kvinder, i den næste tid kan holde døgnåbent, mens Grace Kbh på Nørrebro også kan åbne dørene i dagtimerne og tilbyde hjemløse forplejning og mulighed for at vaske tøj.
”I København har vi nogle organisationer, der yder en fantastisk indsats for byens hjemløse. Jeg er rigtig glad for, at vi nu giver dem en økonomisk håndsrækning i den her tid, hvor både kulden og corona-pandemien gør livet endnu hårdere for gadens folk,” siger Mia Nyegaard.
Pengene til nødtilbuddene skal komme fra kommunens særpulje til covid-merudgifter.
Fakta – de får støtte
Junkfood – 120.00 kr. til at hjælpe gadens folk med et varmt måltid hver dag
Mændenes Hjem – 641.500 kr. til nødvarmestue på Vesterbro
Mændenes Hjem – 330.000 kr. til udvidet åbningstid på Cafe Klare
Grace Kbh – 548.500 kr. til Blå kors Danmark /Grace dagscafé
WeShelter – 350.000 kr. til varme i Ulvetimen i Sydhavnen (VUS)
Kompasset Kirkens Korshær – 223.400 kr. til udvidet åbningstid (weekendåbent) i Kompasset, samt værksted og fællesskaber i en coronatid
Kirkens Korshær Region Storkøbenhavn og Bornholm – 57.800 kr. til udvidelse af Morgencafeen Folkets Hus med åbning søndag, og øget fokus på hygiejne og sygdomsforebyggelse
Kirkens Korshær Storkøbenhavn – 178.800 kr. til udvidelse af åbningstider og kapaciteten for tilbud for socialt udsatte på Vesterbro
Kirkens Korshær Storkøbenhavn – 550.000 kr. til at opretholde tilbud i Kirkens Korshær København
Kontakter
Kontakt pressekonsulent Mikkel Sander Rydzy på tlf. 2446 3051 eller j41g@kk.dk for yderligere kommentarer.
Information om Københavns Kommune Socialforvaltningen
Københavns Kommune SocialforvaltningenBernstoffsgade 17
1592 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk/sof
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Socialforvaltningen
Socialborgmester indkalder nødherberger til krisemøde9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved de netop overståede budgetforhandlinger på Københavns Rådhus gik socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) til forhandlingerne med et ønske om at sikre flere nødovernatningsmuligheder for hjemløse. Desværre var der ikke opbakning til at udvide kapaciteten på byens nødherberger, og derfor vil socialborgmesteren nu mødes med nødherbergerne for at lægge en plan for den kommende vinter.
Socialborgmester: Budgetaftale bør være en øjenåbner for Christiansborg3.9.2026 16:28:03 CEST | Pressemeddelelse
Den netop indgåede budgetaftale i København vidner om, at det økonomiske udgiftspres på socialområdet nu er så stor en udfordring for landets kommuner, at Christiansborg bliver nødt til at tage ansvar og komme med et loft for priserne på private botilbud.
Ny aftale sikrer 1,1 mio. kr. til ”Genskabet” og hjemløse på vej i egen bolig15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med aftalen om Overførselssagen 2025-2026, som blev indgået i sidste uge, blev der afsat 378,1 millioner kroner til en række indsatser og nye botilbud i Socialforvaltningen. Et af de projekter, der er sikret penge til, er ”Genskabet”, hvor hjemløse på vej i egen bolig kan få hjælp til at skabe sig et mere værdigt hjem.
København får nyt behandlingstilbud til unge fanget i et misbrug af opioider10.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partierne bag Budget2026 har netop landet en aftale om overførselssagen 2025–2026, der sikrer i alt 378,1 millioner kroner til en række botilbud og indsatser i Socialforvaltningen. Pengene skal blandt andet gå til at hjælpe det stigende antal af unge, som er afhængige af opioider og andre rusmidler.
Flere københavnske børn er fastholdt i længerevarende fattigdom19.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af børn, der vokser op i fattigdom i København, er samlet set faldet fra cirka 5.100 i 2023 til cirka 4.800 i 2024, men der er i samme periode sket en stigning i antallet af børn, der har været fanget i fattigdom i mere end ét år. Det fremgår af den seneste opgørelse over børnefattigdom i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum